Tal om trivsel fra et pædagogisk perspektiv: Få inspiration fra 6 trivselstemaer
Hvordan arbejder pædagoger med trivsel på måder, der tager afsæt i praksis og giver plads til faglig dømmekraft? Det spørgsmål har forskningsprojektet ’Trivsel i pædagogers profession’ (TRIPP) undersøgt i samarbejde med pædagoger fra dagtilbud, skole-fritid og specialklasser.
Et helt konkret resultat af projektets analyser er ’trivselshjulet’, der samler seks temaer, som går igen i pædagogers praksisfortællinger om situationer, hvor trivsel opstår eller fremmes hos børn og unge.
Ikke en tjekliste - men et udgangspunkt for refleksion
Det er et samtale- og refleksionsredskab, der kan bruges til at få øje på, hvor børn og fællesskaber trives eller som inspiration til at sætte trivselsfremmende processer i værk.
Det fremhæver forsker bag projektet, Anette Boye Kock:
”Trivselshjulet er ikke en metode eller en model, der foreskriver bestemte handlinger. Og det skal ikke bruges som en tjekliste, hvor alle temaer skal være i balance hos det enkelte barn eller i børnegruppen. Men trivselshjulet kan bruges som et udgangspunkt for samtaler og refleksion, både internt i personalegruppen og i forældresamarbejdet,” fastslår hun.
Trivselshjulet understreger behov for faglig dømmekraft
Dansk trivselsforskning peger på, at børn og unges trivsel er situationsbestemt, relationel og foranderlig. Nogle gange kræver situationen justering af rammerne, andre gange støtte til fællesskabet eller til det enkelte barn.
Dermed peger trivselshjulet på noget helt centralt i pædagogisk arbejde: Professionel dømmekraft. At vurdere, hvad der er på spil for børnene og fællesskabet, og hvor det giver mening at sætte ind.
Download Plakat med trivselshjulet
Forstå de seks temaer i trivselshjulet
Fællesskab
Deltagelse i fællesskaber har betydning for trivsel. Ikke alle børn deltager på samme måde, og alle fællesskaber skal ikke kunne det samme.
Leg
Leg er vigtig for de fleste børns trivsel. Men legefællesskaber kan se forskellige ud og lyde forskelligt, og børn har ikke brug for eller lyst til de samme lege. Nogle børn vil gerne lege i flok, andre vil gerne lege selv, og andre igen har måske slet ikke behov for leg.
At ytre sig
Børns mulighed for at ytre sig og blive forstået er vigtig for trivsel. Børns ytringer kan være verbale, men de kan også være kropslige, og det kræver tryghed, plads og øvelse.
Selvbestemmelse
Selvbestemmelse er at tage vare på egen trivsel. Børn har brug for at øve sig i at træffe valg og bestemme noget selv en gang imellem, for eksempel om man har brug for at træde ud af en aktivitet, eller hvem man vil lege med.
Modstand
At møde modstand handler også om trivsel. Børns erfaringer med at møde udfordringer, være i det, der er svært, og at overkomme det, er betydningsfuldt for, at barnet kan trives i processer og forandringer nu og her og gennem livet.
Aktivitet
At kunne fordybe sig i en aktivitet har betydning for trivslen. Børn har brug for at finde en aktivitet, som de kan finde fornøjelse og fordybelse i. Noget, de bliver gode til, enten sammen med andre eller selv.
Læs også artiklen om forskningsprojektet her: Pædagoger er den vigtigste faggruppe for børns trivsel
