Rikke Yde til pædagoger: I er vigtige medbyggere af børns følelsesliv

Pædagogers arbejde med børns følelsesmæssige udvikling kan opbygge livsduelighed og forebygge mistrivsel, fastslår psykolog Rikke Yde Tordrup. Men det kræver gode normeringer, små børnegrupper og stærk faglighed, for grundstenen er tryg tilknytning, siger hun.

Artikel

Trine Vinther Larsen, journalist

Udgivet den 19. december 2022

Børns følelsesmæssige udvikling begynder allerede i fostertilstanden og varetages det første leveår af forældrene. Men allerede før det fyldte første år bliver vuggestuepædagoger ofte vigtige medbyggere af barnets følelsesliv.

Daginstitutioner har derfor enorm betydning for børns mentale sundhed og opbygning af livsduelighed, fremhæver børnepsykolog Rikke Yde Tordrup, der er aktuel med bogen ’Tryg tilknytning i vuggestuen’.

Netop kvaliteten af tilknytningen til barnets omsorgspersoner er afgørende for, om barnet udvikler sig sundt følelsesmæssigt og opbygger livsduelighed, siger hun.

”Livsduelighed er et stort ord, men at være livsduelig fordrer, at du kan være nysgerrig på livets vej, at du kan regulere dine følelser og blive rolig, når du oplever en udfordring, og at du føler et højt selvværd. Det grundlægges gennem tryg tilknytning til barnets omsorgspersoner. Tryg tilknytning er derfor den mest beskyttende livsfaktor, vi kan give det lille barn med på livets vej,” siger Rikke Yde Tordrup.

Tilknytning sikrer vores overlevelse

Selve tilknytningssystemet er medfødt, men en tryg tilknytning afhænger af, hvor god en følelsesmæssig relation barnet har til først forældrene og siden pædagogerne i vuggestuen.

”Tilknytningssystemet er et instinkt, som skal sikre vores overlevelse forstået på den måde, at så snart barnet registrerer, at der er fare på færde, så søger barnet sin trygge base. I daginstitutionen skal der derfor fra første indkøringsdag være en pædagog, som kan være barnets trygge base, og som barnet kan søge sikkerhed, trøst og kram hos. Når relationen er etableret, vil barnet også kunne knytte sig til andre, og barnet vil med pædagogerne kunne have det her nærværende affektive, afstemte samspil, som er en slags dans, hvor der er turtagning, og hvor barnet føler sig mentalt forbundet og spejlet i sine følelser og også oplever at være værdig til opmærksomhed og elsket uafhængigt af præstationer,” siger Rikke Yde Tordrup, der i tidligere bøger har beskrevet den type samspil som ’udviklende øjeblikke’ mellem barn og pædagog.

”Det er øjeblikke, hvor barnet får følelsen af, at ’jeg føler, du føler det, jeg føler’. Dem skal barnet helst have så mange af som muligt både hjemme og i daginstitutionen. Det er nemlig i de øjeblikke og gennem det samspil, at barnet lægger grunden til sin egen selvforståelse, opbygger et godt selvværd og udvikler evnen til tillidsfuldt at indgå i sunde relationer resten af livet,” siger Rikke Yde Tordrup.

"Vi skylder både børnene og pædagogerne de rammer, der gør, at pædagoger kan løfte det trygt tilknyttede barn eller kompensere for en utryg tilknytning hjemmefra."

Rikke Yde Tordrup, psykolog.

Dårlige rammer spænder ben for arbejdet

Pædagoger er dygtige til og fagligt uddannet til det udviklende samspil med børnene, men de har i mange år haft alt for dårlige rammer til det vigtige og helt grundlæggende arbejde med at rumme, spejle og regulere børns følelser, anfægter Rikke Yde Tordrup.

Hun ser en sammenhæng mellem udsultede og lavt normerede daginstitutioner og den stigende mistrivsel.

