TR og arbejdsmiljø

Overlapper fagligt om arbejdsmiljø

Du har sandsynligvis en AMR-kollega – en tillidsvalgt kollega, der er uddannet inden for arbejdsmiljøopgaver, og hvis hverv er baseret på arbejdsmiljølovgivningen. Du samarbejder med AMR i TRIO og andre sammenhænge. 

Du og AMR overlapper emnemæssigt, når det gælder arbejdsmiljø. Det er godt at have en sparringpartner, så hold endelig fast i samarbejdet om arbejdsmiljøet hos jer. 

Bemærk, at AMR repræsenterer alle medarbejdere. Som TR repræsenterer du de medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten.

Her er en oversigt over områder, I er fælles om: 

• Arbejdstid
• Stress
• Psykisk arbejdsmiljø
• Sygefravær
• Samarbejde

... fortsætter

 Oversigt over områder, du og AMR er fælles om:

• Trivsel og sundhed
• Social kapital
• Personalepolitik
• Samarbejde med ledelsen
• MED-udvalg.

Forskellige vinkler og færdigheder i samarbejdet

Som udgangspunkt varetager du som TR opgaver om lønforhandlinger, overenskomsten, ansættelser, advarsler og afskedigelser. Mens AMR varetager opgaver i forbindelse med arbejdspladsvurdering, psykisk og fysisk arbejdsmiljø og opfølgning på arbejdsulykker.

Opgaverne, der ligger indimellem, er en fællesmængde, som I skal fordele mellem jer og samarbejde om. 

Husk, at et godt samarbejde mellem TR og AMR er givende for begge parter og ikke mindst for arbejdspladsen, da I ofte har forskellige indgangsvinkler, handlemuligheder, viden og færdigheder.

Samarbejd om problemer med trivsel 

Oplever I problemer med mistrivsel, stort arbejdspres og stress, er det ofte en sag for både AMR og TR. 

I kan tage udgangspunkt i jeres APV, trivselsundersøgelser eller samtaler med kolleger sætte fokus på årsager til mistrivsel eller stress og pege på løsninger i fællesskab med kolleger og ledelse, fx i TRIO eller MED-regi.

Opgaven er en vigtig del af den opgave, som arbejdsmiljøloven pålægger arbejdsmiljøorganisationen på jeres arbejdsplads og derved AMR. Med da det også handler om personaleforhold, er det også er opgave for TR.

Formelt om TR-rollen ved arbejdsmiljøopgaven

Som TR repræsenterer du medarbejdere inden for din faggruppe, og dit arbejde er først og fremmest baseret på aftaler og overenskomster. AMR derimod repræsenterer alle ansatte fra forskellige faggrupper på arbejdspladsen, og AMR’s arbejde er baseret på arbejdsmiljølovgivningen.

I nogle kommuner er arbejdsmiljøorganisationen (AMO) slået sammen med samarbejdsorganisationen i MED-strukturen, og så arbejder alle medlemmer af MED-udvalget på et grundlag af både aftaler, overenskomster OG arbejdsmiljølovgivning. I den sammenhæng skal TR som medlem af et MED-udvalg udfylde samme rolle og løse samme opgaver som en AMR, der er med i MED-udvalget.

Et arbejdsmiljø dækker ifølge Arbejdstilsynet de fysiske, sociale og psykiske forhold, som de ansatte arbejder under på en arbejdsplads. 

Arbejdsmiljø handler altså om alt fra det fysiske arbejdsområde, såsom indeklima, støj og belysning, over relationer og samarbejde, til psykisk arbejdsmiljø og påvirkninger der handler om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med bl.a. børn og unge, arbejdspres og vold.

Godt arbejdsmiljø 

Et godt arbejdsmiljø beror på bl.a. godt samarbejde fagligt og socialt, på mangfoldighed og på at tage godt imod nye medarbejdere. Det handler også om den rette håndtering af konflikter, om forebyggelse og håndtering af mobning, vold og trusler på arbejdspladsen.

Kendetegn ved godt psykisk arbejdsmiljø

Kendetegnene ved godt psykisk arbejdsmiljø er alle forhold, der bidrager til bedre trivsel og mindre sygefravær.

