Pædagog kend din historie: Nyt forskningsprojekt dykker ned i 100 år gamle tekster

Børnehavesagens pionerer ville gøre pædagogikken til en profession

Teksterne er blandt andet skrevet af dem, forskerne kalder 'børnehavesagens pionerer'. Det er for eksempel nogle af Danmarks første seminarie- og børnehavelærerinder, Anna Wolff (1874-1935) og Hedevig Bagger (1842-1926), som er optaget af at beskrive, hvad barndomspædagogik overhovedet er helt tilbage i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. 

”De ville gøre pædagogikken til en profession, hvor det før var en sag for hattedamer, asyler og velmenende borgere. En stærk kraft i teksterne siger, at det her kan vi ikke overlade til uuddannede. De opretter de første børnehaveseminarier, der inspireret af den tyske pædagog Friedrich Fröbel (1782-1852, red.) og italienske Maria Montessori (1870-1952, red.). Inspirationen kom især fra Tyskland,” forklarer Christina Haandbæk Schmidt.

Ambitionerne var store og flotte

Deres tekster handler om de allerførste daginstitutioner og om den folkelige bevægelse, der var omkring det at etablere børnehaver dengang. 

”Hvorfor har vi overhovedet børnehaver i Danmark? Den slags tanker dukker op, når man læser de her beskrivelser. De viser, at vi ikke kun har daginstitutioner, fordi mor og far skal på arbejde; vi har dem også, fordi der er en vigtig samfundsmæssig institution. Det handler om at skabe de bedst mulige rammer om børn og familiers liv og væren – og herigennem skabe lige og frie samfund. Ambitionerne var store og flotte.”

Pædagoger fik aha-oplevelser

Det overraskede forskeren, at teksterne stort set var ukendt stof for de pædagoger, ledere og studerende, der deltog i forskningsprojektet.

”Da jeg selv læste til pædagog i starten af 00’erne, læste vi nogle få af de tekster. Men i dag handler undervisningen på uddannelsen i høj grad om ny viden og ny forskning, og det er meget atomiseret: Så lærer man lige lidt om forældresamarbejde og lidt om relationer. Mange af de pædagoger, der var med i vores cirkler, havde aldrig læst teksterne, og derfor fik de en del ahaoplevelser undervejs.” 

Den største erkendelse handler om, hvor meget indholdet i teksterne minder om det, vi læser nu, men med lidt andre begreber, forklarer Christina Haandbæk Schmidt.

Illustration: Rasmus Juul

Hvad betyder ’opdragelse’ i dag i pædagogikken?

En del af formålet med forskningsprojektet er at genfortolke nogle af pædagogikkens centrale begreber i forhold til nutidig praksis. For eksempel begrebet ’opdragelse’, som både forskere og praktikere bøvlede med i professionscirklerne, fortæller Christina Haandbæk Schmidt.

Det førte til drøftelser om, hvorvidt vi kan bruge begrebet i dag eller ej.

”Mange sagde, at vi ikke taler om opdragelse i dag. Nu taler vi i stedet om 'dannelse' eller 'socialisering'. Begrebet opdragelse forbandt de snævert med sådan noget som bordskik og gode manerer. Man glemmer bare lidt, at det stammer fra en stærk tradition fra blandt andre Jean-Jacques Rousseau og ideen om at drage op og drage omsorg for. De begreber, der var, kan måske alligevel noget i vores tid,” siger hun.

Næstekærlighed på spil i teksterne 

Er man professionel pædagog, hvis man siger: Jeg elsker bare at være sammen med børnene?
Kærlighed til børn og til faget er også et omdrejningspunkt i mange af teksterne. Det taler man heller ikke om på en pædagoguddannelse i dag. 

”Er man professionel pædagog, hvis man siger: Jeg elsker bare at være sammen med børnene? Kan man være professionel samtidig? Der er en næstekærlighed på spil i teksterne, som adskiller sig fra den erotiske kærlighed eller den kærlighed, man kan have til sine egne børn. Og så er der et begreb som 'sysselsat', der handler om, at børn skal have små sysler i daginstitutionen. Det var vi nærmest nødt til at slå op. Nogle kernebegreber har skiftet betydning, og andre er helt udgået.”

Pædagogik kan ikke reduceres til manualer og handleanvisninger

Christina Haandbæk Schmidt håber, at pædagoger i højere grad vil begynde at bruge traditionen som referenceramme end 'ny forskning viser, at ...'. For i pædagogik er det rigtige at gøre aldrig entydigt, fordi pædagogik er værdi- og erfaringsbaseret og handler om dømmekraft. Derfor kan man ifølge forskeren ikke bare basere pædagogikken på en handlingsanvisende forskning. 

”Jeg håber, at man kan få øje for, at det er langt mere komplekst at være pædagog og kræver enormt meget dømmekraft og etisk refleksion. Pædagogik kan ikke reduceres til manualer og handleanvisninger,” siger hun. 

”I teksterne finder vi både det eksotiske, det genkendelige og en kritik. Det giver en forståelse for, hvad der er sket igennem tiden, og hvorfor vi er endt, hvor vi er. Og hvordan vi måske også kunne ende et andet sted.”