Vi forankrer praksis i hverdagen med plancher

Rosenborg Børnehave i København anvender plancheproduktion til at evaluere pædagogisk praksis, udflugter og forløb sammen med børnene. Plancherne styrker fællesskabet, fortæller pædagogerne Line Rosenvinge og Julie Nørgaard Hansen.
Planche produceret af Rosenborg Børnehave
Denne planche handler om at være på koloni, hvor der var dejligt vejr. Børnene begynder med at lave en stor sol og sætter fingeraftryk med pink vandfarve. Bagefter klistrer vi et foto på, så det ser ud, som om børnene cykler ind i solen.

Det ville vi:

Vi ville forankre praksis i hverdagen

Børn oplever tusindvis af ting i løbet af en helt almindelig dag. Vi ville være mere bevidste om, hvordan vi skaber ’nuværende øjeblikke’ og lader oplevelser blive til erfaringer og (fælles) minder. Vi har gode erfaringer med plancheproduktion med mindre børnegrupper, hvor vi taler om, hvad vi laver sammen. Hvis en børnegruppe for eksempel har gennemgået et forløb med sanseleg, laver vi en planche med fotos og konkreter fra aktiviteten. Mens børnene tegner og klippe-klistrer, foretager en voksen uformelle interviews om aktiviteten, og børnenes udsagn kommer med på planchen. 

Planche produceret af Rosenborg Børnehave om rytmik
Efter en rytmiktime finder en voksen materialer frem, og de børn, som har lyst, inviteres til at være med til at lave en planche. Planchen kan bruges som evaluering og forståelse for, at trommen var det mest interessante instrument for børnegruppen til rytmiktimen. 

Vi bruger også plancheproduktion som rum for ro og fordybelse og som en måde at lade børnene bidrage til evaluering af hverdagen med vokseninitierede såvel som børneinitierede aktiviteter og pædagogisk praksis generelt. 

Med projektet ville vi gerne blive klogere på, hvordan plancheproduktion virker fællesskabsfremmende og beskriver praksis, så den kan forankres i institutionen på tværs af vores tre afdelinger og bruges mere systematisk i hverdagen.

Det gjorde vi:

Vi producerede over 50 plancher

Vi lavede over 50 plancher, der dokumenterede pædagogiske aktiviteter og forløb som for eksempel rytmik, fastelavn, museumsbesøg og hverdagsrutiner. Halvvejs i forløbet mødtes vi med faglig konsulent ph.d. og lektor Thomas Gitz-Johansen fra Roskilde Universitet, som bidrog med faglig sparring. Vi talte bl.a. om, at plancher kan være samtalestartere og skabe fælles fokus og fastholdelse på en anden måde, end når vi ellers taler sammen eller leger.

Planche produceret af Rosenborg Børnehave, som viser sne
Det er okay, at billederne vender skævt, når de klistres på – bare børnene er med! Voksne må gerne slippe kontrollen - det skal ikke nødvendigvis være pænt og strømlinet. 

Det lærte vi:

De stille børn kommer mere i fokus

Til pædagogisk refleksion var der et ønske om at blive bedre til at inddrage de børn, som generelt er mindre udtryksfulde. Det gjorde vi for eksempel ved at sætte dem i små grupper med nogle af de mere talende, men ikke meget styrende børn, så de sammen producerede en planche. Vi kunne også finde på at sætte et af de mere stille børn i fokus med et stort billede i midten for at øge det barns synlighed. 

Det overraskede os:

Børnene havde øjenåbnende iagttagelser

Vi blev overraskede over, hvad børnene huskede. For eksempel kunne busturen på vej til biografen være mindst lige så spændende som den film, vi så. Eller det mest ærgerlige ved turen til museet var, at vi ikke kunne køre i elevatoren. Plancheproduktion kan afdække elementer, der er vigtige for børnene, men som vi voksne ikke i samme grad har øje for.

Planche produceret af Rosenborg Børnehave fredagsdisco
Der er fredagsdisco og godt gang i dansegulvet, men alligevel er et barn stoppet op for at se på en planche. Det ser vi ofte - også lang tid, efter vi har lavet en planche.

Det efterlod projektet sig i daglig praksis:

Vi er mere børnesensitive

Plancheproduktionen har betydet, at vi i endnu højere grad kan agere børnesensitivt ved at give børnene en stemme og afstemme hverdagen i dagtilbuddet med det, de faktisk siger. For eksempel førte en plancheproduktion om vores samlinger til en justering af praksis. Vi vil prøve at eksperimentere mere med materialer for i højere grad at inddrage de børn, der ikke finder rammen inspirerende.

Vi oplever også, at for eksempel udflugter til skov og strand får et langt efterliv, fordi der hænger billeder og tekst i børnehøjde. 

Gode råd til andre pædagoger

  • Brug stort papir i for eksempel A2-størrelse. Den voksne sætter en ramme med et emne og nogle materialer. Inden for rammen kan børnene ’fylde på’
  • Lav plancher med mindre børnegrupper for at give alle mulighed for at komme til orde
  • Lav plancher om enkeltstående hverdagsting, udflugter og som del af forløb
  • Hæng plancherne i børnehøjde, så de bliver samtalestartere

Kontaktoplysninger: kontor@rosenborgbornehave.dk

Kort om projektet

  • Projektet er et aktionsforskningsinspireret udviklingsprojekt, hvor Rosenborg Børnehave i København undersøgte, hvordan plancheproduktion kan fungere som et systematisk redskab til børneinddragende evaluering i en pædagogisk hverdagskontekst.
  • Undersøgelsen strakte sig over tre måneder og involverede tre afdelinger med i alt 108 børn.
  • Projektets tovholder var kunstpædagog Line Rosenvinge, og pædagogerne fik faglig sparring af ph.d. og lektor ved RUC Thomas Gitz-Johansen.
  • Projektet forløb fra januar 2026 til marts 2026 og var støttet af BUPL’s Udviklingsfond.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.