Vi forankrer praksis i hverdagen med plancher
Det ville vi:
Vi ville forankre praksis i hverdagen
Børn oplever tusindvis af ting i løbet af en helt almindelig dag. Vi ville være mere bevidste om, hvordan vi skaber ’nuværende øjeblikke’ og lader oplevelser blive til erfaringer og (fælles) minder. Vi har gode erfaringer med plancheproduktion med mindre børnegrupper, hvor vi taler om, hvad vi laver sammen. Hvis en børnegruppe for eksempel har gennemgået et forløb med sanseleg, laver vi en planche med fotos og konkreter fra aktiviteten. Mens børnene tegner og klippe-klistrer, foretager en voksen uformelle interviews om aktiviteten, og børnenes udsagn kommer med på planchen.
Vi bruger også plancheproduktion som rum for ro og fordybelse og som en måde at lade børnene bidrage til evaluering af hverdagen med vokseninitierede såvel som børneinitierede aktiviteter og pædagogisk praksis generelt.
Med projektet ville vi gerne blive klogere på, hvordan plancheproduktion virker fællesskabsfremmende og beskriver praksis, så den kan forankres i institutionen på tværs af vores tre afdelinger og bruges mere systematisk i hverdagen.
Det gjorde vi:
Vi producerede over 50 plancher
Vi lavede over 50 plancher, der dokumenterede pædagogiske aktiviteter og forløb som for eksempel rytmik, fastelavn, museumsbesøg og hverdagsrutiner. Halvvejs i forløbet mødtes vi med faglig konsulent ph.d. og lektor Thomas Gitz-Johansen fra Roskilde Universitet, som bidrog med faglig sparring. Vi talte bl.a. om, at plancher kan være samtalestartere og skabe fælles fokus og fastholdelse på en anden måde, end når vi ellers taler sammen eller leger.
Det lærte vi:
De stille børn kommer mere i fokus
Til pædagogisk refleksion var der et ønske om at blive bedre til at inddrage de børn, som generelt er mindre udtryksfulde. Det gjorde vi for eksempel ved at sætte dem i små grupper med nogle af de mere talende, men ikke meget styrende børn, så de sammen producerede en planche. Vi kunne også finde på at sætte et af de mere stille børn i fokus med et stort billede i midten for at øge det barns synlighed.
Det overraskede os:
Børnene havde øjenåbnende iagttagelser
Vi blev overraskede over, hvad børnene huskede. For eksempel kunne busturen på vej til biografen være mindst lige så spændende som den film, vi så. Eller det mest ærgerlige ved turen til museet var, at vi ikke kunne køre i elevatoren. Plancheproduktion kan afdække elementer, der er vigtige for børnene, men som vi voksne ikke i samme grad har øje for.
Det efterlod projektet sig i daglig praksis:
Vi er mere børnesensitive
Plancheproduktionen har betydet, at vi i endnu højere grad kan agere børnesensitivt ved at give børnene en stemme og afstemme hverdagen i dagtilbuddet med det, de faktisk siger. For eksempel førte en plancheproduktion om vores samlinger til en justering af praksis. Vi vil prøve at eksperimentere mere med materialer for i højere grad at inddrage de børn, der ikke finder rammen inspirerende.
Vi oplever også, at for eksempel udflugter til skov og strand får et langt efterliv, fordi der hænger billeder og tekst i børnehøjde.