Du kan bruge kendetegnene som en form for pejlemærker og overveje, hvor din arbejdsplads er stærk eller mindre stærk. Et godt psykisk arbejdsmiljø er bl.a. kendetegnet ved:

• En god balance mellem krav, rammer og forudsætninger.
• En fælles forståelse af de opgaver, som ledelse og medarbejdere skal løse og samarbejde om.
• At arbejdsopgaverne er meningsfulde.

Kendetegn ved godt psykisk arbejdsmiljø fortsat

• Alle har indflydelse og engagement i arbejdet.
• Støtte og anerkendelse fra ledelse og kollegaer.
• En tryg dialog, hvor medarbejderne kan være kritiske, komme med idéer og tale åbent om udfordringer og fejltrin uden frygt for at blive straffet eller ydmyget.
• Fyldestgørende information om nødvendigheden af kommende forandringer og inddragelse i planlægning og gennemførelse af forandringer.

Inspiration og mere viden om arbejdsmiljøemner

Du kan finde inspriation i BFA's miniguide til et godt arbejdsmiljø.
Den tager overskueligt fat i en række relevante temaer under arbejdsmiljø, fx arbejdspres, samarbejde, konflikter, mobning og guider til, hvordan I kan gribe emner og drøftelser an.

BFA’s miniguide til godt arbejdsmiljø

TR er en væsentlig samarbejdspart

Det er arbejdsgiver, der har ansvaret for, at jeres arbejdsforhold er fuldt forsvarlige, hvad angår sikkerhed og sundhed. Men som TR er du en væsentlig samarbejdspart. Her er et forslag til en indsats, der styrker jeres arbejdsmiljø, og som du kan vende med din leder eller tage med ind i TRIO- eller MED-arbejdet.

Indsatsen har tre råd, der er:

1. Øg den sociale kapital på arbejdspladsen
2. Styrk den psykologiske tryghed
3. Skab fokus på kerneopgaven.

1. Øg den sociale kapital

Social kapital er værdien af stærke samarbejdsrelationer på arbejdspladsen. Tre principper, som støtter op om de gode relationer: 

1. Tillid: Tillid betyder, at vi kan regne med hinanden. På en arbejdsplads handler det typisk om, at medarbejderne kan stole på deres leder, mens lederen skal have tillid til, at medarbejderne udfører et godt stykke arbejde. 

2. Retfærdighed: Retfærdighed handler om, at alle føler sig retfærdigt behandlet, og at processer, beslutninger og andre procedurer foregår på retfærdig vis.

3. Samarbejde: Samarbejde handler om, at der er klarhed om kerneopgaven, og at man kan arbejde godt sammen om den. Det kræver en høj grad af koordinering mellem kolleger og problemløsende kommunikation.

2. Styrk den psykologiske tryghed

Psykologisk tryghed handler om, hvor trygge I som medarbejdere er ved at dele ideer og tanker i gruppekontekst på arbejdspladsen. Psykologisk tryghed er fundamentet for en sund feedbackkultur, hvor I opnår den ærlige feedback og de faglige drøftelser, som får jer til at vokse.

Psykologisk tryghed omfatter åbne samtaler, der kaster lys over problemer, fejltagelser og muligheder for forbedring. Det omfatter hjælpsomhed for at kunne lykkes i fællesskab, og det bygger på en holdning til, at det er menneskeligt at begå fejl, når opgaven er kompleks. Og dét er det pædagogiske arbejde.

3. Skab fokus på kerneopgaven

Kerneopgaven skal være klart defineret, og alle skal have en fælles forståelse af opgaveløsningen. Hvad er jeres kerneopgave i fællesskab? Hvordan sætter I ord på den? 

Ethvert tiltag, enhver konflikt, enhver idé skal holdes op imod kerneopgaven. Din første tanke bør altid være ”bringer det os tættere på at løse vores kerneopgave godt?”

De tre råd er foldet fuldt ud på sitet Lederweb i en artikel, der bl.a. bygger på BFA’s udgivelse om Social kapital, der er udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø og Videncenter For Arbejdsmiljø.

Overblik over pligter ifølge lovgivningen

Både arbejdsgivere, ledere og ansatte har alle pligter efter arbejdsmiljølovningen. Dem gennemgår vi kort her, så du som TR får et overblik.

Først og størst er arbejdsgiverens pligter.

Arbejdsgivere har ifølge loven pligt til at sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. 

Det betyder bl.a., at arbejdet skal planlægges og tilrettelægges således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og bl.a. følger anerkendte normer. 

