Aktivisme og mobilisering

Det aktivistiske menneske er nærværende, kan lytte, fortælle og argumentere 

Aktivisme handler om at være nærværende, være menneske, interessere sig for en sag og fortælle en historie, der illustrerer pointen. 

• Kan du ud over at lytte, skabe tryghed og udvikling og motivere – hvilket pædagoger jo er uddannet i – også argumentere og mobilisere, så kan du være aktivist ALLE de steder, hvor du og vi møder mennesker – både kollegaer og den øvrige omverden. 

Vil du have andres opmærksomhed i en sag, er det grundlæggende de samme greb, der er virksomme, uanset om du bruger sociale medier eller agerer i den fysiske virkelighed. 

• Har du for eksempel til middagsselskabet gode svar på spørgsmålet om, hvad du egentlig laver som vuggestuepædagog, så kan det være med til at flytte og udvide andres forståelse af vores fag. 

Gode eksempler og billeder på, hvordan du leger med små børn, drager omsorg for dem og styrker deres trivsel, kan illustrere, hvorfor det er væsentligt med bedre normeringer, der netop kan give bedre mulighed for kontakt med alle børn. 

• Og det kan være med til at skabe opbakning til både bedre normering og højere løn til pædagoger.

Ind i aktivistrollen

Den enkleste vej ind i aktivistrollen er at tage del i kampagner, som andre i BUPL står bag og sætter i værk, og som handler om en sag, som også du brænder for. 

Det kan være en kampagne, hvor din lokale BUPL-fagforening rækker ud til TR for at få sagen til at leve lokalt. Fx ved at bakke op om opslag på sociale medier, hænge plakater om BUPL-aktiviteter op eller deltage i lokale demonstrationer og events. 

I denne type kampagner, som tidligere for eksempel har handlet om bedre løn til pædagoger, om pædagogers faglighed eller bedre normeringer, vil der typisk være en ramme at udfylde, nogle gode grundlæggende argumenter at læne sig op ad eller nogle konkrete forslag til, hvad du og dine kolleger kan gøre.

• Det kan ofte have stor effekt, når mennesker, fx dig i dit virke som TR og pædagog, viser en del af sin virkelighed og sin erfaring. 

Et godt eksempel på at give indblik i pædagogers hverdag er fra 2018, hvor kampagnen #MinNormering vakte opsigt. 

Normeringstallene fra Danmarks Statistik ligger langt fra den normering, som pædagoger selv oplever. En gruppe pædagoger starter derfor kampagnen #MinNormering. 

På Facebook poster de en selfie af sig selv med et skilt, der viser det antal børn, de stod alene med den dag. Udsagn som “klokken 14 var jeg alene med 23 børnehavebørn” vækker opsigt hos forældre over hele landet og er væsentlig i kampen for bedre normeringer. 

Læs mere om kampen for bedre normeringer her.

Tag selv initiativ til aktioner 

Du kan også selv tage initiativ til lokal aktivisme – til happenings, debatindlæg eller dialog med lokale politikere. 

Det kan være, I er en gruppe TR’ere i kommunen, som ønsker at påvirke planlagte nedskæringer på børneområdet eller forringede pædagogandele i kommunen. 

Det kan også være, at du har lyst til at give lokale politikere konkret indblik i din arbejdshverdag som pædagog. 

Læs her om pædagog Helle Trasborg fra Århus, der inviterer politikere inden for i den pædagogiske hverdag.

Når du er med til at tage initiativ, så gør dig klart: 

• Hvad vil jeg gerne opnå? Hvilken udvikling vil jeg starte? Hvad er målet, fx at påvirke politikere? 
• Hvem skal jeg og vi i så fald i dialog med?   
• Hvor møder jeg dem? På de sociale medier? Eller inviterer vi dem med til debatmøder eller åbent hus eller noget helt tredje? 
• Hvem skal være med? Hvem vil du gerne mobilisere til at støtte op om sagen for at styrke dens gennemslag? 

Giv plads til ideudvikling 

Når du tager initiativ til en aktion eller lignende, så giv plads til ideudvikling – både din egen og andres ideudvikling. Er I flere eller mange, så giv lidt tid og plads til at bygge videre på hinandens ideer – en idé kan med lidt tid og opmærksomhed udvikle sig til en endnu bedre og mere håndterbar ide. 

• Vil du og I gerne have andre, fx jeres kolleger, til at deltage, så vær klar til at slippe noget kontrol, og bak i stedet op om andres ideer, forslag og engagement. 

Det kræver også TR-lederskab at kunne få fællesskabet til at udvikle sig, så flere tager initiativ og engagerer sig.

