BUPL til børneminister: Eftersidning og straf er helt i hegnet
Eftersidning, oprydning og kortere vej til bortvisning. Det er blandt de otte ændringer i ordensbekendtgørelsen for folkeskolen, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil gennemføre for at skabe ro og orden.
Ministerens udmelding kommer i kølvandet på flere sager om udadreagerende eller grænseoverskridende adfærd fra børn og unge på folkeskoler landet over, og formålet er især at sikre hensynet til elever, som andre elevers opførsel er gået ud over.
”Folkeskolen skal kunne rumme alle børn, men den skal ikke acceptere alt adfærd. Vold, mobning og hærværk er ødelæggende for skolens hverdag. Når elever ikke følger ordensreglerne, skal det derfor være mere tydeligt beskrevet, hvordan skolens ledelse og personale kan gribe ind,” lyder det fra Mattias Tesfaye i pressemeddelelsen om hans forslag til skærpelser, som netop er sendt i høring.
BUPL: Børnene er ikke problemet
Med skærpelserne i ordensbekendtgørelsen ønsker børneministeren at passe på skolens fællesskab, fremgår det også af pressemeddelelsen.
Men spørger man i BUPL, mener medlem af forretningsudvalget med politisk ansvar for skole- og fritidsområdet Lars Søgaard Jensen, at de fleste af ministerens ændringer i så fald er skudt forbi.
”Man rammer ikke plet på fællesskaber ved at tale om straf og sanktioner og om, at der er nogle børn, der skal beskyttes fra nogle andre børn. Vi skal væk fra den strafferetslige retorik og over i en mere pædagogisk tænkning, hvor børn ikke er problemet, og hvor løsningen ikke er at ekskludere fra fællesskabet, men derimod at skabe inkluderende læringsmiljøer, sætte ind med pædagogisk støtte, og sikre, at alle børn oplever, at de er en del af og har værdi for fællesskabet,” siger Lars Søgaard Jensen.
'Misforstået konsekvenspædagogik'
Lars Søgaard Jensen ser enkelte gode takter i børneministerens ønsker om at skærpe samarbejdet mellem forældre og skole om barnets opdragelse og tydeliggøre SFO’ens rolle.
”Det peger jo ind i folkeskolens formålsparagraf om samarbejde hele vejen rundt i forhold til at give barnet kundskaber og færdigheder. Men når SFO’en beskrives som et sted, der i åbningstiden kan tages i brug til foranstaltninger, så er der igen noget mærkeligt i sprogbrugen, der taler ind i hele den her eksklusion og straftænkning,” siger Lars Søgaard Jensen.
Han finder generelt børnesynet i de otte anbefalinger gammeldags og kalder forslagene 'misforstået konsekvenspædagogik.' Det gælder især forslaget om at straffe med oprydning i forbindelse med eftersidning.
”Hvis man har smidt noget skrald ude i skolegården, så kan en naturlig konsekvens af den handling sagtens være, at man rydder det op – og det kan man arbejde med pædagogisk. Men hvis man har sagt noget dumt til en lærer og som straf bliver sendt ud og samle skrald efter skole ude ved hegnet, ja, så er det helt i hegnet.," siger Lars Søgaard Jensen.
Han har stor tiltro til, at pædagoger og lærere finder fornuftige løsninger ude på skolerne.
"Men jeg kan frygte, at man i frustration kunne komme til at gribe til de her sanktionsmuligheder, hvis de bliver indskrevet i bekendtgørelsen."
Forsker troede ikke sine egne øjne
Flere førende børne- og skoleeksperter har i aviser, på tv og på sociale medier været ude og vise stor modstand mod ministerens forslag.
En af dem er uafhængig børne- og skoleforsker Louise Klinge, der ikke troede sine egne øjne, da hun så børneministerens udspil.
”Udspillet er et tilbageskridt til et forældet børnesyn, hvor man ikke tager højde for, at børn gør det godt, når de kan. Når man ser på uhensigtsmæssig adfærd, så isolerer man den adfærd alene til barnet, i stedet for at tænke på, at barnet reagerer på rammer og relationer, der ikke har været optimale,” siger Louise Klinge.
Hun fremhæver, at forskning viser, at straf og sanktioner stik imod ministerens intentioner kan forstærke uhensigtsmæssig adfærd og øge risikoen for en kriminel løbebane. Og børn på kanten af fællesskabet, som ændringerne ellers skulle gavne, risikerer at blive skubbet endnu mere ud over kanten, når de bliver beordret eftersidninger eller bliver hjemsendt.
”Det er simpelthen bare indbegrebet af dårlig pædagogik,” siger Louise Klinge.
Løsning kræver samarbejde
Lars Søgaard Jensen anerkender, at noget skal gøres, og at både lærere og pædagoger oplever store problemer ude på skolerne.
”Vores medlemmer oplever vold, hærværk, krænkelser og mobning, og derfor imødekommer vi også ministerens intentioner om at ville gøre noget ved problemerne. Men jeg er uenig i, at straf og sanktioner er vejen frem,” siger Lars Søgaard Jensen.
Hvad skal man så gøre?
”Meget kan løses med god pædagogik og tidlig indsats, men arbejdsbetingelserne på skolerne gør opgaven svær. Helt konkret skal normeringerne forbedres, og pædagoger og lærere skal have bedre muligheder for at være til stede sammen med børnene og arbejde sammen om at opbygge inkluderende børnefællesskaber og observere, hvad der sker i børnegruppen. Det er vi pædagoger gode til,” siger Lars Søgaard Jensen.
Forskers bud: Sådan retter vi op på problemerne
Louise Klinge pointerer, at gode fællesskaber i skolen bliver opbygget ved at have gode rammer og relationsdannende aktiviteter. Også her har skolen blandt andet fejlet ved at børnene stikke hovedet ned bag hver deres computer.
”Alt det i skolen, der var opbyggeligt for fællesskaber og binder børnene sammen– teater, sang, lejrskoler og ture ud i naturen –har man i høj grad svigtet både gennem besparelser og ved at have et snævert fokus på den læringsmålsstyrede undervisning. Så det kan godt være ministeren nu siger, han vil skabe fællesskaber, men det gør man ikke ved at disciplinere. Det gøres gennem gode rammer og relationer,” siger Louise Klinge.
Hvad skulle ministeren have gjort?
”Tesfaye skulle have prioriteret langt flere uddannede voksne og bedre rammer på skolerne. Der skulle være zoner, hvor børnene kunne trække sig – det kunne være en kreabase, en hvilebase og en naturbase. Og så skulle han prioritere efteruddannelse af konfliktmæglere, som kan mægle mellem de børn, hvor tingene er gået skævt,” siger Louise Klinge, der er enig med BUPL’s Lars Søgaard Jensen i, at det er pædagoger gode til.
Hvad kan pædagogerne gøre?
”Pædagogerne skal holde fast i deres faglige viden om gode relationers betydning, deres viden om at sikre alle børn gode deltagelsesmuligheder og deres viden om at være meget respektfulde over for børn og unges autonomi,” siger Louise Klinge.