Arbejdsgiveres pligter er reguleret i arbejdsmiljøloven og en række bekendtgørelser. Bl.a. skal arbejdsgivere sørge for:

• At sikkerheds- og sundhedsforholdene vurderes, og at de nødvendige foranstaltninger træffes. (typisk gennem APV)
• At de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på en farefri måde
• At samarbejde med arbejdsledere og øvrige ansatte om sikkerhed og sundhed
• At gøre arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter bekendt med afgørelser fra Arbejdstilsynet.

Med mere konkrete ord og eksempel: Arbejdsgiveren har pligt til at sørge for, at medarbejdere ikke bliver syge eller kommer til skade på grund af problemer i det psykiske arbejdsmiljø.

Problemer i det psykiske arbejdsmiljø kan bl.a. give stress, som kan føre til fysiske og psykiske helbredsproblemer, hvis det står på i længere tid. Det kan fx være angst, depression og hjertekarsygdomme, mens traumatiske hændelser kan føre til posttraumatisk stress (PTSD). 

Arbejdslederes pligter 

Arbejdsledere, fx en daginstitutionsleder, har en dobbeltrolle. De leder og fører tilsyn med arbejdet på vegne af arbejdsgiver og er samtidig selv ansatte. Arbejdsledere er dermed en del af ledelsen og er samtidig selv beskyttet af reglerne i arbejdsmiljølovgivningen.

Arbejdsledere har pligt til at deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed. De skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for det arbejdsområde, som de leder. Arbejdsledere skal bl.a. påse, at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt. 

Ansattes pligter

De ansatte skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed.

De ansatte skal desuden medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde. Det betyder, at ansatte i en virksomhed skal medvirke til, at arbejdsgiveren kan overholde arbejdsmiljølovgivningen, herunder medvirke til, at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter hensigten. 

De ansatte skal også følge de retningslinjer, som arbejdsgiveren giver, i forhold til at udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Ved fejl og mangler

Bliver arbejdsledere bekendt med fejl eller mangler, som kan medføre fare for fx sygdom, skal de sørge for at afværge faren. Hvis arbejdsledere ikke kan afværge faren ved at gribe ind på stedet, skal de straks gøre arbejdsgiveren bekendt med forholdet.

Bliver de ansatte opmærksomme på fejl eller mangler, der kan forringe sikkerheden eller sundheden, og som de ikke selv kan rette, skal de meddele det til et medlem af arbejdsmiljøorganisationen (AMO), arbejdslederen eller arbejdsgiveren.

Vær med i APV-arbejdet

En arbejdspladsvurdering (APV) er en lovpligtig proces, der skal sikre, at I som arbejdsplads løser og forebygger eventuelle problemer i arbejdsmiljøet.

Det er din leder, der skal sætte gang i APV-arbejdet. Og det er din AMR-kollega, der er involveret i APV-arbejde. Men vær endelig med som TR, der hvor det handler om trivsel, samarbejde og psykisk arbejdsmiljø.

Følg op på APV-svar og -tiltag

I en APV-proces afdækker I arbejdsmiljøet på hele arbejdspladsen. Viser APV-svarene, at der er risici eller problemer i arbejdsmiljøet, skal I vurdere problemernes alvor og beslutte, hvordan I vil håndtere dem. 

I skal også tage stilling til, hvem der har ansvaret for, at problemerne bliver løst, og hvornår I skal følge op på, om jeres tiltag har haft den ønskede effekt.

Som et led i jeres APV skal I udarbejde en skriftlig handlingsplan, som skal være tilgængelig for alle på arbejdspladsen. Denne handlingsplan skal også kunne fremvises for Arbejdstilsynet.

Systematik i arbejdet med arbejdsmiljø

APV-processen er et af de mest centrale redskaber i det systematiske arbejdsmiljøarbejde, og på mange arbejdspladser vil APV-arbejdet resultere i øget trivsel og lavere sygefravær.

I skal gennemføre en APV-proces, når det er relevant. Derudover skal I sørge for, at I – som minimum – afdækker og vurderer alle virksomhedens arbejdsmiljøforhold en gang hvert tredje år.

- Krav til APV’en.
- Arbejdstilsynets APV-tjeklister.
- Tjekliste til APV specifikt for daginstitutioner.