Ny viden om teenagehjernen er fantastisk nyt for pædagoger

Det er ikke kun i barnets første 1.000 dage man skal man pusle om de små hjerner. Der kommer nemlig endnu et tidspunkt i børns liv, hvor deres hjerner er ekstra modtagelige og udviklingsparate, nemlig lige før puberteten sætter ind, altså i 10-12-årsalderen. Det skriver hjerneforskere i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature.

Derfor, fastslår forskerne, er det vigtigt at udnytte den viden til at målrette indsatser til netop dette ekstra mulighedernes vindue, hvor man kan have en stor positiv indvirkning på børn og unges udvikling.

Teenageårene er også et mulighedernes vindue

Den amerikanske økonom James Heckmann har sandsynliggjort, at der er størst økonomisk afkast ved en tidlig indsats overfor børn i udsatte positioner. Det har han illustreret med Heckmann-kurven, som viser et stadig mindre afkast på en investering, jo ældre børn bliver. 

Den økonomiske tankegang præger den danske debat om børn, mener Signe Hald Andersen, forskningsprofessor ved Rockwool Fondens Forskningsenhed. Men når hjerneforskerne retter opmærksomheden mod teenagehjernens udvikling, burde vi som samfund gøre det samme.

”Ikke alt er købt eller solgt indenfor de første 1.000 dage, der ellers bliver fremhævet som det åbne vindue i den tidlige barndom. Teenageårene er et andet mulighedernes vindue, så man kan også sætte ind med ressourcer der. Den viden betyder noget for, hvilke tidspunkter vi skal koncentrere ressourcerne på,” siger Signe Hald Andersen.

Læs hele temaet 'Teenagehjernen venter bare på at blive vandet'

Plastisk hjerne

Vores hjerne er plastisk, forklarer hjerneforsker og professor Troels W. Kjær, og i børne- og ungeårene har hjernen det, han kalder ’udviklingsplasticitet’.

”Og det har hjernen typisk i 0-3-årsalderen og i 10-13-årsalderen. Her er der et overskud af kemiske forbindelser mellem nervecellerne,” forklarer han. 

Nerveceller er dyre i drift

Vi har omkring 100 milliarder nerveceller, som hænger sammen med 10.000 kemiske forbindelser. 

”De er dyre i drift, og de koster rigtig meget energi at vedligeholde, så vi skal ikke have for mange af dem. Men organismen har valgt, at i 0-3-årsalderen og i 10-13-årsalderen har vi et overskud af synapser, som gør, at det er meget, meget nemt at lære nyt, fordi der er altid en forbindelse, man kan bruge,” siger Troels W. Kjær og peger på, at det netop er godt at gå i gang fra 10-årsalderen, hvis man vil lære fremmedsprog eller måske at beherske et instrument. 

”Derefter sker der en beskæring, på engelsk kalder man det pruning, hvor hjernen fjerner de synapser, der ikke er i brug, så man kan spare energi på den lange bane.”

Det sociale liv bliver vigtigere

Den gødning, som får synapserne til at spire i både drenge- og pigehjerner, er primært kønshormonet testosteron, der nærmest skyller ind over hjernen, begyndende lige før puberteten sætter ind. Det skaber det mentale udviklingsspring, hvor hjernen bliver klar til at lære på nye niveauer, sådan som forskerne i Nature anfører. 

Men samtidig får børnene på tærsklen til ungdommen også et nyt syn på betydningen af det sociale liv, på betydningen af venskaber og status, skriver hjerneforskerne. 

Det nye fokus på det sociale liv kan pædagogerne også se i fritidsklubberne i Viborg Kommune, fortæller Jakob Vendelbo Kristensen, områdeleder for klubberne i Viborg.

”Vi kan se på børnene i fritidsklub, at de er modellerbare, og de er sindssygt modtagelige for påvirkninger fra deres kammerater. De orienterer sig rigtig meget mod deres kammerater og de ældre i klubberne,” fortæller han. 

Væk med mobilen

Også i Helsingør har man fokus på børnenes sociale relationer i klubben. Den sociale intelligens, som ifølge hjerneforskerne er så vigtig for børn at udvikle på tærsklen til puberteten, bliver ikke brugt tilstrækkeligt hos børnene, fordi mobiltelefonerne fylder så meget i deres liv. 

Derfor har pædagogerne det seneste halve år arbejdet målrettet på at få børnene til at være mindre på deres mobiltelefon og mere sammen for på den måde at støtte deres sociale udvikling, fortæller Jeanne Plæhn, afdelingsleder i HS Klub afdeling Abildtræet i Helsingør. 

”Det er vigtigt, at de lærer at se hinanden, at aflæse mimik. Det gør man ikke, når man sidder på mobilen. Vi skal tilbyde noget, så de ikke bliver stressede eller isolerede af det, som de bruger deres hjerne på,” siger hun.

Bekymret professor

Også hjerneprofessor Troels W. Kjær er bekymret, fordi børnene i dag er mindre sociale. 

”For du skal også lære at være et socialt individ, inden du bliver teenager, men desværre er børn ikke så meget sammen mere. De går hjem fra skole og sidder hver for sig og er sammen på nettet. Det kan være problematisk, når det sociale er det allervigtigste. Kan den sociale intelligens udvikles lige så meget, når man sidder på sit værelse,” spørger Troels W. Kjær.

Læs også: Pædagoger kan i høj grad arbejde med social intelligens

Vi skal investere i teenagehjernerne

Hvis vi som samfund vil udnytte de muligheder, der ligger i den plastiske hjerne hos de større børn og unge, er det bydende nødvendigt, at vi forstår potentialet i at investere i børnene i den alder for at slippe potentialet i ungdommen fri. Sådan konkluderer hjerneforskerne i Nature-artiklen. 

Og det burde kunne lykkes at få mere fokus på at prioritere de større børn, mener Signe Hald Andersen:

”Hvis Heckmann ikke var lykkedes med sin mission, havde vi ikke talt så meget om tidlig indsats i dag. Så man kan godt rykke på de dagsordener, hvis de får tilstrækkeligt fokus.”

Kilde: ‘Importance of investing in adolescence from a developmental science perspective’, Nature