Rikke Yde til pædagoger: I er vigtige medbyggere af børns følelsesliv
Børns følelsesmæssige udvikling begynder allerede i fostertilstanden og varetages det første leveår af forældrene. Men allerede før det fyldte første år bliver vuggestuepædagoger ofte vigtige medbyggere af barnets følelsesliv.
Daginstitutioner har derfor enorm betydning for børns mentale sundhed og opbygning af livsduelighed, fremhæver børnepsykolog Rikke Yde Tordrup, der er aktuel med bogen ’Tryg tilknytning i vuggestuen’.
Netop kvaliteten af tilknytningen til barnets omsorgspersoner er afgørende for, om barnet udvikler sig sundt følelsesmæssigt og opbygger livsduelighed, siger hun.
”Livsduelighed er et stort ord, men at være livsduelig fordrer, at du kan være nysgerrig på livets vej, at du kan regulere dine følelser og blive rolig, når du oplever en udfordring, og at du føler et højt selvværd. Det grundlægges gennem tryg tilknytning til barnets omsorgspersoner. Tryg tilknytning er derfor den mest beskyttende livsfaktor, vi kan give det lille barn med på livets vej,” siger Rikke Yde Tordrup.
Tilknytning sikrer vores overlevelse
Selve tilknytningssystemet er medfødt, men en tryg tilknytning afhænger af, hvor god en følelsesmæssig relation barnet har til først forældrene og siden pædagogerne i vuggestuen.
”Tilknytningssystemet er et instinkt, som skal sikre vores overlevelse forstået på den måde, at så snart barnet registrerer, at der er fare på færde, så søger barnet sin trygge base. I daginstitutionen skal der derfor fra første indkøringsdag være en pædagog, som kan være barnets trygge base, og som barnet kan søge sikkerhed, trøst og kram hos. Når relationen er etableret, vil barnet også kunne knytte sig til andre, og barnet vil med pædagogerne kunne have det her nærværende affektive, afstemte samspil, som er en slags dans, hvor der er turtagning, og hvor barnet føler sig mentalt forbundet og spejlet i sine følelser og også oplever at være værdig til opmærksomhed og elsket uafhængigt af præstationer,” siger Rikke Yde Tordrup, der i tidligere bøger har beskrevet den type samspil som ’udviklende øjeblikke’ mellem barn og pædagog.
”Det er øjeblikke, hvor barnet får følelsen af, at ’jeg føler, du føler det, jeg føler’. Dem skal barnet helst have så mange af som muligt både hjemme og i daginstitutionen. Det er nemlig i de øjeblikke og gennem det samspil, at barnet lægger grunden til sin egen selvforståelse, opbygger et godt selvværd og udvikler evnen til tillidsfuldt at indgå i sunde relationer resten af livet,” siger Rikke Yde Tordrup.
"Vi skylder både børnene og pædagogerne de rammer, der gør, at pædagoger kan løfte det trygt tilknyttede barn eller kompensere for en utryg tilknytning hjemmefra."
Rikke Yde Tordrup, psykolog.
Dårlige rammer spænder ben for arbejdet
Pædagoger er dygtige til og fagligt uddannet til det udviklende samspil med børnene, men de har i mange år haft alt for dårlige rammer til det vigtige og helt grundlæggende arbejde med at rumme, spejle og regulere børns følelser, anfægter Rikke Yde Tordrup.
Hun ser en sammenhæng mellem udsultede og lavt normerede daginstitutioner og den stigende mistrivsel.
”Normeringerne er utilstrækkelige, personalet for skiftende og børnegrupperne for store, til at pædagoger kan etablere den altafgørende trygge tilknytning. Der mangler pædagoger til at regulere børnene til ro, når de er urolige eller ulykkelige. Og til at regulere dem op og vække deres nysgerrighed og styre deres opmærksomhed – for eksempel når barnet har fundet en gren, og en pædagog i sin mimik og med øjenkontakt kan vise barnet, at grenen er fantastisk, så barnet mærker og lærer den følelse at kende. Når der ikke er pædagoger nok til at varetage den basale følelsesmæssige udvikling, risikerer vi at se børn, der allerede fra vuggestuealderen bliver utrygt tilknyttede, og som ikke trives,” siger Rikke Yde Tordrup.
Børn har sunde reaktioner på usunde miljøer
BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse viser da også, at 51 procent af daginstitutionspædagogerne oplever et stigende antal småbørn i mistrivsel. Når børnene rammer skolealderen, ser 65 procent af pædagogerne stigende mistrivsel, og de ser især stress, angst, skolevægring og ensomhed.
Det berører og bekymrer Rikke Yde Tordrup, der efterlyser minimumsnormeringer på institutionsniveau og i børnehøjde.
”Vi ser flere og flere børn have sunde reaktioner på usunde børnemiljøer, og børn, som tror, de skal i behandling, og synes, at de er forkerte. Hvis vi skabte børnemiljøer i barnets perspektiv ud fra det tilknytningsteoretiske fundament, ville mange af de børn, vi nu ser mistrives, være emotionelt velregulerede. Vi skylder både børnene og pædagogerne de rammer, der gør, at pædagoger kan løfte det trygt tilknyttede barn eller kompensere for en utryg tilknytning hjemmefra. Det er den samfundskontrakt, vi har indgået, men som forholdene er i dag, er kontrakten brudt, og vi spiller hasard med børns trivsel,” siger hun.
Læs hele temaet om pædagogers arbejde med følelser
