TR: Vold og trusler

Få en fælles forståelse 

Som TR kan du støtte op om, at I på arbejdspladsen forholder jer til vold og trusler: At I drøfter emnet jævnligt og løbende arbejder med både en fælles forståelse og et beredskab i tilfælde af vold og trusler. 

For selv om det varierer fra person til person, hvad der opfattes som vold og trusler, bør det ikke være op til den enkelte pædagog alene at vurdere, om det var en voldelig hændelse, hvis medarbejderen fx er blevet sparket, kradset eller bidt.

Fælles forståelse i tråd med AT’s definition

Personalegruppen bør på et personalemøde diskutere, hvad man opfatter som vold på arbejdspladsen, så alle har samme forståelse. 

Husk at jeres fælles forståelse af vold og trusler på jeres arbejdsplads stadig skal ligge inden for Arbejdstilsynets (AT) definition, og husk pligten til at forebygge vold og trusler, jævnfør arbejdsmiljøloven. 

Også selvom de voldelige episoder fx måtte have med små eller større børn at gøre.

Få større indsigt i risici for vold 

Jeres fælles forståelse er en del af grundlaget for, at I på arbejdspladsen lærer af voldelige episoder hos jer. Den fælles forståelse er en byggeklods i jeres systematiske og fælles indsats for at forebygge og håndtere vold og trusler fremover. 

Indsatsen skal give jer større indsigt i, hvor på arbejdspladsen, der især kan være risiko for vold og trusler. Og en beredskabsplan skal give jer bedre muligheder for at håndtere vold og trusler.

I de næste afsnit følger en række pejlemærker og støttende spørgsmål til arbejdet. 

Spørgsmål til fælles overvejelse 

En god idé kan være at gennemgå følgende fire emner i personalegruppen: 

1. Hvad er vold og trusler hos os?
2. Hvordan kan vi forebygge vold og trusler?
3. Hvad skal vores beredskabsplan for håndtering af vold og trusler rumme? 
4. Hvordan følger vi op på episoder med vold og trusler? 

I dybden med forebyggelse 

Her er en række pejlemærker, I kan bruge i drøftelsen (kilde: BFA): 

• Tag udgangspunkt i jeres faglighed.
• Registrer, hvornår volden opstår.
• Vurder risikoen og tilrettelæg arbejdet derefter.
• Vær særligt opmærksomme på alenearbejde.
• Sørg for en sikker og imødekommende indretning.
• Introducer nye medarbejdere til jeres retningslinjer.
• Brug faglig sparring og supervision. 

I dybden med risici 

Få et overblik over risikoen for vold og trusler med disse pejlemærker: 

• Hvilke former for trusler og vold risikerer I at møde?
• Hvor ofte og hvor alvorlige er truslerne og volden?
• Hvor og hvornår på døgnet er risikoen størst?
• Hvilke situationer kræver særlig opmærksomhed?
• Er der situationer, hvor alenearbejde skal undgås?
• Er der en særlig risiko, når I arbejder væk fra et fast arbejdssted eller i jeres fritid?

I dybden med et beredskab 

Udform en beredskabsplan, som beskriver, hvem der gør hvad, hvis der opstår trusler, vold eller chikane. Beredskabsplanen skal være kendt af alle – også studerende i praktik og vikarer. Afdæk fx:

• Hvem tager sig af den ramte, og har medarbejderne lært psykisk førstehjælp?
• Hvem informerer de forskellige i organisationen?
• Hvordan anmelder I til Arbejdstilsynet og politi, og hvem står for anmeldelse som arbejdsskade, hvor det er relevant.
• Hvornår er det et godt tidspunkt at gennemgå hændelsen med henblik på læring?

Husk at registrere vold og trusler 

Er du eller en kollega blevet udsat for vold eller trusler, skal du huske, at episoden skal registreres.

Her på bupl.dk kan læse mere om, hvordan en episode skal registreres og følges op på. 

Du finder du også et registreringsskema. Og kan læse om, hvorvidt volden skal politianmeldes. 

Arbejdsgiver skal anmelde 

Arbejdsgiveren skal anmelde arbejdsrelaterede voldsepisoder, der medfører fravær ud over den dag, hvor de indtraf, til Arbejdstilsynet.

Anmeldelsen til Arbejdstilsynet skal ske hurtigst muligt og senest ni dage efter første fraværsdag. Vær opmærksom på, at eventuelt fravær kan opstå senere end den dag, hvor episoden fandt sted. 

Voldsepisoder skal også anmeldes til arbejdsgiverens forsikringsselskab via www.virk.dk, da skadelidte kan have krav på erstatning.

Materialer til arbejdet med at forebygge vold og trusler 

• BFA har udviklet guider til forebyggelse.
• BFA har også en materialesamling, der handler om forebyggelse af vold og trusler på arbejdspladser med børn og unge.
• Hent en guide til psykisk førstehjælp.

Arbejdstilsynets vejledning om vold 

Vejledningen handler om arbejdsgiverens pligt til at forebygge arbejdsrelateret vold og om, hvordan man på arbejdspladsen kan samarbejde om at forebygge og håndtere arbejdsrelateret vold. 

