Sådan styrker tegninger vores kommunikation med børn og forældre
Det ville vi:
Vi ville styrke vores evner til at kommunikere
Vi ville gerne blive bedre til at kommunikere både med hinanden og forældre og børn. Vores skriftlige kommunikation bliver ikke altid læst, det kender vi fra os selv, når vi får et langt referat fra et personalemøde. Og vi kender det fra forældrene. Når vi fx sender en besked via Aula, bliver den kun åbnet af et fåtal, og det er formentlig endnu færre, der læser den. Ordblindhed eller andre udfordringer med det skriftlige spiller også ind. Men det betyder jo ikke, at de mennesker ikke har noget relevant at kommunikere. De mangler blot en anden måde at kommunikere på.
Gnisten er ikke en særlig visuel institution, men vi har arbejdet lidt med grafisk facilitering og visuelle referater og erfaret, at læring hæfter sig bedre, når et referat er suppleret med billeder eller tegninger. Nogle kan også bedre forklare sig, hvis de tegner deres budskab imens. En fælles tegnet dialog kan skabe et stærkt fælles tredje og befæste ejerskabet til fx en udviklingsproces.
Det gjorde vi:
Vi fik hjælp til at tegne
Vi fik hjælp af grafisk facilitator Marie Lørring Dahl, som deltog i et personalemøde for alle medarbejdere og støttede os i at udvikle vores grafiske kompetencer. De fleste syntes, det var lidt grænseoverskridende i begyndelsen, fordi vi troede, at vi skulle være dygtige til at tegne. Men Marie Lørring Dahl gav os en masse fif og en bog med helt enkle tegninger. Når vi ville lave en tegning af børn og voksne sammen, skulle vi fx bare gøre børnenes kroppe mindre end de voksnes, så kunne alle se, at det var børn.
Efterfølgende har vi løbende arbejdet med faglig kommunikation med visuelle virkemidler og bliver stadig mere trygge i at tegne. Vi har også fået større psykologisk tryghed og tør nu stille spørgsmål, når vi skal have hjælp til at forstå en kollegas tegning.
Det lærte vi:
Vi har forskellige favorit-kommunikationsformer
Vi fandt ud af, at nogle udtrykker sig godt med ord, andre med billeder og andre igen med symboler. Nu bruger vi den kommunikationsform, som fungerer bedst for os hver især, hvilket har styrket forudsætningerne for et ligeværdigt samarbejde.
Tegninger hjælper mange med at turde bruge og stole på deres individuelle stemme, hvor de tidligere måske var bange for at lave stavefejl, hvis de skulle skrive noget ned. Den styrkede kommunikationsevne betyder, at det er gået op for os, at vi faktisk ser forskelligt på mange ting. Det har gjort os mere nysgerrige på hinandens perspektiver og måder at anskue pædagogik og samarbejde på.
Det overraskede os:
Vi bliver ved med at tegne, for det virker
Mange projekter løber lidt ud i sandet, når de er færdige. Det troede flere af os, at det her også ville gøre, fordi der var noget præstationsangst forbundet med at skulle tegne. Men de tips og tricks, vi har fået, har sat sig fast, og kommunikationsformen virker. Vores budskaber bliver i dag i langt højere grad forstået.
Det efterlod projektet sig i daglig praksis:
Børnene husker tegningen
Vi bruger tegninger meget i kommunikationen med forældrene. Når de fx skal huske varmt tøj, lægger vi en tegning af en hue og et par vanter i børnenes rum eller hænger en tegning op i garderoben. Den ser både børn og voksne, og især børnene er gode til at huske deres forældre på budskabet i tegningen.
Selvom vi ikke har mange af anden etnisk herkomst, fungerer tegninger også godt i den forbindelse, fordi alle får en tegning – ikke kun dem, der har svært ved dansk.
Vi har også brugt visuel kommunikation på et personalemøde, hvor vi drøftede den udvikling, Gnisten har været igennem de seneste fem år. Flere af vores nye kolleger sagde, at processen blev meget mere tydeligt for dem, da vi tegnede tidslinjen om corona, vandskade osv. på en kæmpelang rulle papir.
