Multipark blev afsæt for projekt om fremtidens fritidspædagogik

Det ville vi: 
Vi ville eksperimentere, lege med rammer og muligheder i klubregi

Vores udearealer var nedslidte, og både vores medlemmer og det pædagogiske personale havde i mange år drømt om en bane for alt på hjul: skateboards, løbehjul osv. Vi etablerede en forening med det mål at bygge en multipark ved Sct. Georgsgården. Foreningen "Den Aktive Mil" bestod af frivillige forældre, som har været en kæmpe hjælp i forhold til at søge finansiering. I alt har vi fået 14 millioner kroner i støtte. 

Parken består af et skaterområde på 1.280 kvadratmeter, og derudover er der 3.000 kvadratmeter til andre aktiviteter. Vi har fx en boldbane, opholdsmøbler, gynger, hængekøjer og meget mere. Multiparken ligger på Sct. Georgsgårdens grund, men er tilgængelig for offentligheden døgnet rundt, altså både i og udenfor Børne- og Ungecentrets åbningstid. Det er en væsentlig ændring i måden at tænke og forstå sig selv på som institution i et lokalområde. Vi ville eksperimentere med rammerne og mulighederne for arbejdet i skellinjen mellem SFO og fritids- og ungdomsklub – i dagligt samspil med gæster udefra. Det arbejde bliver afgørende for, hvordan vi bedriver fritidspædagogisk institution nu og i fremtiden.

Det gjorde vi:
Vi etablerede et læringslaboratorium i samarbejde med VIA

Vi søgte om midler fra BUPL’s udviklingspulje til et læringslaboratorium, hvor vi sideløbende med byggeriet af multiparken udviklede og testede prøvehandlinger i form af pædagogisk tilrettelagte aktiviteter med afsæt i institutionens nye fysiske rammer og vores fritidspædagogiske ståsted. 

Multiparken fungerer som en landsby i byen og tiltrækker borgere, som vi ikke har været i kontakt med før. Udviklingsprojektet gav os tid til at arbejde med udformningen af parken, så den blev et inkluderende rum, og det har givet et stort pædagogisk ejerskab. 

Vi besluttede fx, at boldbanen skulle have lave bander i stedet for det traditionelle høje hegn. Et lille greb, men det betyder, at banen nu appellerer til en langt bredere målgruppe. Et andet tiltag var at udvide basketballbanen med kurve i forskellige højder. Det kalder vi ’legende basket’, fordi flere får lyst til at spille, når det ikke kun er den traditionelle bane. Og vi har skabt forskellige siddemuligheder, som er et legitimt rum for perifer deltagelse, og som appellerer både til nogle af vores egne brugere og borgere udefra.

Lektorer fra pædagog- og merituddannelsen på VIA University College i Ikast fungerede som konsulenter i laboratoriet. Aktiviteterne blev afprøvet løbende i konkrete praksissammenhæng, og erfaringerne blev analyseret, diskuteret og systematiseret i læringslaboratoriet.

Det lærte vi:
Vi kan inspirere til relationsdannelse

Vi lærte, at fritidspædagogikken kan tilrettelægges, så den innovativt, inkluderende og med pædagogisk faglig forankring tilbyder det, der efterspørges af dens brugere. Vi har fået mange flere medlemmer, og institutionen ligger nu 20 procent over det forventede børnetal. Samtidig er vi kommet i tættere kontakt med borgerne i lokalområdet og de dermed potentielle 4.000-5.000 brugere af Multiparken, hvoraf en del ligger uden for vores normale brugergruppe. Vi har haft tyskere surfere, som kom for at skate. Vi ser kvinder i 40’erne udføre ollies, og vi har ældre borgere, som blot kommer for at se på folkelivet. Multiparken er blevet et rum, som inspirerer til leg, aktiv fritid og relationsdannelse på tværs af alle skel.

Vi fandt ud af, at vi kan fastholde rammer og regler for multiparken, selv om den er offentlig tilgængelig. Brugerne respekterer, at vi ikke vil have nikotin og alkohol på stedet. Vi kan ikke tvinge dem til at køre med hjelm, sådan som vores egne brugere gør, men når vi foreslår at hente en hjelm til dem, bliver det som regel taget godt imod. Det er en ny rolle for os, og vi arbejder stadig med det fritidspædagogiske værtskab både i forhold til os selv og vores medlemmer, så de bliver gode medværter, der tager sig af ikke-medlemmer, når de fx falder på skaterbanen.

Det overraskede os:
Det er sårbart at komme ud af hverdagspraksis

Vi fik skubbet til nogle tanker om vores hverdagspraksis. Det er vigtigt italesætte på tværs af institutionen, for fremtidens pædagogik handler netop om, at vi skal se både indad og udad for at udfordre os selv og opnå udvikling. Vi skal turde være i usikkerheden. Selvom det er sårbart at komme ud af sin komfortzone og stille spørgsmål til sin egen pædagogiske praksis, så må vi ikke stagnere.

Sådan har projektet påvirket praksis:
Vi inddrager eksperterne mere

Vi arbejder videre med fremtidens pædagogiske institution og værtskab og er blevet endnu bedre til at inddrage eksperterne, nemlig børnene og de unge. For det er jo deres sted, og vi kunne ikke eksistere uden dem. Vi har desuden netop været med til at etablere en forældrebåret forening, som fremadrettet skal arbejde med, hvilke aktiviteter der skal foregå i parken. 

Et projekt som dette kan være med til at fremtidssikre en institution i en tid med mange nedskæringer, fordi det taler ind i koblingen mellem byudvikling, det pædagogiske institutionstilbud og et inkluderende rum for både brugerne og grupper af byens borgere, der ikke ellers benytter sig af fritidspædagogiske tilbud. 

Gode råd til andre pædagoger

• Lyt til brugerne af institutionen, for de er eksperterne.
• Tænk stort og inddrag frivillige forældre til at skabe opbakning og finansiering af projekter.
• Udfordr egen pædagogisk praksis og spørg jer selv, om I er på rette kurs.

Hvis du vil vide mere:

Kan du kontakte leder Carsten Bjerre, Sct. Georgsgården Børne- og Ungecenter på mail: carsten.bjerre@skanderborg.dk

mobil: 2044 2686