Pædagog til spændende og anderledes daginstitution

Vil du være med på holdet
Er du pædagogen som skal arbejde 37 timer om ugen på Hobbitstuen?

Hvem er vi?

Birkely er en integreret 0-6 års daginstitution, med 3 fuldintegrerede stuer med ca. 13 børnehavebørn og 7 vuggestuebørn på hver stue samt en specialgruppe med 6 børn, med specifikke handicap og vanskeligheder.

Børnene er på samme stue i hele deres tid i Birkely. Det giver et fantastisk kendskab til barnet samt et godt og tæt forældresamarbejde, hvilket vi vægter meget højt!

Vi er åbne, engagerede og arbejder med høj faglighed og en særlig opmærksomhed på det enkelte barns trivsel, udvikling, læring og dannelse.  Vi er optaget af at skabe en kultur, hvor barnet kan udvikle sig i eget tempo og indgå i forpligtende fællesskaber hvor der ikke er fokus på at blive til noget, men på at være og blive nogen – sammen med andre.

Vi tager legen alvorligt. Vi arbejder med medarbejdernes deltagelse i legen og vores positionering indenfor, på legepladsen samt med husets fysiske indretning.

Vi ønsker et dynamisk læringsrum, hvor alle elementer i løbet af dagen er en potentiel pædagogisk aktivitet. Læring og udvikling sker i vekslen mellem planlagt leg, planlagte aktiviteter, hverdagsrutiner, børnenes leg og spontant opståede situationer.

Du bliver en del af en personalegruppe med stor diversitet og engagement, som har fokus på samarbejde og udvikling med børnene i centrum.

Vi er i gang med at uddanne os indenfor ICDP, vi har tre ICDP-vejledere i huset og afventer at blive en ICDP certificeret institution. Vi er også i fuld gang med Sprogklar. Vi har desuden en uddannet Marte Meo pædagog i huset, som vejleder og superviserer os.

Vi har et stort sammenhold i huset både fagligt og socialt, og vi vægter samvær højt.

Birkely er beliggende i naturskønt område i Vallensbæk Nord, blot 10 minutters gang fra offentlige transportmidler.

Den ledige stilling er på Hobbitstuen som er en almen stue hvortil der er tilknyttet 2 medhjælpere, 1 pædagog samt dig

Vi bor i et nyere hus med lyse og dejlige lokaler, som giver mulighed for mange spændende pædagogiske aktiviteter, et velfungerende samarbejde på tværs af stuerne samt ledelse tæt på.
Vi har bl.a. 2 store fællesrum, et træningsrum og en dejlig legeplads. Vi er tæt på grøn natur og park, så der er mange muligheder for både inde og ude aktiviteter.

Hvem er du?

Du er uddannet pædagog og brænder for at arbejde i et arbejdsfællesskab hvor børneperspektivet er det vigtigste og vi sammen arbejder på at opnå høj faglig kvalitet.
Du synes at det er spændende at arbejde med blandede børnegrupper i alderen 0-6 år.
Du er nysgerrig på børns sproglige udvikling og kan se en udfordring i at være med til at styrke og udvikle deres sprog.
Du er nærværende og indgår naturligt i børnenes leg og sætter pris på at være i øjenhøjde sammen med børnene.
Du er interesseret i at indgå i en personalegruppe med tæt samarbejde, højt fagligt niveau, samt masser af gak og løjer

Kom gerne og besøg os, vi giver en kop kaffe så du kan mærke stemningen i vores hus. Du kan aftale besøg med leder Judy Svendsen eller koordinerende pædagog Gitte Edvold på Tlf. 43 64 67 23.

Ansøgningsfrist: torsdag d. 22.08.2024 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler holdes tirsdag 27.08.2024. fra kl. 16.00

Daginstitutionen Birkely
Løkkekrogen 11B.
2625 Vallensbæk

Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget. Husk at vedhæfte eksamenspapirer og dit CV.

 

 

I Vallensbæk Kommune får man det bedste fra mange verdener. Der er naturskønne områder, gode skoler og daginstitutioner, der understøtter et udviklende børne- og ungeliv og et højt serviceniveau. Den centrale placering i hovedstadsområdet er med til at tiltrække stadig flere borgere og virksomheder.
Kommunen har omkring 18.000 indbyggere, som alle kan få gavn af de hyggelige boligområder, letbanen, sportspladser og grønne områder, der skyder op i hele kommunen.
Vallensbæks vision er at være fremtidens boligby for det hele menneske. Vi samarbejder dagligt med erhvervslivet, frivillige ildsjæle og nationale aktører for på bedst mulig vis at udnytte Vallensbæks placering og mange fordele optimalt.
Når du træder ind i organisationen, bliver du en del af et stort fællesskab med 1300 ansatte, hvor samarbejde er en altafgørende faktor. Det betyder, at ledere og medarbejdere samarbejder med hinanden og borgerne ud fra værdierne nærvær, dialog og tillid. Du kan læse mere om vores forventninger til dig i kommunens Medarbejder- og ledelsesgrundlag.
Vi har en målsætningen om røgfri generation 2030, så for alles skyld er der røgfri arbejdstid.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.