Forbud mod populære julesamlekort: Siger du ja eller nej?

Udfordringer med samlekort fra TV-julekalenderne er for længst blevet en tilbagevendende og konfliktfyldt julebudbringer. Men bør de populære samlekort helt holdes ude af skoler og institutioner? Hvad synes du?
Samlekort fra Tinkas Jul, TV2 julekalender 2024
Samlekortene her er fra 2024, da TV2 viste julekalenderen Tinkas Juleeventyr. I år har også DR lanceret julesamlekort.

I årevis har børn og barnlige sjæle kunnet samle kort fra TV2's julekalendere. Og i år har det vakt opsigt og kritik, at DR nu også lancerer samlekort i forbindelse med TV-kanalens julekalender.

Både skoler og fritidsinstitutioner oplever udfordringer forbundet med kortene. Udfordringer, som ofte involverer både børn og forældre.

Sidste år kunne Børn&Unge fortælle, at flere skoler og SFO'er decideret har indført forbud mod kortene.

Men hvad synes du selv? Bør der være 'fri leg' med de populære julesamlekort? Skal pædagogerne sætte særlige rammer for bytteriet? Eller bør kortene simpelthen blive hjemme? Giv din mening til kende i afstemningen nederst i artiklen.

Retningslinjer og kreativitet: Sådan håndterer pædagogerne samledillen

Mange steder har pædagogerne indført særlige retningslinjer og udvalgte dage, hvor børnene må tage samlemapperne med.

Læs også: Samlekort fra TV-julekalender giver store dilemmaer: Sådan tackler I dillen

Der er dog også pædagoger, der tager mere kreative midler i brug. Det gælder blandt andet i Landsbyordningen Fidusen ved Nørholm Skole i Nibe. Her har børn og pædagoger i årevis tegnet og byttet deres egne hjemmelavede samlekort. Det kan du læse mere om her.

Skal der være plads til samlekort fra TV-julekalenderne i skoler og institutioner?

Svarmuligheder

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.