Arbejdstilsyn

AMR: Når Arbejdstilsynet kommer på besøg

Arbejdstilsynet besøger virksomheder og fører tilsyn med, om reglerne om arbejdsmiljø overholdes. Bliv klogere på tilsynsbesøg og din rolle som arbejdsmiljørepræsentant, når Arbejdstilsynet besøger din arbejdsplads.

Arbejdstilsynets rolle

Arbejdstilsynet kontrollerer, at reglerne om arbejdsmiljø bliver overholdt på danske arbejdspladser. Det sikrer Arbejdstilsynet ved at gennemføre forskellige former for tilsynsbesøg - bl.a. grundtilsyn og undersøgelsestilsyn.

Ved et undersøgelsestilsyn følger Arbejdstilsynet  op på noget - fx en arbejdsulykke eller et påbud fra et tidligere besøg.

Ved et grundtilsyn har Arbejdstilsynet fokus på de væsentligste arbejdsmiljøproblemer inden for virksomhedens branche. 

Arbejdstilsynet vil fra tid til anden også besøge din arbejdsplads. Herunder beskriver vi, hvad der sker før, under og efter et grundtilsyn, og hvilken rolle du spiller i den forbindelse som arbejdsmiljørepræsentant. 

Du kan også læse meget mere og forberede sig på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Før tilsynsbesøget

Arbejdstilsynet vil som hovedregel besøge din arbejdsplads uanmeldt. Det vil sige, at I ikke ved på forhånd, hvornår Arbejdstilsynet dukker op. Intentionen med dette er, at I som arbejdsplads sørger for, at arbejdsmiljøet hele tiden er i orden.

Læs mere om Arbejdstilsynets opgave og jeres forberedelse herunder.

Hvad sker der under tilsynsbesøget?

Arbejdstilsynets besøg bliver gennemført af en tilsynsførende, som har ret til at komme ind på en virksomhed uden en retskendelse. Det betyder, at din arbejdsplads skal give den tilsynsførende adgang – også selvom det passer dårligt i forhold til det igangværende arbejde. 

I skal også være indstillet på at afsætte den nødvendige tid mv. til at gennemgå arbejdsmiljøet sammen med den tilsynsførende.

Sådan forløber tilsynet

Den tilsynsførende vil som noget af det første spørge efter en repræsentant for ledelsen og en repræsentant for medarbejderne. 

Hvis I er mere end ni ansatte på arbejdspladsen og således skal have en arbejdsmiljøorganisation (AMO), vil den tilsynsførende som regel spørge efter arbejdsmiljørepræsentanten – altså dig. 

Repræsentanten for ledelsen vil i en daginstitution som regel være lederen af institutionen. Selv om en eller flere repræsentanter ikke er til stede, kan den tilsynsførende alligevel godt gennemføre tilsynet.

Under tilsynet går den tilsynsførende rundt på jeres arbejdsplads sammen med ledelsesrepræsentanten og dig som arbejdsmiljørepræsentant. 

Den tilsynsførende vurderer, om kravene i arbejdsmiljølovgivningen er overholdt. Den tilsynsførende vil fx kigge på jeres arbejdsmiljøindsats, herunder APV, ergonomi, psykisk arbejdsmiljø, støj og risikoen for ulykker. 

Den tilsynsførende vil ligeledes vejlede jer om, hvordan I kan forebygge og løse eventuelle arbejdsmiljøproblemer.

Den tilsynsførende har ret til at tale med alle ansatte og til at tage fotos af arbejdssituationer på jeres arbejdsplads.

Et grundtilsyn varer typisk mellem to og seks timer. En daginstitution vil typisk ligge i den lave ende, mens et tilsyn på en skole kan vare længere på grund af faglokaler.

Hvad sker der efter tilsynsbesøget?

Som afslutning på tilsynsbesøget vil den tilsynsførende opsummere, hvad der er blevet observeret eller registreret. Efterfølgende får I mulighed for at komme med bemærkninger til de arbejdsmiljøproblemer, som den tilsynsførende har fortalt jer, at Arbejdstilsynet vil reagere på. 

Hvis der ikke er en repræsentant for ledelsen til stede ved tilsynet, eller hvis der er tale om et særligt kompliceret arbejdsmiljøproblem, vil Arbejdstilsynet også høre jer skriftligt.

Under alle omstændigheder vil Arbejdstilsynet efter besøget sende en besøgsrapport, hvor det fremgår, at Arbejdstilsynet har været på tilsyn på jeres virksomhed.

Hvis Arbejdstilsynet konstaterer overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, vil Arbejdstilsynet reagere på dette, og I vil modtage et særskilt brev om Arbejdstilsynets reaktion.

Sådan kan Arbejdstilsynet reagere

Arbejdstilsynet har forskellige typer af reaktioner på overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, blandt andet:

  • Påbud med frist: I kan fortsætte arbejdet, men I skal finde en permanent løsning på problemet, inden fristen på jeres påbud udløber. 
  • Strakspåbud: Et strakspåbud indebærer, at I skal bringe forholdene i orden straks.
  • Påtale: En påtale betyder, at I har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen, men I har ikke pligt til at handle på det. 
  • Undersøgelsespåbud: Et undersøgelsespåbud indebærer, at I skal undersøge, udtage prøver eller gennemføre besigtigelser for at konstatere, om arbejdsforholdene er forsvarlige. 
  • Aftaleforløb: Et aftaleforløb inebærer, at I siger ja til at forbedre jeres arbejdsmiljø inden for en given tidsperiode og have en løbende dialog med Arbejdstilsynet.