Det fortæller Camilla Dyrekilde Rosenlund, TR i BUPL Nordjylland om. Anledningen var, at der i budgetforhandlingerne i 2023 i Aalborg Kommune var “lagt op til nogle ret massive besparelser – blandt andet på pædagogandelen. Det var virkelig frustrerende for kollegerne at være vidne til”.  

Camilla Rosenlund gik derfor i gang med at mobilisere sine kolleger. Det resulterede i bred mobilisering og mange aktioner. 

Vær aktiv på sociale medier 

Vi kan gøre en forskel for en væsentlig sag ved at gøre god brug af sociale medier. 

Det første og enkleste skridt på sociale medier kan være at dele, like og skrive en konstruktiv kommentar til et opslag fra fx BUPL, en politisk aktiv kollega eller organisation. Det er med til at sikre, at budskabet kommer ud til flere, og at politikere ser, at der er opbakning til det.   

Du kan også selv sætte gang i en debat eller skabe opmærksomhed om en sag ved at lave dine egne opslag. Et godt opslag kan blive læst og set af mange mennesker på kort tid. 

Kendetegn ved et godt opslag på sociale medier:  

• Et budskab – hav en tydelig pointe.   
• En anledning – din timing kan fx passe med en debat eller en begivenhed, fx budgetforhandlinger i kommunen eller folketingsvalg. 
• Eksempler fra hverdagen – vis en bid af din hverdag.
• Argumenter – hav en god begrundelse med. 
• Noget relevant visuelt – brug dig selv fx (husk: brug ikke billeder af børn, medmindre du har samtykke).
• Brug dit eget sprog – modtageren skal kunne mærke, at det er dig – og giv indblik i din erfaring eller drøm, så bygger du bro til modtageren.

Genbrug dine pointer og formuleringer 

Bliver noget, som du skriver på sociale medier, modtaget godt, kan du sagtens bruge det igen, fx som debatindlæg.   

I det hele taget kan du bruge de samme pointer og formuleringer mange gange flere steder.

• Som aktivist behøver du ikke opfinde den dybe tallerken hver gang. Byg i stedet videre på dit stof, dine eksempler eller dit opslag og tilpas det til flere forskellige steder. 

Skab ringe i vandet 

På sociale medier kan du også med fin effekt hjælpe til, hvis andre sætter noget i gang på et område, som du også er engageret i. Sådan er vi også fælles om en sag – digitalt - og skaber ringe i vandet. 

Vi kan hjælpe hinanden ved at: 

• bakke op med likes, kommentarer og delinger, når andre skriver gode opslag.
• deltage i debatten i relevante grupper – fx for dit lokalområde. 
• fortælle om egne oplevelser og refleksioner – bidrag med dit perspektiv.
• gå foran med gode argumenter og fortællinger. 

Opslag på sociale medier behøver ikke gå viralt for at gøre en forskel. 

• Dine opslag og kommentarer kan også være med til at bygge relationer, holde sammen på fællesskabet, plante argumenter hos andre og nuancere debattråde. 

Inspiration til egne opslag 

Har du mod på at lave egne opslag, men søger inspiration, kan du genbruge stof fra BUPL’s udgivelser. 

Det kan fx være artikler og podcast fra Børn &Unge, argumenter og fakta inden for BUPL’s mærkesager og forskningsunivers. Du kan følge BUPL’s debatindlæg for at komme ind i det politiske maskinrum. 

Find det stof, der inspirerer dig, og tal om det. Hvorfor er artiklen god og vedkommende? Hvad fik du ud af at lytte til podcasten? Hvad mener du om en debattørs pointer? 

Her finder du inspiration:

• Politiske mærkesager 
• BUPL’s forskningsunivers 
• Fagbladet Børn & Unge 
• Debatindlæg fra BUPL

Få dine kolleger med i aktioner

Ønsker du at mobilisere dine kolleger i en sag, har du brug for at have en god og stærk relation til dem og kende til, hvad der er væsentligt for dem på arbejdspladsen og i deres faglige selvforståelse. 

Et godt værktøj til at lære kolleger at kende er 1:1-samtaler, fx med nye kolleger på arbejdspladsen, når en kollega skal planlægge barsel, ved tilbagevenden efter sygdom eller i et helt andet spor - når en kollega ønsker sig nye faglige udfordringer.

Du kan også stille dine kolleger disse spørgsmål på medlemsmøder og derigennem få indblik i, hvad der rør sig hos dem: 

• Hvilke tre ting er du glad for på vores arbejdsplads? 
• Hvilke tre ting, synes du, burde være bedre på vores arbejdsplads? Og hvilke af de tre ting ville du tage aktiv del i at forandre, hvis det var muligt? 
• Hvordan kan jeg hjælpe dig som TR?   

