AMR: Arbejdspladsvurdering

APV-processens faser

• 1. Afdækning af arbejdsmiljøforholdene  

  APV-processen begynder med, at I kortlægger arbejdsmiljøforholdene på jeres arbejdsplads, dvs. alle de forhold i arbejdsmiljøet, som påvirker jeres fysiske eller mentale sundhed positivt eller negativt. 

  Den eller de metoder, som I vil bruge til APV, skal være egnet til at afdække jeres arbejdsmiljøforhold på en dækkende og retvisende måde. Det kan derfor ofte være en god idé at kombinere flere metoder, fx spørgeskemaundersøgelse blandt alle ansatte, observationer ved rundgange og fysiske målinger af fx luftkvalitet og støj.

  En vigtig opgave for dig som AMR er at deltage i valget af metode, så I får den bedst mulige afdækning af jeres arbejdsmiljøforhold.

• 2. Risikovurdering af arbejdsmiljøforholdene  

  Når I har afdækket alle arbejdsmiljøforhold, skal I vurdere, om der er forhold, som kan udgøre et arbejdsmiljøproblem. 

  Det vil sige, om der er forhold, som kan udsætte kollegaer for påvirkninger, der kan udgøre en risiko for deres sikkerhed eller fysiske og mentale sundhed.

• 3. Inddragelse af sygefraværet  

  Inden I går videre til at udarbejde en handlingsplan, skal I kigge på jeres sygefraværsstatistik. Et højt gennemsnitligt sygefravær på arbejdspladsen kan være en indikation på, at der er arbejdsmiljøproblemer. 

  Hvis I har et højt gennemsnitligt sygefravær – eventuelt sæsonbetonet eller på bestemte dele af arbejdspladsen – så er det anledning til at være nysgerrig på, om der er arbejdsmiljøproblemer, og hvilke problemer der i givet fald er tale om. 

  Hvis dette sætter spot på arbejdsmiljøforhold, som ikke allerede er blevet afdækket og risikovurderet, skal de pågældende forhold med i handlingsplanen.

• 4. Udarbejdelse af en handlingsplan 

  De arbejdsmiljøproblemer og risici, som I har identificere i de foregående tre faser, skal beskrives i en handlingsplan, med mindre I løser dem med det samme.
  
  For hvert arbejdsmiljøproblem skal I beskrive, hvornår og hvordan I vil løse problemet, samt hvem der har ansvaret. Det er også en god idé at uddybe, hvori problemet består, hvor og hvornår det forekommer, og hvordan I vil følge op på og evaluere om den løsning, som I vælger, faktisk har løst problemet.

   

• Når I finder løsninger på jeres arbejdsmiljøproblemer, skal I følge de generelle forebyggelsesprincipper, som I bl.a. finder i bilag 1 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde.

  Læs om forebyggelsesprincipper hos BFA
  
  Handlingsplanen skal være skriftlig og tilgængelig for alle på arbejdspladsen samt for Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsynsbesøg.

• 5. Gennemførelse af handlingsplan 

  I denne fase gennemfører I de løsninger og forebyggende tiltag, som I har beskrevet i handlingsplanen. 

  Hvis I støder på vanskeligheder undervejs, fx bliver forsinket, er det vigtigt at opdatere handlingsplanen, så den hele tiden giver et retvisende billede af jeres arbejde med at forbedre arbejdsmiljøet.

• 6. Opfølgning og evaluering 

  I takt med, at I gennemfører jeres handlingsplan, skal I følge op på løsningerne og de forebyggende tiltag og vurdere, om de har virket efter hensigten og løst problemerne. 

  Nogle løsninger kan vurderes umiddelbart efter, at de er blevet gennemført. Andre skal have lov til at virke lidt tid, inden I evaluerer dem. I kan dog ikke vente med opfølgningen og evalueringen til næste gang, I gennemfører en APV.

• Når I vurderer, om en løsning har virket, bør I ideelt set bruge samme metode til afdækning, som I brugte, da I konstaterede, at I havde et problem. 

  Det vil sige, hvis det var et eller flere APV-spørgsmål til alle ansatte, som udpegede problemet, skal I stille de samme spørgsmål til alle ansatte igen. Hvis det var en fysisk måling, som afdækkede problemet, må I gentage den fysiske måling.
  
  Hvis I konstaterer, at en løsning ikke har virket efter hensigten, må I finde en ny løsning og opdatere jeres handlingsplan.