• AT's vejledning om vold.

Vold på arbejdet må ikke ses som normalt

Man kan som pædagog være i tvivl om, hvorvidt man har været udsat for vold eller trusler. Blandt andet når det er et barn, der reagerer og skader andre. Men vold kan aldrig bare være en normal del af jobbet. 

På alle offentlige arbejdspladser skal der aftales retningslinjer om håndtering og forebyggelse af mobning, vold, trusler og chikane både i og uden for arbejdstiden. 

Her følger Arbejdstilsynets definition på fysisk og psykisk vold, som begreberne forstås med arbejdsmiljøbriller:

Arbejdstilsynets definition

Fysisk vold 

Fysisk vold er angreb mod kroppen, for eksempel overfald, forsøg på kvælning, knivstik, spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, niv, bid, krads eller spyt.  

Arbejdstilsynets definition

Psykisk vold 

Psykisk vold er trusler om vold og anden krænkende adfærd, for eksempel trusler på livet, trusler om hærværk mod arbejdspladsen, trusler, der vedrører medarbejdernes familie eller venner, eller trusler, der vedrører medarbejdernes ejendele. 

Trusler kan også udtrykkes uden ord, for eksempel med knyttede næver, bevægelse af en finger hen over halsen eller i form af tegninger.  

Psykisk vold er mindre synlig, men kan være belastende at opleve. 

Lov med fokus på sikkerhed og sundhed

Bemærk, at der i arbejdsmiljølovgivning ikke er fokus på, hvorvidt der er en intention om vold, eller på at placere skyld. 

Lovgivningens fokus er på at sikre medarbejderes, her pædagogers, tryghed, sundhed og sikkerhed på arbejdet. 

Typiske reaktioner på vold og trusler 

Både fysisk og psykisk vold kan medføre en lang række fysiske og psykiske reaktioner hos den, der er ramt af volden. Reaktionerne kan opstå, uanset om medarbejderen er kommet fysisk til skade eller ej. 

Alene oplevelsen af, at man kan blive udsat for vold, kan medføre visse fysiske og psykiske reaktioner. 

Reaktioner kan opstå umiddelbart efter episoden, inden for den første uge eller længere tid efter den voldsomme episode. 

Kropslige og følelsesmæssige reaktioner 

Reaktionerne kan være kropslige som fx hurtig hjertebanken, træthed, søvnproblemer, maveproblemer og overfølsomhed over for pludselige lyde, lugte- eller synsindtryk. Og reaktionerne kan være følelsesmæssige som fx vrede, skyldfølelse, angst, irritabilitet, svækket selvtillid og magtesløshed. 

Der kan opstå opmærksomhedsmæssige reaktioner i form af fx uvirkelighedsfølelse, forvirring og problemer med hukommelse og koncentration. 

Der kan også opstå adfærdsmæssige reaktioner som fx panik, handlingsblokering, tendens til at isolere sig eller frygt for at være alene. 

Løbende arbejde med at forebygge 

Arbejdstilsynet anbefaler en løbende og effektiv forebyggelse af vold. Og samtidig et godt beredskab til at håndtere voldsepisoder. 

For den rette håndtering skaber sikkerhed, tryghed og klarhed blandt medarbejdere og kan holde trivslen oppe og sygefraværet nede.

Arbejdsgiverens pligter

Det er arbejdsgiveren, der skal sikre, at arbejdet i alle led planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt – både på kort og lang sigt. Sådan lyder arbejdsmiljølovgivningen. 

Arbejdsgiveren har pligt til at forebygge, at medarbejdere bliver udsat for vold og trusler.

Vold skal indberettes og registreres 

Har en pædagog mindst en dags fravær efter at have været udsat for vold på arbejdet, skal arbejdsgiveren indberette det til Arbejdstilsynet som en arbejdsulykke. 

Det er også vigtigt, at alle typer af vold registreres på arbejdspladsen, fordi mønstrene i, hvor og hvornår volden finder sted, kan give vigtig viden til det forebyggende arbejde fremadrettet. 

Episoder med vold og trusler skal også registreres, fordi registreringerne kan bruges som dokumentation for konkrete hændelser i en eventuel senere arbejdsskadesag. Det er arbejdsgivers ansvar at indberette vold. 

Vold kan have umiddelbart usynlige konsekvenser for det psykiske arbejdsmiljø 

Arbejdsgivers pligt til at forebygge vold og trusler gælder, uanset om den enkelte medarbejder oplever en reaktion eller ej efter en voldelig situation. 

Konsekvenserne af vold kan hos nogle medarbejdere pludselig mærkes efter ’et slag for meget’ – og altså ikke efter første gang, medarbejderen oplever at blive udsat for vold. 

Man kan ikke nødvendigvis se konsekvenserne med det samme. Men det kan alligevel påvirke det psykiske arbejdsmiljø. Er man udsat for vold, kan det føre til et konstant forhøjet alarmberedskab og flere andre stresssymptomer.

Er en kollega fraværende i tiden efter at have været udsat for voldelige handlinger, skal det anmeldes som en arbejdsulykke. Her er det afgørende, at handlingen i første omgang blev registreret.