Din indsigt i, hvad kollegerne finder væsentligt, kan du tage med, når du overvejer, hvordan du vil gribe både dine TR-opgaver an, men også aktivisme-tiltag, fx i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger i kommunen eller helt lokale ønsker om at påvirke vilkår på arbejdspladsen. 

• Hvad har vi brug for at være flere til? 
• Hvad har jeg og de aktive i gruppen brug for hjælp til?   
• Hvad er mine mindre stærke sider, hvor andre kunne have styrker, der kan supplere mig? 
• Hvad er mine kollegers ressourcer?   
• Hvad er de gode til, hvem kender de, og hvilke ideer har de? 
• Hvad synes de er interessant, vigtigt eller lærerigt?

Motiver andre til at være med: fortæl din historie 

Du kan arbejde målrettet som TR med at engagere dine kolleger eller andre i faglige og politiske dagsordener og opgaver. 

Din motivation er en vej til at sætte gang i folks engagement. For motivation smitter. 

• Fortæl om det, der er din vision. Det kan være dit engagement i pædagogfaglighed. Eller i at du ønsker at modvirke kommunale nedskæringer på børneområdet, som du synes går for hårdt ud over både børn og pædagogers arbejdsmiljø. Eller noget helt tredje.  

Historiefortælling er et værktøj, du kan bruge, hvis du vil motivere og engagere flere kolleger i arbejdet for en fælles sag. Historier vækker følelser og nysgerrighed, og følelser er fundamentet for, at vi har lyst til at handle sammen. 

Med historiefortælling kan du bygge bro til tilhørerne og deres historie og virkelighed. Du kan fortælle med baggrund i dine faglige erfaringer og en personlig historie fra din eller kollegers hverdag. 

Når du forbereder din historie, så overvej: 

• Hvorfor er det, jeg er her? Hvad driver mig? 
• Hvorfor blev jeg pædagog, og hvad brænder jeg for? 
• Hav også de rationelle argumenter, analysen og en strategi klar: Hvordan kommer vi fra problem til løsning sammen?

Inviter kolleger til at tage del i ansvar og opgaver 

Jo flere der tager del i en aktion eller bakker op om en sag, jo større legitimitet og gennemslagskraft kan den opnå. En nøgle til at opnå det er bevidst at invitere flere til at tage del og tage ansvar.  

For der følger en motiverende og engagerende effekt af at deltage aktivt i en sag. Med et teoretisk begreb kalder vi det deltagereffekten. 

Som TR kan du lytte til kolleger og inddrage dem i overvejelser og løsninger. Som TR kan du også gå et skridt videre og skabe rum for, at fx kolleger selv handler og er med til at få ideer og finde løsninger; så arbejder du involverende som TR. 

Det vil typisk være meget motiverende at tage del i handlinger, som vi har været med til at forme. Vi sætter nemlig større pris på de ting, vi selv har været med til at lave, og på de resultater, vi selv har været med til at skabe. 

De kampe, opgaver og resultater, som vi selv har været involveret i, øger følelsen af glæde og ejerskab. 

Denne effekt af at deltage aktivt er til gavn for den fælles sag, I kæmper for. Det giver stolthed og øger fællesskabsfølelsen. og den vil sandsynligvis også være til gavn for organiseringsarbejdet i BUPL og motivere kolleger til at blive eller fortsat være medlemmer af BUPL.

Bland dig i debatten - du må godt 

Aktivisme og mobilisering bygger på vores ytringsfrihed. Ytringsfriheden er en grundlovssikret rettighed. Det er vigtigt, at du kender dine rettigheder og pligter på området, når du deltager i debatten. Her er et kort overblik: 

Det må du godt: 

• Du må altid fortælle om dit personlige virke som pædagog, så længe du udtaler dig på egne vegne. 
• Du må gerne udtale dig om faktiske forhold på egne vegne. Det er din personlige mening. 
• Du må gerne fremsætte kritik af fx vilkår, arbejdsmiljø eller politiske beslutninger. 

Ytringsfrihed; Det må du ikke: 

• Du må aldrig videregive tavshedsbelagte eller fortrolige oplysninger 
• Du må ikke komme med ærekrænkende udtalelser (fx injurier) 
• Du må ikke ytre dig i urimelig grov form. 

Ytringsfrihed: Det skal du huske:

• Der er forskel på, om du udtaler dig på egne eller arbejdspladsens vegne. 
• Det er generelt en god ide at orientere din nærmeste leder, når du udtaler dig, fx i et debatindlæg. 
• Du må gerne være kritisk; husk at holde dig til emnet. 
• Vær opmærksom på tonen, og vær faktuel korrekt. 

Er du i tvivl eller har brug for at vende dine idéer eller argumenter, så tag fat i din FTR eller lokale fagforening om råd, inden du udtaler dig.