Willkommen, bienvenue, welcome

Det ville vi:
Vi ville introducere til forventninger og forpligtelser

Tre institutioner i Rudersdal Kommune fik på kort tid mange flygtningebørn fra Ukraine. De var vant til børn af udlændinge på kortere ophold i fx danske virksomheder eller uddannelsesinstitutioner, men her stod de overfor en større opgave og fik derfor ideen til en guide til ikke-danske forældre.

Introduktionsforløbet skulle fortælle om det danske børnesyn, som skulle styrke forældrenes tillid, respekt og forståelse for det danske børnesyn og den daginstitutionskultur, som vores pædagogik bygger på. Målet var at udvikle et enkelt koncept, der kunne hjælpe forældrene med viden om, hvilke forventninger de kan have til institutionen, og hvilke forpligtelser de har. Forløbet skulle gøre dem trygge ved at have deres børn i dagtilbuddet. 

Samtidig ønskede vi gennem en samskabende proces at klæde institutionerne på til mødet med de ikke-danske familier, som i nogle tilfælde kommer fra en meget anderledes kulturel baggrund. 

Det gjorde vi:

Vi tydeliggjorde de pædagogiske intentioner

På baggrund af de tre institutionsledere erfaringer med ikke-danske forældre og i samarbejde med en ukrainsk født institutionsleder fra København tilbød vi de tre institutioners ikke-danske forældre at deltage i et møde. Her oversatte og tydeliggjorde vi de pædagogiske intentioner i en dansk daginstitution. 

Vores pædagogik er båret af åbenhed og nysgerrighed, og vi lagde vægt på, at formen på mødet var gensidighed og samskabelse. Men vi oplevede, at begrebet pædagogik for nogle var helt fremmed, og at der hos enkelte manglede forståelse for samarbejdet mellem forældre og institution. Lederne oplever fx, at forældrene ringer til dem, når deres barn er blevet drillet i stedet for at gå til personalet. Derfor handlede en del af mødet også om at redegøre for personalets uddannelsesmæssige baggrund, så forældrene kan blive trygge ved, at medarbejderne ser, hvad der sker og ikke bare lader børnene stå og græde. Pædagogerne griber ind, taler med børnene og forklarer fx, at det ikke-danske barn kan have svært ved at forstå de danske børn.

På mødet introducerede vi også læreplaner samt institution/hjem-samtaler og Aula. Vi fortalte også om og drøftede en almindelig dagsrytme i dagtilbuddet og motiverede forældre til at gå i dialog med andre forældre i lignende situationer.

Det lærte vi:

Vi skal indkalde frem for at invitere til møde

Erfaringen med de ukrainske forældre var, at der skulle udsendes en indkaldelse til mødet, ikke en invitation, for ellers prioriterede de det ikke. En indkaldelse signalerer, at mødet er vigtigt og nødvendigt for forældrene at deltage i. Desuden lærte vi, at det er afgørende for mødets succes, at der deltager en tolk, for ikke alle er lige gode til engelsk. 

Vi lærte også, at der generelt er stor forskel på ressourcerne i de ikke-danske familier. Nogle består af både mor, far og børn og er vant til at rejse fra land til land og møde nye kulturer. Andre bærer på traumer fra krig og konflikt, og en del af de ukrainske familier består kun af mor og børn, fordi faren er i krig i hjemlandet. Ukrainerne er et stolt folkefærd, derfor arbejder moren også ofte, og et møde i børnehaven står ikke øverst på dagsordenen, når hun får fri. Vi havde opbakning fra 60-65 procent af familierne til møderne.

Det overraskede os:

Alle skulle sove til middag

Projektet tog afsæt i et stort antal ukrainske flygtningebørn, som kom fra en meget anderledes kultur, der var mere skematisk og baseret på læring. Fx var ukrainerne vant til, at børnene arbejdede med tal, fra de var helt små. Nogle forældre var simpelthen bekymrede for, at deres børn ikke ville få lov at begynde i skole. Desuden var de overraskede over, at vi sendte børnene ud i alt slags vejr og ikke vaskede deres tøj. Og så undrede de sig over, at børnene fik fiskepålæg fremfor den ukrainske nationalret borscht. 

Set med danske øjne er den ukrainske kultur også mere kollektivt orienteret, mens Danmark er et mere individualistisk samfund. Det kom fx til udtryk, når de ukrainske forældre undrede sig over, at kun nogle af børnene fik en lur. Det beroede jo på en individuel pædagogisk overvejelse, men ukrainerne var vant til, at alle skulle sove.

Hvilke spor har projektet efterladt sig?

Vi fik tydeliggjort de pædagogiske intentioner

Projektet tydeliggjorde de pædagogiske intentioner, der er båret af åbenhed og nysgerrighed i forhold til de erfaringer og de kompetencer, som forældrene selv kommer med. Dermed styrkede processen den pædagogiske faglighed. Vores evaluering har vist, at pædagogerne har fået lettere og tættere adgang til de ikke-danske forældre. Der er kommet en større gensidig forståelse og tillid.

Det står dog også klart, at vi kan forklare en hel masse, men vi kan ikke forstå det for de ikke-danske forældre. Det handler også om, at nogle er parat til at pakke kufferten, når det næste jobtilbud kommer, eller når der forhåbentlig kommer fred i Ukraine, mens andre begynder at slå rødder i Danmark.

Gode råd til andre

• Fortæl om jeres faglighed
• Afstem med forældrene de væsentligste forventninger, der er til forældre til et barn i en dansk daginstitution.
• Vis eksempler på, hvordan vi arbejder med børnene individuelt og i grupper, herunder arbejdet med inklusion.
• Informér om læreplaner samt institution/hjem-samtaler.
• Oplys om og drøft dagsrytmen i dagtilbuddet.
• Introducér til Aula.
• Motivér nytilkomne forældre til at netværke med andre forældre i lignende situation.
• Køb lidt mad og drikke til mødet, så glider det nemmere ned. 
• Brug kommunens integrationskonsulenter og lær undervejs. Fx blev vi klar over, at vi skulle sidde ned fremfor at stå op for at virke mindre formelle.

Vil I vide mere?

Så kan I kontakte Lone Stephan på mobil 2624 6304