Efterår 2022: Konstruktive forhandlinger og professionsetik

Kurset giver dig ny viden, færdigheder og kompetencer til at gennemføre forhandlinger. Som noget nyt fokuserer vi særligt på kombinationen af forhandlinger og det professionsetiske samt pædagogisk-faglige perspektiv i forhandlinger.

Målgruppe og kort beskrivelse

Du er FTR, faglig sekretær eller ansat i en lokal fagforening. Forhandlingsopgaven er måske ny for dig og/eller du har ikke tidligere deltaget i et forhandlerkursus. Vi lægger vægt på øvelse i de præsenterede perspektiver på forhandling.

Dato, tid og sted

Varighed: 5 dage fordelt på 2 sessioner (3+2 dage):

1. Session: Mandag den 19. september – onsdag den 21. september.
Sted: Comwell Portside, Alexandriagade 1, København

2. Session: Torsdag den 27. oktober – fredag den 28. oktober.
Sted: Aarhus Comwell, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C

Tid: Vi starter kl. 9.30 den første dag og slutter senest kl. 16.00 den sidste dag ved begge sessioner.

Tilmelding og tilmeldingsfrist

Tilmelding til kursusadm@bupl.dk senest 1. juni 2022 via din fagforening: Husk at du som FTR skal koordinere og aftale din tilmelding til kurser med din FTR-ansvarlig/FS/kommuneansvarlig i fagforeningen – inden tilmelding.

OBS: Ønsker du ikke overnatning bedes du oplyse det ved tilmelding.

Mål

  • At arbejde med metoder som kan anskueliggøre og hjælpe dig med de komplicerede opgaver, du har som forhandler i BUPL.
  • At bringe dig i personlig og professionel refleksion ift. det at være forhandler og i dialog med andre, som har samme opgave.
  • At afklare og udvikle dig i din position som forhandler.
  • At arbejde med det professionsetiske/faglige perspektiv som en del af din forhandlingspraksis.

Indhold

  • Hvad er konstruktiv forhandling?
  • Hvordan kan du håndtere den samlede forhandlingsproces?
  • Hvordan kan du skabe dig overblik, tilrettelægge og arbejde strategisk med konkrete mål for forhandlingerne?
  • Professionsetiske/faglige perspektiver i forhandlinger. Hvordan bygger du bro til forståelse af pædagogikkens væsen?
  • Pædagogikkens væsens betydning for pædagogers arbejde og deres arbejdsmiljø. Hvad kræver det af forhold? Hvilke arbejdsmiljømæssige udfordringer giver det?
  • Perspektiver på professionens samfundsmæssige opgave. Samfundsnytte, økonomi og ressourceudnyttelse. Hvilken betydning har det sprog du/vi bruger?
  • Hvad er det du/vi vil have den anden / omverdenen til at forstå?
  • Hvordan kan du i forhandlinger argumentere ud fra et professionsetisk perspektiv?
  • Hvordan arbejder du med konkrete forhandlingsmål for 2021 og 2022?
  • Hvilke analyseredskaber er relevante som en del af forberedelsen?
  • Hvordan skaber og udvikle du en autoritativ og kompetent forhandlingsdelegation?
  • Hvordan anvender du kollegial forberedelse og kollegial supervision i praksis?
  • Hvordan håndterer du de vigtige mandater fra medlemmer og fagforening?
  • Hvordan kan du håndtere et forhandlingsmøde fra start til slut?
  • Hvilke forhandlingstekniske værktøjer er virkningsfulde og konstruktive, og hvordan anvender du dem?
  • Hvordan håndterer du arbejdsformen og kommunikationen undervejs i mødet?
  • Hvordan kan du håndtere forhandlinger med forskellige modpartstyper?

Form

Der arbejdes med oplæg, dialog, refleksion, træning, øvelser, feedback og evaluering. Mellem sessionerne er der en hjemmeopgave rettet mod dine egene forhandlingsopgaver.

  • Det forventes at, du deltager aktiv med dine erfaringer og din daglige arbejdspraksis. Du skal være til stede under hele forløbet.
  • Er du ordblind? Vi vil gerne støtte op om dit kursus og lytte til individuelle behov. Vi vil gøre vores bedste for, at du får materialer i god tid og elektronisk, så kontakt meget gerne kursusleder.

Undervisere

  • Bjarne Hansen, sekretariatsleder i BUPL Midtsjælland
  • Kjeld Christensen, rejsesekretær i BUPL
  • Marianne Gilbert Nielsen, Formand for BUPL Århus

Kursusleder

Maja Plum, organisationskonsulent, BUPL, tlf.: 3546 5065 / Mobil: 2216 2490. E-mail: mpm@bupl.dk

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.