Skolepædagoger kæmper med dårligt psykisk arbejdsmiljø: Her er det værst
Skole- og fritidspædagoger er afgørende for at modvirke den stigende mistrivsel blandt skolebørn. Men i mange kommuner kæmper pædagogerne selv med trivslen på grund af et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Det viser BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse fra november 2023. Samlet svarer 52 procent af skole- og fritidspædagogerne, at de har et godt psykisk arbejdsmiljø. 20 procent svarer, at deres psykiske arbejdsmiljø er dårligt (se grafik nederst).
Men der er store kommunale udsving, og i de kommuner, hvor det ser værst ud, er der flere skole- og fritidspædagoger med et dårligt psykisk arbejdsmiljø end med et godt.
”Arbejdsmiljølovgivningen efterlader ingen tvivl om, at arbejdsgiver har pligt til at tilrettelægge arbejdet på en forsvarlig måde. Og når et så stort antal skole- og fritidspædagoger kæmper med det psykiske arbejdsmiljø, så indikerer det altså, at nogle kommuner ikke tager opgaven alvorligt nok,” siger Lars Søgaard Jensen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg med politisk ansvar for fritidsområdet.
Her er det værst: Mere end hver tredje er presset i bund
De kommuner, hvor den største andel af skole- og fritidspædagogerne har problemer med det psykiske arbejdsmiljø, er Brøndby, Albertslund, Gladsaxe, Greve, Gribskov og Frederikssund. Her vurderer 34-40 procent af pædagogerne deres psykiske arbejdsmiljø som dårligt.
De kommuner, hvor problemerne med det psykiske arbejdsmiljø ser ud til at være mindst, er Kerteminde, Struer og Vesthimmerlands Kommune. Her er der ikke en eneste skole- og fritidspædagog, der vurderer deres psykiske arbejdsmiljø som dårligt (se Danmarkskort nederst).
Skader både børn og pædagoger: Risiko for pædagogflugt og sygefravær
Dårligt psykisk arbejdsmiljø i længerevarende perioder øger risikoen for, at man søger væk fra arbejdspladsen eller bliver langtidssygemeldt. Og det kan være et alvorligt problem på det pædagogiske område, fordi børn har brug for stærke relationer til stabile voksne for, at de kan udvikle sig, lyder det fra seniorforsker i arbejdsmedicin ved Regionshospitalet Gødstrup, Lars Peter Sønderbo Andersen, Cand. Psych; PhD.
”Og når potentialet for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø er så stort i visse kommuner, som BUPL’s undersøgelse indikerer, så tyder det på, at nogle kommuner med stor fordel kan gå i gang med at styrke fastholdelsen,” siger han.
Forsker har oplagt bud på løsning
Skole- og fritidspædagogerne skal ikke forvente ekstra penge til at løse de problemer, der presser det psykiske arbejdsmiljø, vurderer Lars Peter Sønderbo Andersen.
Men der er stadig flere ting, kommunerne kan gøre, understreger han.
”Det er oplagt for kommunerne at zoome helt ind på hver enkelt matrikel og i samarbejde med medarbejdere og ledere at få afdækket, hvilke konkrete problemer som er medvirkende til et dårligt arbejdsmiljø, og hvilke konkrete løsninger kan der være inden for de rammer, der er. Typisk er fagpersoner som pædagoger gode til at finde løsningsforslag, som det rent faktisk kan lade sig gøre at implementere,” siger forskeren.
Kommuner bør lytte: Flere har et særligt problem
Lars Søgaard Jensen fra BUPL opfordrer pædagogerne til at tale højt om problemer med det psykiske arbejdsmiljø.
”Tal sammen i personalegruppen eller tal med din nærmeste BUPL-repræsentant. Kontakt jeres lokale fagforening om nødvendigt for at få lavet en strategi for, hvordan problemet bedst bringes videre i kommunen,” siger han.
Kommunerne har et særligt stort incitament til at få rettet op på problemer med det psykiske arbejdsmiljø på grund af den voksende pædagogmangel, påpeger Lars Søgaard Jensen:
”Hvis man som kommune har et stort antal pædagoger med et dårligt psykisk arbejdsmiljø, og pædagogerne i nabokommunerne har et godt arbejdsmiljø, så har man altså et problem i forhold til at kunne rekruttere og fastholde,” siger han.
