Pædagoger: Økonomisk pres på familier går ud over børnenes trivsel

Mere end hver tredje pædagog oplever en stigning i antallet af økonomisk pressede børnefamilier.

Det viser en rundspørge foretaget af BUPL, hvor 1.021 pædagoger har deltaget. Her svarer 37 procent, at de i løbet af 2022 har set en stigning i antallet af børn i deres institution eller skole, hvor familiens økonomiske situation er presset.

Pædagogerne, som har deltaget i undersøgelsen, fortæller om forældre, der undskylder for indholdet i madpakken, og sultne børn, der møder tidligt med tomme maver. Ligesom mange giver eksempler på børn, der mangler varmt tøj, og for eksempel må undvære flyverdragt, nøjes med gummistøvler i stedet for vinterstøvler eller går i for småt tøj og sko fra tidligere år.

27 procent af pædagogerne har børn i deres institution eller skole, hvor forældrene ikke har råd til at dække barnets basale behov for f.eks. nærende mad og varmt tøj. Det har tydelige og triste konsekvenser. 30 procent af pædagogerne oplever, at forældrenes forringede økonomiske situation i høj eller nogen grad påvirker børnenes tryghed og trivsel, viser rundspørgen.

”Inflationen rammer ekstra hårdt i familier, hvor pengene i forvejen er små. Det er krævende at være en småbørnsfamilie, og når man som forældre samtidig skal vende hver en mønt, kan det være meget svært at skærme børnene fra situationen. Det er helt tydeligt, at det er børn med voksenbekymringer, når pædagogerne ser børn, der leger lege, som handler om gasregninger, eller som hamstrer småkager i institutionen for at kunne hjælpe derhjemme”, siger BUPL-formand, Elisa Rimpler.

Børn skal hverken være bekymrede for, om de bliver mætte i dag, eller risikere at ryge ud af fællesskabet, fordi pengene er små derhjemme.

_{Elisa Rimpler, BUPL-formand}

Pædagogerne fortæller i undersøgelsen om børn, som er mere urolige og bekymrede, og som udviser stor bevidsthed om familiens økonomiske situation. De fortæller om børn, som er mere udadreagerende, som bliver kede af det, er bekymrede for at forældrene skal skilles eller for, om de får varm mad igen. Ligesom der er eksempler på børn, der ikke deltager i fælles aktiviteter med en lille egenbetaling, og børn, der bliver meldt ud af SFO’en på grund af forældrenes økonomi.

Brug for straksfripladser

Og selvom pædagoger i daginstitutioner, skole og fritidsinstitutioner gør hvad de kan for at give alle børn og unge det bedste udgangspunkt, sætter familiernes økonomiske situation aftryk på børnene, advarer BUPL-formand Elisa Rimpler.

”Pædagogerne kan give omsorg og en hjælpende hånd, og i daginstitutionen kan de sørge for ekstra skiftetøj, morgenmad og eftermiddagsmad. Men vi kan ikke kompensere for den bekymring, et barn føler, fordi forældrene har det svært, eller for følelsen af at være uden for, fordi man ikke kan deltage i sociale arrangementer, lege uden for uden at fryse og åbne madkassen uden bekymring. Og vi kan slet ikke hjælpe, hvis konsekvensen af forældrenes pressede økonomi er, at børnene bliver meldt ud af institutionerne”.

Hun opfordrer politikerne til at finde løsninger, der hjælper økonomisk trængte familier her og nu. Blandt andet er det vigtigt, at ingen børn meldes ud af fællesskabet i SFO’en, fordi økonomien i familien er blevet for presset, påpeger hun.

”Børn skal hverken være bekymrede for, om de bliver mætte i dag, eller risikere at ryge ud af fællesskabet, fordi pengene er små derhjemme. Vi har brug for at spænde sikkerhedsnettet bedre under de her børnefamilier, og blandt andet sikre de børn, der ellers ville være blevet meldt ud af SFO’en eller klubben, en straksfriplads, så de ikke mister et fast holdepunkt i turbulente tider”, siger Elisa Rimpler.