”Normeringerne er utilstrækkelige, personalet for skiftende og børnegrupperne for store, til at pædagoger kan etablere den altafgørende trygge tilknytning. Der mangler pædagoger til at regulere børnene til ro, når de er urolige eller ulykkelige. Og til at regulere dem op og vække deres nysgerrighed og styre deres opmærksomhed – for eksempel når barnet har fundet en gren, og en pædagog i sin mimik og med øjenkontakt kan vise barnet, at grenen er fantastisk, så barnet mærker og lærer den følelse at kende. Når der ikke er pædagoger nok til at varetage den basale følelsesmæssige udvikling, risikerer vi at se børn, der allerede fra vuggestuealderen bliver utrygt tilknyttede, og som ikke trives,” siger Rikke Yde Tordrup.

Børn har sunde reaktioner på usunde miljøer

BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse viser da også, at 51 procent af daginstitutionspædagogerne oplever et stigende antal småbørn i mistrivsel. Når børnene rammer skolealderen, ser 65 procent af pædagogerne stigende mistrivsel, og de ser især stress, angst, skolevægring og ensomhed.

Det berører og bekymrer Rikke Yde Tordrup, der efterlyser minimumsnormeringer på institutionsniveau og i børnehøjde.

”Vi ser flere og flere børn have sunde reaktioner på usunde børnemiljøer, og børn, som tror, de skal i behandling, og synes, at de er forkerte. Hvis vi skabte børnemiljøer i barnets perspektiv ud fra det tilknytningsteoretiske fundament, ville mange af de børn, vi nu ser mistrives, være emotionelt velregulerede. Vi skylder både børnene og pædagogerne de rammer, der gør, at pædagoger kan løfte det trygt tilknyttede barn eller kompensere for en utryg tilknytning hjemmefra. Det er den samfundskontrakt, vi har indgået, men som forholdene er i dag, er kontrakten brudt, og vi spiller hasard med børns trivsel,” siger hun.

Psykolog Rikke_yde_Tordrup — "Tryg tilknytning er den mest beskyttende livsfaktor, vi kan give det lille barn med på livets vej,” siger psykolog og forfatter Rikke Yde Tordrup. | Foto: Pressefoto

3 gode bøger om mental trivsel

'Tryg tilknytning i vuggestuen,' af Rikke Yde Tordrup

Tryg tilknytning er fundamentet for barnets trivsel og udvikling, og sammen med forældrene spiller pædagogen i vuggestuen en central rolle. Hvis barnet oplever tryg tilknytning, udvikler barnet et godt selvværd og tillid til andre mennesker – og barnet lærer at regulere sine følelser og styre sin opmærksomhed. Bogen viser, hvordan pædagoger kan styrke vuggestuebarnets trygge tilknytning og derved lægge byggestenene til sunde relationer og mental trivsel livet igennem.

'Børns mentale sundhed,' af Pernille Thomsen

Mange børn og unge oplever et nervesystem på overarbejde. De har ondt i maven, sover dårligt, ryster, har svært ved at få vejret eller har måske ikke lyst til at komme i skole. Denne bog giver en nem og forståelig forklaring på de fysiologiske fodspor, som et presset nervesystem sætter i kroppen. Der er særligt fokus på børn med angst, autisme og adhd, men alle børn og deres pædagoger har gavn af de gode råd om at bruge leg, berøring og vejrtrækning til at berolige et ophedet barnesind.

'Arousal og compassion,' af Anne-Mette Sohn Jensen

Bogen beskriver begreberne arousal og compassion og forklarer, hvorfor børn hidser sig op, og hvordan du med empati og omsorg kan regulere dem ned igen. I bogen finder du eksempler på, hvordan de fysiske rammer, strukturen og din egen tilgang til barnet i daginstitution, skole og specialinstitution kan være arousalregulerende. Du får samtidig indsigt i, hvordan arbejdet med følelser og problemskabende adfærd påvirker dig, så du husker også at passe på dig selv, når du passer på andre.

Læs hele temaet om pædagogers arbejde med følelser