Overenskomst med Frie Grundskoler

Er du ansat på en ”fri grundskole”, som har tilsluttet sig BUPL’s overenskomst med skoleforeningerne, kan du hente din overenskomst her. Det er den samme aftale der gælder på alle frie grundskoler.

BUPL har indgået aftalen med følgende skoleforeninger:

  • Danmarks Private Skoler
  • Dansk Friskoleforening
  • Foreningen af Kristne skoler og
  • Deutscher Schul- und Sprachverein
  • Lilleskolernes Sammenslutning

Kontakt din lokale fagforening

Har du spørgsmål til dine ansættelsesforhold, arbejdstid, ferie, løn eller øvrige arbejdsvilkår, så kontakt din lokale fagforening. 

Det er også en god idé at kontakte din lokale BUPL fagforening for rådgivning, inden du skriver under på din ansættelseskontrakt.

Dobbeltorganisering i Frie Skolers Lærerforening og BUPL

Dobbeltorganiseringsaftalen sikrer dig mulighed for hjælp i forhold til hele din ansættelse.

Når du arbejder som pædagog er der ofte mulighed for også at komme til at arbejde som lærer eller børnehaveklasseleder, og på de mindre frie skoler vil det kunne betyde at du bliver beskæftiget på fuld tid.

Hvis du både arbejder som pædagog  og som lærer eller børnehaveklasseleder, skal du være opmærksom på, at du skal have 2 ansættelsesbreve og derfor har du også 2 forskellige løn- og ansættelsesvilkår.

At gå fra at være ordinært medlem af BUPL til at blive dobbeltorganiseret i BUPL OG FSL indebærer ingen mérudgifter. Det koster 504 kr. i kontingent + 38 kr. i kollektiv lønsikring at være medlem af BUPL og dobbeltorganiseret i Frie Skolers Lærerforening.

Du kan få hjælp til medlemskab af såvel BUPL som Frie Skolers Lærerforening via BUPL’s Medlemsafdeling. 3546 5210 – bupl@bupl.dk. Medlemsafdelingen kan hjælpe dig til at blive medlem af både BUPL og Frie Skolers Lærerforening.

Som dobbeltorganiseret kan du  få hjælp ved Frie Skolers Lærerforening. Frie Skolers Lærerforenings tillidsrepræsentant på skolen kan hjælpe dig med din skoleansættelse. BUPL kan ikke yde hjælp med din skoleansættelse.

Det dobbelte medlemskab er et tilbud til dig – og er du ikke længere ansat som lærer, vil du bede dig rette henvendelse til BUPL’s medlemsafdeling herom.

Her finder du:

Tjekliste ved skolers brug af billeder og video

Datatilsynet har offentliggjort en kvik-guide over, hvordan man som ansat på folkeskoler og frie grundskoler kan anvende billeder af børn og forældre i relation til overholdelse af GDPR.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.