Pædagog og pædagogmedhjælper

Er du klar til at blive en inspirationskilde for børnene i vores engagerede SFO og skole?

Vi søger en pædagog til et barselsvikariat samt nye pædagogmedhjælpere, der har lyst til at skabe en tryg og udviklende hverdag for børnene. Hvis du har en passion for at gøre en forskel og trives i en større organisation, er det dig, vi leder efter.

SFO Søstjernen er en vigtig del af Skolen ved Søerne og består af tre afdelinger, som rummer børn fra 0. til 3. klasse. Vi har omkring 240 børn indskrevet og et team på 14 dedikerede pædagoger og medhjælpere, som ser frem til at byde dig velkommen som ny kollega.

Vi søger engagerede medarbejdere, der ikke blot elsker at arbejde med børn, men som også tager ansvar for børnenes trivsel og udvikling. Hvis du ønsker en arbejdsplads, hvor du kan være med til at forme kulturen og sætte dit præg på hverdagen, er SFO Søstjernen og Skolen ved Søerne det rette sted for dig.

Hos os er samarbejdet mellem pædagoger og lærere en central del af arbejdet. Du bliver en del af et pædagogisk team i SFO’en samt et årgangsteam med lærerne, hvor alle bidrager til både pædagogiske og praktiske opgaver.

Som pædagog i barselsvikariatet, skal du som skolepædagog, både være en del af SFO’en, samt være med en 1. klasse og være med til at udvikle og støtte børnenes trivsel og læring. 

Vi arbejder med "Filosofi for børn" (P4C) som en del af den understøttende undervisning. 

Vores tilgang i arbejdet med børn, er baseret på LOW-arousal metoden med grundsynet: "Børn gør det godt, hvis de kan!" 
 

Som pædagogmedhjælper vil du have din gang både i skoledelen og i SFO’en.

Erfaring med aldersgruppen er en fordel, og kompetencer inden for sport og bevægelse, naturpædagogik er værdsatte, men det vigtigste er, at du ønsker at skabe meningsfulde aktiviteter og involvere børnene.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads, hvor børnenes trivsel og læring er i centrum.
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med traditioner og samarbejde på tværs af skole, SFO og klub.
  • Engagerede kolleger med forskellige kompetencer.
  • En dynamisk og udviklingsorienteret faglig atmosfære, hvor nye idéer er velkomne.
  • Fastlagt forberedelsestid og møder med dit årgangs- og pædagogteam.

Vi håber, at du:

  • Har stærke relationskompetencer og kan skabe trygge rammer for børnene.
  • Er en venlig og hjælpsom kollega.
  • Involverer børnenes ønsker i din planlægning.
  • Værdsætter at arbejde tværfagligt.
  • Arbejder målrettet og kan dokumentere din praksis.

Hvis du vil vide mere eller ønsker at besøge os, er du velkommen til at kontakte SFO-leder Nicki Mikkelsen på telefon: 28980158.

Læs mere om Skolen ved Søerne her: Skolen Ved Søerne

Læs det seneste SFO Månedsblad her: SFO Månedsblad

Hvis du er nysgerrig på vores P4C-koncept "Filosofi for børn", kan du finde mere information her: P4C

Vi håber at ovenstående har vakt din interesse og glæder os til at høre fra dig.

  • Barselsvikariatstillingen som pædagog er på 36 timer og er gældende fra 01.11.24 – 04.07.2025.
  • Pædagogmedhjælperstillingerne er på mellem 20 og 32 timer ugentligt.
  • Samtaler afholdes løbende, og m. ansættelse hurtigst muligt.
     

Ansøgningsfrist er tirsdag d. 15. oktober 2024 – kl. 12.00

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende aftaler og overenskomst. Der kræves børne- og straffeattest ved ansættelse i Frederiksberg Kommune.

Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om Frederiksberg Kommune på www.frederiksberg.dk.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.