Pædagogoverenskomsten er nu på plads: Sådan bliver pengene udmøntet

Så er BUPL og Kommunernes Landsforening, KL, blevet enige om en fornyelse af overenskomsten for kommunalt ansatte pædagoger for de næste to år. I weekenden faldt aftalen om de generelle vilkår for overenskomsten på plads, og her blev man, ligesom på statens område, enige om en økonomisk ramme på 8,8 procent. Læs mere om den aftale her.

Ud over de generelle procentlønstigninger, som alle pædagoger får glæde af, skulle BUPL og KL således fordele de resterende 2 ud af de i alt 8,8 procent , og den aftale er faldet på plads i dag.

Aftalen indeholder blandt andet:

• Pensionsforbedringer. Alle pædagoger stiger 0,58 procent i pension til 15 procents pension.
• 2 procents lønforbedring til pædagoger med 15 års anciennitet. Lønstigningen gives som fritvalg, men bliver som udgangspunkt indbetalt på pensionen, som altså vil ende på 17 procent. Man kan også vælge at få de 2 procent udbetalt som løn. 
• Lønløft på 4.500 kroner om året til pædagoger på daginstitutionsområdet, svarende til 375 kroner mere om måneden for en fuldtidsansat. Beløbet falder som en såkaldt særydelse.
• Mellemledere og stedfortrædere bliver fremover indplaceret mindst på løntrin 35 i stedet for 30, og alle uanset indplacering får ekstra 330 kroner om måneden før skat.
• 400 kroner ekstra om måneden til studerende i praktik og 8 ugers graviditetsorlov med løn

NB, ovennævnte pensions- og lønforbedringer bliver først udmøntet pr. 1. april 2025.

Gennemsnitslønnen stiger 5.000 kroner

Er du kun omfattet af pensionsforbedringen på 0,58 procent, kan du alligevel se frem til et lønløft på omkring 4.300 kroner om måneden inklusive pension om to år, hvis du vel at mærke er en fuldtidsansat pædagog, der får gennemsnitslønnen på 39.200 kroner om måneden inklusive pension. Det er nemlig det, som de generelle lønstigninger giver sammen med midlerne fra trepartsaftalen.

Den samlede værdi af overenskomsten og trepartsaftalen betyder, at gennemsnitslønnen er steget med 5.000 kroner om to år. Se nedenfor, hvordan lønstigningen er sat sammen.

Sådan her kommer den gennemsnitlige løn til at udvikle sig de næste to år

Vi har kæmpet for at gøre faget mere attraktivt

Hele overenskomstforløbet har haft fokus på faglighed, fremhæver BUPL’s formand Elisa Rimpler.

”Vi har virkelig kæmpet for, hvordan vi kan gøre det mere attraktivt at være pædagog, og i alle de bestemmelser, vi har forhandlet om, har det været i centrum. Samlet set er den her overenskomst en vej til, at vi kan få flere kollegaer, og til at vi har flere kollegaer, der har lyst til at blive,” siger hun.

Hvorfor har I aftalt at bruge så mange penge på pensionsforbedringer?

”Først og fremmest er pension også løn. Men nogle gange står vi med forskellige krav overfor hinanden. KL ville gerne hæve pensionen for alle, til gengæld ville vi gerne gøre det endnu mere attraktivt at være en erfaren pædagog. Det har været et udtalt ønske fra mange medlemmer, at man også efter de 10 år kan man mærke, at man bliver anerkendt for sit arbejde,” siger Elisa Rimpler.

Det kan de nu, hvor pædagoger med 15 års anciennitet kan se deres pensionsindbetalinger vokse til 17 procent, men 2 af de 17 procent kan de vælge at få udbetalt som løn, så de ender på samme pensionsbidrag som øvrige pædagoger.

På vej mod mere lige løn

BUPL’s formand glæder sig også over, at pædagoger i dagtilbud kan se frem til et ekstra lønløft på 375 kroner om måneden. Dermed kommer deres løn tættere på den løn, som pædagoger på skole- og fritidsområdet har. De ligger nemlig i gennemsnit 1.000 kroner om måneden over deres kollegaer i daginstitutionerne.

”Vi stillede krav om et tillæg, og det kom vi igennem med, så de nu får 375 kroner mere som en såkaldt særydelse. Dermed komme vi tættere på en mere lige løn,” siger Elisa Rimpler. 

Ny stilling som specialist

Den nye overenskomst indeholder også nogle forbedringer, som ikke nødvendigvis på samme måde kan aflæses på lønsedlen nu og her, men derfor er de alligevel vigtige, understreger Elisa Rimpler.

BUPL og KL er blevet enig om en ny stillingskategori: Pædagogfaglig specialist. Det kan dække over blandt andet ressourcepædagog, sprogpædagog eller motorikpædagog, og man bliver lønnet som mellemleder. 

”Det er vigtigt at synliggøre de veje, man kan gå som pædagog, så man ikke nødvendigvis skal være det samme sted fagligt hele sit arbejdsliv. Her er der nogle muligheder med en ny stillingskategori, hvor man har mulighed for faglig udvikling. Så nu har vi en vej, der handler om noget fagligt. Vi har også en vej, der handler om ledelse,” siger Elisa Rimpler.

Rungende nej til forberedelsestid

En ting lykkedes det ikke at komme igennem med ved forhandlingsbordet, nemlig tid til forberedelse, planlægning og evaluering.

”Det er et krav, vi har stillet gennem mange overenskomster. Hver gang får vi et rungende og meget bastant nej fra KL,” siger Elisa Rimpler og tilføjer, at KL siger nej, fordi en central aftale om tid til faglig fordybelse i deres optik vil gribe ind i ledelsesretten, da den vil være med til at rammesætte, hvor meget tid der skal bruges på forskellige opgaver.

Til gengæld fik BUPL noget andet og alligevel brugbart med fra den drøftelse, nemlig et fælles forståelsespapir med titlen ’ Faglighed og udvikling i det pædagogiske arbejde i kommunerne.’ Her bliver det blandt andet pointeret, at:

• Høj pædagogisk faglighed er en forudsætning for arbejdet med at skabe kvalitet i den pædagogiske praksis. 
• Pædagogers kompetencer til og rammer for at udvikle pædagogiske miljøer af høj kvalitet er helt afgørende. 
• Planlægning, evaluering og udvikling af praksis indgår som en del af hverdagen med afsæt i den specifikke børnegruppe. 

Vi kan omsætte ambitioner til aftaler

Forståelsespapiret skal bruges som en løftestang til at indgå aftaler med de enkelte kommuner, fremhæver Elisa Rimpler. 

”Vi kan tage forståelsespapiret med ud i kommunerne og drøfte med dem, hvordan vi omsætter den ambition til nogle gode aftaler, der sikrer, at det bliver mere attraktivt at blive og være pædagog.”

Afstemning venter på øvrige resultater

Hvornår overenskomstresultatet skal til afstemning blandt medlemmerne, er ikke klart endnu. Alle overenskomster på det kommunale og regionale område skal nemlig være i hus, derefter skal de samles hos forligsmanden, inden de bliver sendt til afstemning. På det kommunale og regionale område vil det kræve et generelt flertal, der stemmer nej til de nye overenskomster, for at der kan blive tale om en eventuel strejke.