TR: OK-kendskab

Overenskomster er aftaler om løn og vilkår

I Danmark er det overenskomsterne, der regulerer forholdene på det danske arbejdsmarked og dermed din og kollegernes løn og de vilkår, I arbejder under. 

En overenskomst er en kollektiv aftale på arbejdsmarkedet mellem en arbejdsgiverorganisation og en lønmodtagerorganisation.

En overenskomst fastlægger blandt andet din og kollegernes løn og lønsystem, arbejdstid, efteruddannelsesmuligheder, pension, opsigelsesregler, løn under barsel og under børns sygdom – og andre vilkår. 

Gælder for alle ansatte på området

At en overenskomst er en kollektiv aftale betyder, at den er lavet i fællesskab mellem en arbejdsgiverorganisation og en lønmodtagerorganisation, og at den gælder for alle ansatte på området. 

En overenskomst indeholder også retten til at vælge en tillidsrepræsentant.

Overenskomster handler ikke om normeringer. Normeringerne er et område, der er reguleret af lovgivning, og hvor de enkelte kommuner skal følge loven om minimumsnormeringer.

BUPL forhandler for pædagoger

Det er BUPL, der forhandler overenskomst på pædagogernes vegne. Kommunernes Landsforening (KL) forhandler for kommunerne, der er arbejdsgivere for kommunalt ansatte pædagoger og ledere.

BUPL er medlem af Forhandlingsfællesskabet (FH), der består af mere end 50 faglige organisationer. FH forhandler på tværs af faggrupper de generelle vilkår for ansatte i kommuner og regioner. Det handler fx om emner som generelle lønstigninger eller ferie.

BUPL forhandler selv direkte med KL om de emner, der er særlige for pædagogernes område. Fx pension, seniorbonus, opsigelse, arbejdstid, forberedelsestid for pædagoger og koloniophold.

Overenskomster er vigtige i Danmark 

I Danmark er det overenskomsterne, der regulerer forholdene på det danske arbejdsmarked. 

Det er kun begrænsede dele af et ansættelsesforhold, som er reguleret af lovgivning, fx gennem funktionær- og ferieloven. Her fungerer loven som en slags minimumsregler. Fx aftaler fagforeningerne bedre rammer for ferie og barsel i de kollektive aftaler.

I modsætning til mange andre europæiske lande har Danmark ingen lovgivning om mindsteløn. Det danske system indebærer altså, at lønmodtagerne og arbejdsgiverne aftaler med hinanden, hvordan arbejdsmarkedet indrettes.

Overenskomster skal overholdes af begge parter

En overenskomst skal overholdes af både arbejdsgivere og lønmodtagere. For arbejdsgiverne indebærer det bl.a., at de skal betale den overenskomstmæssige løn, at de aftalte arbejdstidsregler respekteres, at afskedigelser skal følge bestemte procedurer osv.

For de ansatte indebærer det bl.a., at de skal efterkomme arbejdsgiverens instruktioner, og at de fx ikke må nedlægge arbejdet, hvis de er utilfredse.

Som TR skal du gøre dit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold. Det er ledelsen tilsvarende forpligtet til.

En specifik overenskomst på dit område

Der findes en lang række overenskomster på det pædagogiske område, men typisk er der kun én, du som TR skal være godt orienteret i. 

Nemlig den, der vedrører dit arbejdsområde. Fx den kommunale overenskomst for pædagoger i daginstitution, SFO og klub. Eller en specifik overenskomst på det private område.

Gældende overenskomster på det pædagogiske område finder du her: 

• Kommunalt ansatte
• Privatansatte

Overenskomst med emneoversigt

Overenskomsterne er bygget op efter samme model. Der er ved hver overenskomst en detaljeret indholdsoversigt med afgrænsende emner. 

Den er udmærket at navigere efter, når du leder efter svar på fx medlemmers spørgsmål.

Husk, at du altid er velkommen til at kontakte din FTR eller din lokale fagforening, hvis du er det mindste i tvivl om et svar eller bare ønsker at "trykteste" din forståelse. 

Sådan forløber en overenskomstforhandling

En forhandling om en ny overenskomst løber over lang tid. Forløbet for forhandling kan overordnet have seks faser:

1. Medlemsinddragelse: De lokale fagforeninger holder møder med medlemmer og tillidsrepræsentanter om kravene til de nye overenskomster. Kravene handler om, hvad der er vigtigt for medlemmerne i forhold til løn og arbejdsvilkår.
2. Overenskomstkravene samles og behandles: BUPL udtager krav blandt input fra hele landet.

