Sådan håndterer vi dine oplysninger

At passe på dine data som medlem ligger BUPL meget på sinde. Vi tager som dataansvarlig din sikkerhed som registreret medlem alvorligt og behandler kun de oplysninger om dig, som er nødvendige for at varetage dit medlemskab.

Da BUPL er dataansvarlig for de oplysninger om dig, som vi behandler, er vi Ifølge lovgivningen forpligtede til at orientere dig om det følgende.

I forbindelse med dit medlemskab hos BUPL behandler vi følgende oplysninger om dig:

  • Navn, CPR, medlemsnummer og oplysninger om dit fagforeningsmæssige tilhørsforhold.
  • De kontaktoplysninger du har oplyst os om, så som privatadresse, privattelefon og privat e-mail.
  • Oplysninger om dine ansættelsesforhold, herunder arbejdsstedsoplysninger, arbejdsmail, stillingsbetegnelser, eventuelle tillidshverv mv.
  • Hvis du modtager juridisk bistand i forbindelse med en konkret sag, kan vi derudover behandle personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, dit helbred, straffedomme, lovovertrædelser eller seksuel orientering, hvis det er nødvendigt for at give dig den bistand, du som medlem er berettiget til.

Vi behandler dine personoplysninger for at kunne varetage dine interesser i alle henseender som medlem af en faglig organisation. Det gælder eksempelvis, når vi registrerer din betaling af kontingent, og når du benytter dig af vores medlemstilbud, f.eks. modtager rådgivning og bistand om dit ansættelsesforhold, modtager karriererådgivning, deltager i arrangementer og modtager de af vores nyhedsbreve, som du har tilmeldt dig. Herudover anvender vi i et begrænset omfang anonymiserede personoplysninger til statistik og analyseformål.

Som led i konkret sagsbehandling kan det være nødvendigt at videregive dine personoplysninger til andre, f.eks. domstolene, advokater eller offentlige myndigheder. Dette vil altid ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

De fleste oplysninger kommer fra dig selv, men enkelte oplysninger kan også komme fra eksempelvis din arbejdsgiver eller sagkyndige i relation til en konkret sag.

De fleste af de oplysninger, som vi behandler om dig, kaldes almindelige oplysninger. Enkelte oplysninger, eksempelvis at du har et fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, kaldes en følsom oplysning.

Retsgrundlaget for behandlingen af oplysningerne er dit frivillige medlemskab samt Persondataforordningens art. 6, stk. 1 (almindelige oplysninger) og art. 9, stk. 2 (følsomme oplysninger) samt Databeskyttelseslovens §§ 10, 11 og 12.

Dine rettigheder

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 har du som registreret en række rettigheder, som vi er forpligtede til at oplyse dig om:

  • Du kan få indsigt i de personoplysninger, som vi har registreret om dig, dog med visse lovbestemte undtagelser.
  • Du kan gøre indsigelse mod, at vi indsamler og behandler dine oplysninger.
  • Du kan kræve, at vi sletter eller retter oplysningerne, dog med visse lovbestemte undtagelser.
  • Du kan få udleveret de data, som du har givet til os, i et maskinlæsbart format eller få sendt dine data til en anden dataansvarlig.
  • Vi sletter løbende personoplysninger, når vi ikke længere har behov for at behandle dem til at opfylde et eller flere af de formål, vi har nævnt ovenfor.
Særligt for dig, som er medlem af flere faglige organisationer

Det kan være, hvis du har to ansættelser på en skole og derved har valgt at være medlem af både BUPL og Frie Grundskolers Lærerforening. Det kan også være, at du er ansat på en overenskomst, som giver dig ret til et aktivt medlemskab i BUPL og et passivt medlemskab i Socialpædagogernes Landsforbund, eksempelvis overenskomsten på det forebyggende og dagbehandlende område (PFF).

For at kunne varetage dine interesser og rettigheder som medlem både hos BUPL og en anden faglig organisation samt for at overholde overenskomster og lovgivning udveksler vi hver måned følgende data om dig:

  • Navn, CPR, adresse og mail
  • Oplysninger om din arbejdsplads
  • Dit medlemsnummer og oplysninger om din kontingentbetaling.
Særligt for ikke-medlemmer

I særlige tilfælde behandler BUPL oplysninger om ikke-medlemmer. Det gælder i situationer, hvor overenskomsten forpligter os til det, eller vi har en retlig forpligtelse. Det kan være i relation til en tjenstlig sag eller i forbindelse med en lønforhandling.

BUPL opbevarer oplysningerne om ikke-medlemmer, så længe der er et sagligt formål med det.

Generelt

Når du besøger vores hjemmeside bupl.dk, behandler vi almindelige personoplysninger om dig. Formålet med vores behandling af dine personoplysninger er at kunne lave statistik, optimere hjemmesiderne, benytte huskefunktioner og målrette markedsføring.

Vi behandler blandt andet følgende personoplysninger om dig:

  • Din IP-adresse, som anvendes til statistiske formål og remarketing.
  • Dit operativsystem og browserversion, som anvendes til optimering af den fremtidige brugeroplevelse på hjemmesiden.
  • Dato og klokkeslæt for besøget på hjemmesiden, som udelukkende anvendes til statistiske formål.
  • Vi placerer cookies på din enhed; åbn Cookie Information-boksen i sitets nederste venstre hjørne for at se dine muligheder for at vælge cookies for bl.a. statistik, marketing og sociale medier til eller fra.

Vi behandler dine personoplysninger på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, hvor den legitime interesse vi forfølger er at tilbyde dig en interessant hjemmeside, der fungerer optimalt.

Vi kan videregive eller overlade dine personoplysninger til følgende kategorier af modtagere: vores analysepartnere, samarbejdspartnere og leverandører.

BUPL er dataansvarlig, for de oplysninger, BUPL behandler om dig. Hvis du ønsker at benytte dig af en af dine ovenstående rettigheder eller har spørgsmål til BUPL’s behandling af dine data, kan du kontakte os på mail bupl@bupl.dk eller på telefon-nummer +45 35465000.

Du kan læse nærmere i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder.

Du har ret til at klage til datatilsynet over behandlingen af dine data, hvis du ikke mener, at vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Du kan kontakte Datatilsynet på mail dt@datatilsynet.dk eller på telefon +45 33193200.

Vil du vide mere om vores behandling af dine oplysninger? Så kan du læse mere på BUPL’s hjemmeside eller kontakte os telefonisk eller skriftligt:

BUPL
Sundkrogskaj 20
2100 København Ø
Telefon: +45 35465000
E-mail: bupl@bupl.dk

Fandt du, hvad du søgte?

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.