Se listen over livsindkomster: Pædagoger snydes for millioner
Et lidt mindre hus. En lidt ældre bil. Og lidt færre ferierejser.
Der er i det hele taget knap så mange penge at gøre godt med gennem livet, hvis du har arbejdet som pædagog fremfor som lærer, sygeplejerske, jordemoder – eller næsten en hvilken som helst anden faglighed med en mellemlang videregående uddannelse.
Det dokumenterer en ny analyse af forskellige faggruppers disponible livsindkomst, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE-rådet, har udført for pædagogernes fagforening, BUPL.
Tre millioner mindre end lærerne
Set over et arbejdsliv er pædagogers gennemsnitlige livsindkomst efter skat 15,7 millioner kroner, mens eksempelvis læreren tjener 18,8 millioner kroner, politibetjenten 20,5 millioner kroner og diplomingeniøren 25,6 millioner kroner, viser analysen.
”Pædagogernes meningsløse lønefterslæb bliver kun mere tydeligt, når vi sammenligner os med andre uddannelsesgrupper,” siger BUPL-formand Elisa Rimpler og fremhæver, at pædagoger eksempelvis går glip af over tre millioner kroner i livsindkomst sammenlignet med lærerne.
”Det er vigtigt at pointere, at lærerne bestemt ikke tjener for meget, men at det er os, der tjener for lidt. Det giver ingen mening, at vores uddannelse, komplekse arbejdsopgaver og ansvar for børnenes trivsel og udvikling skulle være mindre værd,” fastslår hun.
Uddannelse skal kunne betale sig
Normalt følger en højere indtjening med et højere uddannelsesniveau. Det gælder også for mange faggrupper, viser analysen, men ser man på pædagoguddannelsen, er den økonomiske gevinst ved uddannelse exceptionelt ringe.
Selvfølgelig er det dyrt at gøre op med et 50 år gammelt lønefterslæb. Men det er jo ikke et argument for bare at lade stå til og acceptere en historisk uretfærdighed Elisa Rimpler
Mens det gennemsnitlige økonomiske afkast af en mellemlang videregående uddannelse i gennemsnit er 5,6 millioner kroner set over et arbejdsliv, så opnår personer med en pædagoguddannelse kun 2,6 millioner kroner ekstra ved at tage uddannelsen, fremfor hvis de var forblevet ufaglært, viser beregninger i analysen. Effekten af pædagoguddannelsen er dermed på niveau med erhvervsuddannelser som gartner og smed, og den ligger lavere end for de fleste korte videregående uddannelser.
”Det betaler sig kort sagt ikke at blive pædagog. Og det gør selvfølgelig kun ondt værre i den rekrutteringskrise, som vi ved, mange daginstitutioner allerede slås med,” siger Elisa Rimpler.
Slut med at spare på pædagogers løn
Løn er ikke alt, men for at kunne både fastholde og rekruttere flere pædagoger, så skal lønnen matche pædagogernes uddannelsesniveau, pointerer Elisa Rimpler.
Hun har derfor klare forventninger til den lønkomité, som i kølvandet på overenskomstforhandlingerne i 2021 blev nedsat til at undersøge løndannelsen for velfærdsuddannelserne og særligt for de kvindedominerede fag, som pædagogfaget, der siden tjenestemandsreformen fra 1969 har haltet bagud på lønnen.
Det er allerede veldokumenteret, at pædagogerne har det største lønefterslæb, og at pædagoger tjener op mod 6-8.000 kroner mindre om måneden end andre faggrupper med det samme uddannelsesniveau og et sammenligneligt arbejdsfelt. Men det skal være slut nu, lyder det fra BUPL:
”Selvfølgelig er det dyrt at gøre op med et 50 år gammelt lønefterslæb. Men det er jo ikke et argument for bare at lade stå til og acceptere en historisk uretfærdighed, som koster pædagoger millioner af kroner i livsindkomst. Man kan jo også vende den om og sige, at samfundet har sparet milliarder af kroner i de forudgående 50 år på vores bekostning,” siger Elisa Rimpler.
Fredag den 4. februar mødes udvalgsmedlemmerne i lønkomitéen, som forventes at afslutte sit arbejde i slutningen af 2022.