Topforskere ser kolossale uudnyttede muligheder for at forebygge mistrivsel

Forskningen ligger allerede inde med veldokumenterede svar på, hvordan vi løser problemerne med psykisk mistrivsel og mentale helbredsproblemer blandt børn og unge. Det, vi mangler, er handling. Sådan lyder budskabet fra flere topforskere, der har præsenteret deres viden på konferencen 'Trivsel og mistrivsel blandt børn og unge' på DPU, Aarhus Universitet.

Eksperterne inden for medicin, folkesundhedsvidenskab, psykologi og pædagogik gennemgår årsager til og løsninger på trivselskrisen, der de senere år er blevet et anerkendt samfundsproblem i en grad, så regeringen har aftalt at nedsætte en kommission, som skal foreslå anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes. Kommissionen skal også se på indflydelsen fra sociale medier og andre større samfundstendenser.

Professor: ”Det er bare at gå i gang”

Men ifølge børnesundhedsforsker Bjørn Holstein, professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed, ved vi allerede nu utroligt meget om, hvordan vi kan forebygge psykisk mistrivsel og de mentale helbredsproblemer, som har været stigende blandt større børn og unge de seneste 20 år. Men der bliver ikke handlet på den viden i tilstrækkelig grad.

”Det er alvorligt, at der er 16 procent af de 10-16-årige i psykisk mistrivsel,” siger forskeren.

Virkningsfulde indsatser til forebyggelse af psykisk mistrivsel og sygdom er velkendt og veldokumenteret i forskningen. 

”Vi ved, hvad vi kan gøre, det er bare at gå i gang. Der er kolossale uudnyttede muligheder for forebyggelse,” siger han.

Dagtilbud af høj kvalitet er en beskyttende faktor

De velkendte virkningsfulde indsatser handler blandt andet om at styrke den tidlige opsporing og at styrke en tryg tilknytning i forælder-barn relationen. Og så skal vi sikre høj kvalitet i dagtilbud, fastslår Bjørn Holstein:

”Har vi dagtilbud med lav kvalitet, kan de sårbare børn ikke tåle at være i det. De bliver simpelthen syge af det.”

Dagtilbud af høj kvalitet kan derimod være en beskyttende faktor mod mistrivsel. 

”Dagtilbud af høj kvalitet er mentalt sundhedsfremmende. Det er meget veldokumenteret. Høj kvalitet handler om, at personalet er sensitive over for børns behov, at de er uddannede, og at der er nok af dem”.

Vi har kun barndommen til at forebygge psykisk sygdom 

Anne Amalie Elgaard Thorup, klinisk professor, Institut for klinisk medicin på Københavns Universitet og i Region Hovedstadens Psykiatri og forfatter til bogen ’Hvordan styrker vi børn og unges mentale sundhed?’, efterlyser også handling på den viden, forskningen allerede har bibragt os.

”Vi har en masse viden, som vi ikke udnytter og ikke omsætter til handling. Hvad venter vi på?" siger professoren.

”Vi skal sætte tidligt ind, for vi har kun barndommen til at forebygge, når det kommer til psykisk sygdom,” sagde hun.

Vi kan bruge viden fra tilknytningsteorien i dagtilbud 

Anne Amalie Elgaard Thorup peger også på vigtigheden af støtte til forældre, og at viden om betydningen af tryg tilknytning og traumer som selvstændig risikofaktor får en større betydning i praksis. Tryg tilknytning er altafgørende, understreger professoren, også i dagtilbuddet.

”Jeg tror ikke på, og forskningen underbygger også, at det er godt for børn at navigere i mellem så mange skiftende voksne og børn i daginstitutionerne. Vi måler mistrivslen hos de unge, men jeg tror, det er startet langt tidligere.” 

Forskeren opfordrer derudover også til, at der bliver indført officielle råd til at fremme mental sundhed.

”Ligesom vi har de seks kostråd, som alle efterhånden kender, skal vi også have seks råd om mental sundhed.”

Digitale medier er den nemme forklaring

Anne Mette Thorhauge er lektor på Københavns Universitet og en førende forsker inden for digitalt mediebrug blandt unge. Medieforbruget bliver ofte fremhævet som den store synder, men det er der ikke nødvendigvis belæg for i forskningen.

”De digitale medier har det med at blive den nemme forklaringsmodel, fordi den frikender os alle sammen. Vi skal bare fjerne mobiltelefonen, så fjerner vi mistrivslen. Men så enkelt er det ikke,” siger hun.

Anne Mette Thorhauge er medforfatter til rapporten ’Digitalt mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskaber og stress: en litteraturgennemgang (2020)’. Gennemgangen af 60 videnskabelige artikler og 28 rapporter fra perioden 2010 til 2020 peger både på positive og negative konsekvenser, understreger hun. 

Forstærker både positive og negative mønstre

På plussiden giver brug af digitale medier unge mulighed for at yde omsorg og pleje venskaber og også etablere nye venskaber. Men på minussiden kan de accelerere en præstationskultur og kamp om popularitet, som kan bidrage til stress. På den måde forstærker digitale medier både positive og negative mønstre, påpeger Anne Mette Thorhauge.

Som på andre områder har børn og unge brug for hjælp og støtte, også når det handler om digitale medier. Men vi har en tendens til at gøre fagprofessionelle og forældre meget mere inkompetente, end de er:

”Selvom de ikke er erfarne brugere af TikTok, så kender de problemerne, for de er gamle. Fagprofessionelle og forældre har erfaringer, der er super vigtige,” siger forskeren. Det handler om at give pædagoger, lærere og forældre tillid.

”Så kan de meget mere, end vi tror.”