Vi arbejder med ledetråde og brobygning

Det ville vi:
Styrke legekompetencerne

Vi ville udvikle lege, som understøtter og udvikler børnene og personalets legekompetencer i vuggestuen Solkernen og den integrerede institution Tusindfryd. Samtidig ville vi skabe en fælles neuropsykologisk forståelse af legens betydning bl.a. med fokus på tilknytning og dannelse og high og low arousal.

Det gjorde vi:
Vi udviklede et legekatalog

Vi er inspireret af Bo Hejlskov og Susan Harts teorier. Vi tilknyttede Tea Thyrre Sørensen, pædagogisk konsulent og supervisor, og Nanna Kruse, specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi, som gav os en større forståelse for neuropsykologiske metoder og tilgange i arbejdet med børn. Vi lærte bl.a. om neuropsykologiske lege, hvor man arbejder med barnets sanser og kropsbevidsthed for at styrke evnen til at deltage i leg og samspil med andre børn.

På baggrund af oplæggene udarbejdede vi øvebaner og faciliterede rum for sparring og refleksion. Endelig udviklede vi et katalog med lege og ideer, som er brugbare i hverdagen. Kataloget beskriver, hvorfor de enkelte lege er vigtige og gavner barnet. Fx skærper legen ’Hoved, skulder, knæ og tå’ høre-, syns- og følesansen.

Det lærte vi:
Ledetråde kan bygge bro

Vi er blevet mere opmærksomme på, at vi låner vores nervesystem ud til børnene. Når vi fx skal sove i ’Bjørnen sover’, går vi foran som rolige karavaneførere og lærer børnene selvregulering ved at slappe af i kroppen og øver fælles opmærksomhed ved at være stille sammen. Vi italesætter, hvad vi gør i forhold til børnehavebørnene, mens vi i vuggestuen lægger vægt på stemmeleje og kropssprog. Tilgangen øger børnenes forståelse for kroppen og sanserne, og vi kan høre på de større børn, at de har fået flere ord for deres krop.

Vi bruger lege mere bevidst nu til at regulere børnene. Hvis børnene er i high arousal i en leg, møder vi dem, hvor de er, og leger dem ned til low arousal.

Vi lærte også at bruge ledetråde som brobygning, hvor vi bruger barnets erfaringer fra én situation som guide igennem andre. Hvis vi fx skal vente på bussen, kan vi huske barnet på, hvordan vi venter med at springe op og sige ’WRAAAHHH’, indtil bjørnen vågner af sin lur. Børnene er blevet rigtig gode til brobygning og siger ofte: ’Nå ja, det kan jeg godt huske. Det var jeg god til’. 

Brobygningen anvender vi også i en medieret tilgang, hvor vi i højere grad guider børnene til de informationer, de har behov for. Det kan være med spørgsmål som: ’Der står en bøtte sæbe, hvad tror du, man skal med den?’ 

Det overraskede os:
Små ændringer kan have stor effekt

Vi oplevede, at der ikke skulle store forandringer til for at opnå gode resultater. Vi leger egentlig ikke nye lege, men vi leger mere bevidst, og det har fået stor effekt fx i de store børns sproglige udvikling og i relationsdannelsen. Projektet har også ført til mere bevidst arbejde med at få øjenkontakt med børnene og sætte tempoet ned, når vi flytter tankeprocesser over i børnene og giver dem tid til at tænke sig om, inden vi kommer med nye input eller et hurtigt svar.

Det efterlod projektet sig i daglig praksis:
Vi vægter organiseret leg højt

I dag vægter vi leg på linje med fx vores sprogarbejde, og vi organiserer vores arbejde, så der tit er en voksen deltagende i legen. Vi sørger for, at legene er indenfor børnenes nærmeste udviklingszone og skaber rammerne for, at alle er inddraget. Leger vi togbane, bygger vi banen sammen og sørger for, at der er togvogne til alle osv. Børnene har brug for legefællesskaber for at blive i legen, ellers går den nemt i stykker.

Vil du vide mere?

Så kan du kontakte læringsmiljøpædagog Dorthe Huus på dlh@odense.dk