”Når vi kan være nærværende med børnene, gør det også noget i vores eget nervesystem”
I ferieperioderne – og særligt i sommerferien – sker der noget særligt i daginstitutionerne. Hverdagens opskruede tempo bliver erstattet af ro og rum.
Og det rum udnytter pædagogerne til at skabe et institutionsliv, man kun kan drømme om i en travl hverdag, viser ny dansk forskning.
Læs også: Derfor får din pædagogik superkræfter i ferien
En af de pædagoger, der har bemærket, hvordan hverdagen ændrer sig i ferierne, er Camilla Maria Andersen.
Hun arbejder til daglig i Svanereden i Næstved Kommune.
Plads til langsom pædagogik giver nærvær og overskud
Og det er en anden hverdag i ferierne, understreger Camilla Maria Andersen.
Og hun arbejder endda i en kommune, hvor institutionerne har ’lukke-uger,’ så antallet af børn i de åbne institutioner ikke er specielt meget lavere i ferierne end normalt.
”Der er pause for læreplaner, og der er ikke lige så meget dokumentation. Det er den langsomme pædagogik, der får lov til at køre i de uger, ikke de stramme programmer. Nærværet er mere i fokus. Det betyder, at vi måske sætter nogle lege og aktiviteter i gang, som vi ikke gør til hverdag. Hiver noget frem, der sviner lidt mere, for eksempel noget vandpjaskeri. Vi finder nok et større overskud til den slags ting, end vi ellers gør,” siger hun.
Feriemagien sætter den pressede hverdag i relief
Den store kontrast mellem hverdagen og ferieperioderne understreger, hvor stort presset på pædagogikken er uden for ferierne, mener Camilla Maria Andersen.
”Den langsomme pædagogik og nærværet er presset i hverdagen, selvom vi gør vores bedste. Men der er bare en masse krav til børnene og til os, som vi skal igennem.”
Læs også: Savner I sommerferiens langsomme pædagogik? Her er 3 ferie-boosts, I kan tage med ind i hverdagen
”Det påvirker os pædagoger lige så positivt, som det påvirker børnene”
Netop på grund af det store pres i hverdagen, er mange pædagoger ifølge det nye forskningsstudie tilbageholdende med at vise den hyggelige ferie-hverdag frem for omverdenen. Frygten er, at man mister det specielle, som ferierne kan.
Den bekymring genkender Camilla Maria Andersen fra sin egen institution.
”Jeg tror egentlig, at det mest handler om, at man prøver at passe på sig selv. At sørge for, at ’denne her stund kan vi regne med.’ Det er jo rart, at der er ro. Der er tid til nogle andre ting. Den nærværende, langsomme pædagogik påvirker jo os pædagoger lige så positivt, som den påvirker børnene. Når vi kan være nærværende med børnene, gør det jo også noget i vores eget nervesystem.”