Dynamisk indsats for forebyggelse af vold 

Indsatsen for at forebygge vold og trusler på arbejdet skal være dynamisk, fordi risikoen kan ændre sig løbende. Et nyt barn, nye forældre eller en ny situation i en børnegruppe kan ændre den konkrete risiko for vold, hvilket betyder, at I er nødt til at justere forebyggelsesniveauet. 

Retningslinjerne for forebyggelse og håndtering af vold og trusler skal derfor jævnligt tages op og eventuelt revideres.

Børns skadende handlinger 

Der er brug for et nyt sprog, hvis vi for alvor skal forstå børn og unges handlinger og forebygge, at de går over grænsen. Det mener blandt andre Claus Munch Drejer, ph.d. i samfundsvidenskab, som står bag forskningsprojektet "Stop skolevold". 

Claus Munch Drejer foretrækker at tale om "skadende handlinger" frem for vold. 

”Vi mangler et pædagogisk sprog for at tale om de her ting. Vi kan godt overtage ord fra juraen og kriminologien, men de bliver malplaceret, når vi taler pædagogik,” siger han. 

Ikke forsætlig vold 

Elisa Rimpler, formand for BUPL, mener også, at det er nødvendigt at differentiere mellem vold i en arbejdsmiljøkontekst og børns skadende handlinger. 

”Vi skal passe på med at komme til at overtage begreber og bruge dem om det, der foregår i en pædagogisk kontekst. Børn og til dels unge er et sted i deres udvikling, hvor man i udgangspunktet ikke kan tale om, at de skader andre med intention eller forsætlighed,” siger hun.

Presset arbejdsmiljø for pædagoger - og for børn

Mere end hver fjerde pædagog oplever at blive udsat for vold. Det får Cathrine Nielsen, cand.pæd.psyk og underviser på professionshøjskolen UCN, til at konkludere: 

”Det siger mig, at alt for mange pædagoger har et for dårligt arbejdsmiljø. Det siger mig også, at der er alt for mange børn, som med samme terminologi kunne siges at have et dårligt arbejdsmiljø." 

Børn mangler støtte 

Cathrine Nielsen underviser i professionel relationskompetence og har bl.a. fokus på børn, der er udadreagerende eller på andre måder har en uhensigtsmæssig adfærd. Hun slår fast, at når børn og unges adfærd og reaktioner er voldsomme, er det udtryk for, at de har det dårligt inden for de rammer, de har. 

”Børn udvikler sig i relation med andre, især voksne. Hvis de ikke tilbydes tilstrækkelig støtte, kan det på sigt vise sig som uhensigtsmæssig adfærd. Det er børnene, som problemerne kommer til udtryk igennem, men problemerne skyldes i højere grad de rammer, som man giver børnene og de voksne,” mener hun.

Forebyggelse er en pædagogisk kerneopgave 

I virkeligheden er det en kerneopgave for pædagoger at forebygge voldsomme og skadende hændelser, mener Cathrine Nielsen fra UCN. Hvis man som pædagog vel at mærke har mulighed for at udføre det stykke arbejde, man er uddannet til at varetage. 

”Pædagoger er dygtige til at være i udviklingsstøttende samspil med børn og unge og til at skabe gode relationer til dem i praksis. Problemet opstår, hvis man som pædagog oplever at være spredt for tyndt ud og bruger størstedelen af sin tid på at slukke ildebrande. Så man ikke kan tage hånd om de børn og unge, man har ansvaret for,” siger Cathrine Nielsen. 

Forpligtet ved konflikter

Arbejdstilsynets undersøgelse viser, at pædagoger i højere grad er udsat for vold end de faggrupper, de arbejder sammen med, fx lærere.

Den forskel hører BUPL’s formand Elisa Rimpler også om fra pædagoger og ledere, blandt andet på skoleområdet, hvor pædagoger på andre måder end deres kolleger er forpligtet til at gå ind i konflikterne.

Relationelt arbejde 

”Som pædagoger har vi en faglighed, der ikke accepterer, at børn er på tålt ophold, ikke får hjælp eller står stille i deres udvikling. Vores uddannelse fordrer, at vi går ind der, hvor det er svært, og prøver at hjælpe, understøtte og være nysgerrige på, hvad der er på spil for barnet eller den unge. Vi går i front i det relationelle arbejde, og dermed sætter vi os selv i en ekstra udsat position,” siger Elisa Rimpler. 

Den opgave bliver ifølge hende sværere, når der er for store børnegrupper, for få pædagoger, for lidt faglighed og manglende tid til at udøve den pædagogiske faglighed.

Artikler fra forskningen om pædagogisk arbejdsmiljø 

Få mere viden og find artikler om pædagogisk arbejdsmiljø på BUPL’s forskningsunivers: 

• Emnesiden "Pædagogers arbejdsmiljø og trivsel" 
• Artiklen "Arbejdsmiljøforsker: Tag alle voldsomme hændelser alvorligt".
• Artiklen "Vi har brug for et nyt sprog, når børn og unge skader".