Læs mere om Arbejdstilsynets reaktioner her

Hvis I allerede ved afslutningen af tilsynsbesøget får at vide, at I risikerer et påbud eller en anden reaktion, bør lederen kontakte arbejdsgiveren (kommunen for kommunale arbejdspladser og bestyrelsen for private/selvejende institutioner) og orientere om det.

Du opfordres som arbejdsmiljørepræsentant til at orientere din lokale BUPL-fagforening om det, så den kan hjælpe.

Arbejdstilsynet vil sende brevet med reaktionen til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren har pligt til at informere arbejdsmiljøorganisationen (AMO) om et evt. påbud og til at iværksætte løsninger sammen med AMO for dermed at efterkomme påbuddet. Den lokale BUPL-fagforening vil også kunne vejlede jer i håndtering af et eventuelt påbud.

Drøft tilsynet med kollegaer

Det er en god idé at drøfte tilsynsbesøget i arbejdsmiljøgruppen – eller endnu bedre – på et personalemøde – også selv om I ikke har fået reaktioner fra Arbejdstilsynet. 

Derved inddrages de medarbejdere, som har hørt om besøget, men ikke har haft en central rolle i det. 

Det er også en mulighed for at drøfte, om mundtlige vejledninger fra besøget giver anledning til handlinger og få talt med alle ansatte om eventuelle påbud, og hvordan I løser de arbejdsmiljøproblemer, som de omhandler.

Din rolle som AMR i forbindelse med tilsynsbesøget

Arbejdstilsynets besøg er nærmest umulige at forberede sig direkte til. 

Så her følger nogle råd til, hvad du og dine kollegaer kan gøre under selve tilsynsbesøget, og hvordan I løbende holder styr på jeres arbejdsmiljø.

  • Sørg for, at der er styr på de dokumenter, som den tilsynsførende ofte vil spørge efter (se boksen nedenfor).
  • Husk, at oplyse den tilsynsførende om de udfordringer, der kan være med det psykiske arbejdsmiljø, og husk, at I skal tale om udfordringerne ud fra jeres perspektiv som medarbejdere.
  • Hvis I oplever udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø, så fortæl, hvad arbejdsmiljøproblemerne kan bunde i (fx normeringerne), og hvad udfordringerne konkret gør ved jer (fx ondt i maven, søvn- eller hukommelsesbesvær).
  • Hvis I oplever dårlig samvittighed, fordi I ikke kan overskue eller nå jeres opgaver, er det vigtigt, at I fortæller konkret, hvad det betyder for jeres trivsel og stressniveau.
  • Er der meget ekstra arbejde og overarbejde på jeres arbejdsplads, så hav dokumentation på det, fx afspadseringsregnskaber.
  • Arbejder I meget i jeres pauser, er det vigtigt, at I oplyser den tilsynsførende om dette. Har I systematisk ikke pauser pga. skemaplanlægningen, skal I oplyse om det.
  • Har I udfordringer med det ergonomiske arbejdsmiljø, skal I oplyse den tilsynsførende om de konkrete konsekvenser (fx sygefravær på grund af smerter, mange kolleger, der tager smertestillende piller, hvor det gør ondt, osv.).
  • Har du ikke den nødvendige tid til at løse din AMR-opgave, bør du gøre den tilsynsførende opmærksom på det.
  • Har du som arbejdsmiljørepræsentant ikke den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, eller er du ikke blevet tilbudt supplerende arbejdsmiljøuddannelse, bør du gøre den tilsynsførende opmærksom på det.
  • Har I et godt og tillidsfuldt samarbejde i arbejdsmiljøgruppen eller i TRIO’en, skal du også gøre opmærksomt på det.

Husk, at Arbejdstilsynet også er en medspiller, der forsøger at hjælpe, hvis der er brug for det.

Du kan altid kontakte din lokale BUPL-fagforening, hvis du har spørgsmål eller usikkerheder.

Styr på dokumenterne

At have styr på dokumenterne betyder, at dokumenterne er retvisende og ajourførte, og at du og ledelsesrepræsentanten véd, hvor de er, så I kan finde dem frem og vise dem til den tilsynsførende.

Arbejdstilsynet vil typisk kunne bede om:

  • En skriftlig APV-handlingsplan
  • En plan over arbejdsmiljøorganisationen (AMO)
  • Dokumentation for, at nærhedsprincippet er iagttaget ved etablering af AMO, fx et notat eller mødereferat
  • Dokumentation for, at alle medlemmer af AMO har gennemført den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse og fået tilbudt supplerende arbejdsmiljøuddannelse
  • Dokumentation for gennemførelse af den årlige arbejdsmiljødrøftelse, fx et referat
  • Brugsanvisninger til alle maskiner og tekniske hjælpemidler
  • En skriftlig rygepolitik

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.