Undersøgelse: Store udsving i kvaliteten i vuggestuer
Et pædagogisk læringsmiljø af god kvalitet understøtter børns trivsel, læring, dannelse og udvikling. Men det er langt fra alle vuggestuer og integrerede institutioner, der kan levere et pædagogisk læringsmiljø af sådan en kvalitet.
Det viser en ny, stor undersøgelse af kvaliteten i vuggestuer og dagplejer, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) netop har offentliggjort i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.
Halvdelen har tilstrækkelig kvalitet
Faktisk er kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø utilstrækkelig eller ligefrem ringe i 4 ud af 10 tilfælde. På 5 ud af 10 stuer er kvaliteten tilstrækkelig, mens det på 1 ud af 10 stuer lykkes for personalet at levere et pædagogisk læringsmiljø af god kvalitet.
Det er Børne- og Undervisningsministeriet, der har finansieret undersøgelsen, som er den første nationale vurdering af det pædagogiske læringsmiljø for børn i alderen 0-2 år.
Forsker bekymret over store udsving
Undersøgelsen viser, at der er store forskelle i kvaliteten af læringsmiljøet. Både fra dagtilbud til dagtilbud, men også når man sammenligner enkelte stuer i samme institution. Faktisk bliver stuerne vurderet kvalitetsmæssigt forskelligt i en tredjedel af de undersøgte dagtilbud.
”Det er ikke ret godt, at der kan være så store forskelle bare fra den ene stue til den anden,” siger Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA University College.
Uddannelse betyder noget for kvaliteten
Han peger på to forhold, der skaber forskel i kvaliteten:
”Der lader til være en sammenhæng mellem kvalitet og andelen af uddannede pædagoger til stede. Altså at uddannelse betyder noget for kvaliteten. Og så er ledelse afgørende. Den pædagogiske leder skal være opmærksom på de forskelle, der er, og bruge almindelige ledelsesmæssige greb til at udligne dem. I de situationer, hvor der er store kvalitetsforskelle internt i en institution, lader ledelsen ikke til at være stærk nok,” mener forskeren.
BUPL slår alarm: Stuer uden faste pædagoger
Elisa Rimpler, formand for BUPL, hæfter sig også ved den sammenhæng mellem uddannelse og kvalitet, som rapporten påviser:
”Undersøgelsen konkluderer jo netop, at kvaliteten er højere de steder, hvor der er en pædagog på stuen hele dagen. Desværre ser vi, at pædagogandelen falder i takt med, at pædagogmanglen vokser. Bare det faktum, at der findes stuer helt uden faste pædagoger, bør få alle alarmklokker til at ringe hos de ansvarlige politikere”, siger Elisa Rimpler.
'Tilstrækkelig' kvalitet er ikke nok
En særlig udfordring er ifølge den nye kvalitetsundersøgelse, at det kræver pædagogiske læringsmiljøer af ’god’ kvalitet, hvis man vil løfte trivslen og udviklingen for børn i udsatte positioner. Det er altså ikke nok med en ’tilstrækkelig’ kvalitet, hvis man har ambitioner om at gøre en forskel for de børn, der i allerhøjest grad har brug for det.
Investér massivt
På den baggrund kalder rapporten det ’bekymrende’, at det kun er omtrent ét ud af 10 dagtilbud, der har et pædagogisk læringsmiljø af en god kvalitet. En vurdering, som Elisa Rimpler er enig i:
”Skal vi som samfund lykkes bedre med at bryde den sociale arv og sætte en stopper for den udbredte mistrivsel blandt børn og unge, kræver det gode daginstitutioner. Den tidlige indsats gør en kæmpe forskel for at give børn de bedste muligheder i livet, og derfor er der al mulig grund til at investere massivt allerede i vuggestuen.”
Skal kunne løfte børn i udsatte postioner
I BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse fra efteråret 2022 svarede kun seks procent af daginstitutionspædagogerne, at de i høj grad har tilstrækkelig tid til arbejdet med børn i udsatte positioner. I adskillige kommuner har ingen pædagoger god tid til det (se kort nederst).
Andreas Rasch-Christensen er enig i, at det bør være en væsentlig ambition for daginstitutioner at kunne løfte børn i udsatte positioner. Han fremhæver et andet resultat fra undersøgelsen, nemlig at observationer viser, at det pædagogiske personale er mere opmærksomt på relationen mellem personale og barn end på relationen barn-barn i børnefællesskabet.
Børnefællesskabet er vigtigt
”En god relation mellem pædagog og barn er betydningsfuld, men den kan ikke stå alene. Det at blive del af børnefællesskaber tidligt i livet har betydning for barnets sociale udvikling og trivsel undervejs igennem barnelivet fra institution til skole. Det er et afgørende skridt at tage, når man vil styrke børn i udsatte positioner,” mener Andreas Rasch-Christensen.
Selvom kvaliteten altså kun er i top i et fåtal af danske institutioner for børn i alderen 0-2 år, skal forældre ikke være bekymrede for at sende deres barn i vuggestue eller integreret institution, mener Andreas Rasch-Christensen.
Kvaliteten er til at arbejde med
”Jeg vil i stedet formulere det sådan, at der er et potentiale for udvikling og forbedring mange steder. Når vi i denne sammenhæng taler om institutioner af god kvalitet, er det dagtilbud, der præsterer højt i alle henseender. Sådan er det ikke alle steder, men i de fleste institutioner er kvaliteten tilstrækkelig. Så er der noget, man skal arbejde med rent pædagogisk. Og det kan også lade sig gøre,” siger han.
Forsker: Viden skal udbredes
Kvalitetsundersøgelsen kalder på politisk handling på flere områder, mener Andreas Rasch-Christensen, som dels opfordrer kommunalbestyrelserne til at sikre et bedre pædagogisk tilsyn med dagtilbud.
”Ikke for at slå nogen i hovedet med, at de ikke gør deres arbejde ordentligt. Men for at drage nytte af den viden, der eksisterer i en institution, og give bedre muligheder for, at den i højere grad udbredes til andre institutioner,” siger Andreas Rasch-Christensen.
Kalder på en stærkere pædagoguddannelse
Han opfordrer også politikerne til at styrke uddannelsen.
”Politisk bør man styrke rammerne for og indholdet af pædagoguddannelsen og også se på mulighederne for efter-videreuddannelse og merituddannelse. Det er en helt oplagt nøgle til at løfte kvaliteten i dagtilbud,” tilføjer Andreas Rasch-Christensen.
Brug for flere pædagoger
Også Elisa Rimpler opfordrer politikerne til at sætte handling og penge bag ordene:
”Loven om minimumsnormeringer er et stort fremskridt. Men hvis vi skal have det maksimale ud af minimumsnormeringerne, er det afgørende, at vi samtidig øger andelen af pædagoger. Det kræver, at det bliver mere attraktivt at blive og være pædagog,” siger Elisa Rimpler.