Forløb i overenskomstforhandling, fortsat

3. Forhandlingsfællesskabet: BUPL’s hovedbestyrelse beslutter, hvilke krav BUPL vil fremme. 

BUPL præsenterer sine krav for Forhandlingsfællesskabet, som bliver enige om de fælles krav på det offentlige område. De krav, der specifikt vedrører BUPL's medlemmer, præsenterer BUPL for KL. 

Forhandlingsfællesskabet består af 51 medlemsorganisationer.

Forløb i overenskomstforhandling, fortsat

4. Forhandlinger: Forhandlingsfællesskabet indleder forhandlinger med KL om de generelle vilkår. BUPL indleder forhandlingerne med arbejdsgiver-modparten, dvs. med KL og de private arbejdsgivere, om de pædagogspecifikke krav.

5. Urafstemning: BUPL’s medlemmer stemmer om resultatet af forhandlingerne af den overenskomst, der måtte gælde for dem.

6. Nye overenskomster: Hvis forhandlingsresultaterne godkendes af medlemmerne (ved urafstemning), træder overenskomsterne i kraft. Derefter begynder BUPL arbejdet mod de næste overenskomster.

Overenskomsternes varighed

Overenskomster gælder for en tidsbegrænset periode, hvorefter de kan opsiges. 

Overenskomsterne på det offentlige og private område har typisk en varighed på 2-3 år. Man skal altså løbende forny overenskomsterne. 

Det sker ved forhandlinger mellem de enkelte overenskomsters parter – lønmodtagerorganisationer (BUPL) og arbejdsgiverorganisationer (fx KL eller Aftaleenheden ved Frie Grundskoler).

Urafstemning

Når BUPL, KL og Forhandlingsfællesskabet har afsluttet overenskomstforhandlingerne, sender BUPL's hovedbestyrelse forhandlingsresultatet til afstemning hos BUPL’s medlemmer. 

Det kaldes en urafstemning, og medlemmerne kan stemme ja eller nej til resultatet. 

I urafstemningsperioden er der mulighed for at debattere resultatet med andre – for eksempel sin TR, andre tillidsvalgte i BUPL, kolleger og andre medlemmer.

Aftaler renskrives efter godkendelsen

De enkelte aftaler bliver renskrevet i månederne efter, at en urafstemning har godkendt forhandlingsresultater. 

Når aftalerne foreligger i deres endelige form, bliver de publiceret på BUPL's side for overenskomster.

Deltag før, under og efter forhandlinger

Som TR kan du deltage i arbejdet med en ny overenskomst på mange måder – både før, under og efter forhandlingerne.

Før forhandlinger

• Drøft med kolleger, hvad der er vigtigt for jer på arbejdspladsen. Din lokale fagforening vil typisk udforme et oplæg til drøftelser hos medlemmerne.
• Fagforeningen vil have en plan for, hvordan I kan melde ønsker til den kommende overenskomst ind.

Under forhandlinger

• Deltag i demoer, skriv debatindlæg eller andre aktivistiske tiltag lokalt, som I har lyst til, og engager dine kolleger i det.
• I vil kunne påvirke folkestemning og dermed forhandlingsmiljøet.
• BUPL holder alle tillidsrepræsentanter orienterede med mails og webinarer om forhandlingskrav og -forløb.

Efter forhandlinger

• Mind kollegerne om at deltage i urafstemningen.
• BUPL sender alle medlemmer en mail med en invitation til at stemme digitalt.
• Mind også kollegerne om, at når vi er mange, der stemmer, viser vi arbejdsgiverne, at vi er et stort fællesskab, der brænder for vores profession og er engagerede i vores løn og vilkår.

Ved OK24 lavede BUPL denne print-selv-plakat, så du kunne minde kollegerne på arbejdspladsen om at stemme om overenskomstaftalen.

Plakat: Vi stemmer om OK24

Stemmeprocenten afspejler vores engagement

Ved OK24 var der en høj stemmeprocent blandt pædagogerne, nemlig på 67,4 – den tredjehøjeste i BUPL’s historie. Der var også en høj ja-procent på 91,4.

BUPL’s formand Elisa Rimpler opfordrede alle til at stemme, uanset om de har tænkt sig at stemme ja eller nej. Og hun rettede en stor tak til de mange aktive tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentanter og ledertillidsrepræsentanter, som havde gjort et kæmpe arbejde.

Fælles foto med kollegerne: Vi har stemt om OK24

TR’ere opfordrede også medlemmer til printe et skilt, som kunne bruge til en selfie eller et gruppebillede, når de og kollegerne havde stemt om OK24. 

Se eksempler på gruppebilleder fra OK24 her.

På den måde var de med til at inspirere flere til at bruge deres stemme.