Vensomhed er både banalt og rigtig svært 

Det ville vi:

Skabe en ny fælles kultur i fritidsmiljøet på en sammenlagt skole

Vi oplever i stigende grad børn, der har svært ved at være i fællesskaber, og børn, der mistrives og føler sig uden for fællesskaber. Ringkøbing Skole har 900 børn til og med 10. klasse og en aftenklub for unge op til 18 år. Skolen blev sammenlagt af to skoler i 2020 og bor på to matrikler. De første år af sammenlægningen var meget præget af corona-nedlukninger, og det var svært at skabe en ny fælles kultur. 

Det pædagogiske personale i SFO og klubben har siden 2022 været en del af et udviklingsprojekt ”Skole uden skæld ud” sammen med lærerne. Projektet har skærpet vores syn på relationskompetence og vores egen rolle i børnenes trivsel. Vi mærker i dagligdagen, at børnenes fællesskaber har det svært, og vi er blevet meget inspireret af pædagog Anne Søgaards begreb vensomhed. 

Tankegangen om, at alle børn skal have en ven, er på én gang meget enkel, ja næsten banal. Men det er også blevet klart for os, at det kan være rigtigt svært, og at det tager tid at udvikle en anden kultur.

Det gjorde vi:

Vi inddrog forældrene i kulturforandringen

Vi søgte penge fra BUPL’s Udviklingsfond til oplæg og aktionslæringsforløb med Anne Søgaard. Hun observerede vores kultur og dynamikker og holdt oplæg for personalegruppen om vensomme teknikker, som kan være med til at skabe fællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle. 

En lørdag samlede vi personalet fra begge matrikler og arbejdede med at udvikle vores samværsformer og pædagogiske arbejde, så vi bliver mere ”vensomme”. Vi holdt forældremøde om alle børns deltagelsesmulighed, for det er afgørende, at forældrene er medspillere i kulturforandringen. Til tider er det mere forældrene, som taler eller handler ekskluderende overfor børn i fællesskabet, og det skal vi have ændret på.

Det lærte vi:

Vi vil handle, før der opstår mistrivsel

Drøftelserne har styrket bevidstheden om den voksnes ansvar og rolle i at skabe en ”vensom” kultur, hvor børn er ”venneværdige” og altid har mulighed for at være en del af fællesskabet. Vi har fået redskaber til at handle, når vi opdager, at børn ikke er en del af fællesskabet. Ansvaret ligger aldrig hos det barn, der står uden for fællesskabet, men hos os voksne.

Vi skal håndtere gruppedynamikker, så de i stedet for at være ekskluderende i højere grad bliver inkluderende. Vi skal åbne dørene for de børn, der har brug for det, i stedet for at de skal stå alene og banke på eller vise tegn på mistrivsel, før vi gør noget. 

På skolen, i SFO og klub samarbejder vi om fællesskabende aktiviteter som fællessang, skoleskak, emneuger mv., for eksempel har vi lige haft en ”vensomhedsmåned”. Vi arbejder med at genopdage legen og udvikle miljøer, der understøtter leg og vores egen evne til at være ”medlegende” i lege, som alle børn er del af. Vi tror, at vensomhed skal udvikles og styrkes, fra børnene er små, og vi har også holdt oplæg for personale fra daginstitutioner i lokalområdet. Børnene fra vores to matrikler samles, når de skal i udskolingen, så et fælles grundlag og mindset kan have betydning for trivslen fremadrettet.

Det overraskede os:

Vi var ikke særlig åbne og inkluderende

Relationsarbejde er ikke nyt for os, men projektet viste, at vi er nødt til at være endnu mere konkrete i forhold til, hvad vi gør. Vi skal arbejde med vores eget sind, krop, stemmeleje og sprog og huske banale ting som at sige hej og bruge barnets navn, når det kommer fra skole. Små bemærkninger som ”hvor er det godt at se dig igen” eller ”hvordan var din dag?” virker anerkendende og er måske lige den smule opmærksomhed, som giver barnet en god eftermiddag. Børn, der bliver mødt med vensomhed, bliver selv venlige.

Det var en aha-oplevelse, at vi på et af de første møder delte os i to grupper afhængig af, hvilken matrikel vi arbejdede på. Medarbejdere kan også blive bedre til at komme hinanden i møde. Det så vi for eksempel i en øvelse, hvor vi skulle skiftes til at være henholdsvis åbne og afvisende i vores kropssprog. Det er banalt og enkelt, men vi glemmer det lidt i hverdagens trummerum, og vi har en gang imellem brug for bevidstgørelse om vigtigheden.

Disse spor har det efterladt:

Vi samarbejder mere på tværs af matrikler og skole/SFO/klub

Vi arbejder videre med den inspiration, vi har fået, og lederne udarbejder en plan for skoleåret, der sikrer, at vi fastholder fokus. Vensomhed vil være fast punkt på vores personalemøder. Vi har lavet aftaler om samarbejde mellem de to matrikler, så vi understøtter børnenes kendskab til hinanden med håb om at skabe venskabsparathed, når de samles i nye 7. klasses-fællesskaber. 

Desuden er vi i samarbejde med skolen i gang med at se på, hvordan vi som pædagogisk personale kan bidrage til, at frikvarterer i højere grad bliver et trivselsrum. Vi er relationsbærere og ikke bare gårdvagter.

Gode råd til andre pædagoger

• Vær åben overfor at blive forstyrret af andres ideer, fordi de kan give dig større selvindsigt og måske nye tankegange og handlingsmønstre. 
• Relationskompetence er ikke nyt for pædagoger, men prøv at stille spørgsmål til, hvordan I konkret tackler udfordringer med børn og unges mistrivsel, og få et fælles mindset for arbejdet.

Vil du vide mere?

Kontakt os gerne på telefon 9974 2500