Naturen løfter pædagogers arbejde med omsorg

Det giver mening at arbejde med omsorg i naturen

”Vi har fået et fælles sprog for omsorg, og hvordan man kan bruge naturen i omsorgsarbejdet. Før gik vi bare en tur i skoven og fornemmede, at det var godt. Nu har vi viden og argumenter for, hvorfor det er godt, og hvor meget det kan betyde for børnene. Det gør, at vi kan insistere på omsorgen,” forklarer Kamilla Frost, pædagogisk leder i Græstedgård, en del af Børnehusene.

Hun og hendes kolleger oplevede hurtigt, at det gav mening at arbejde med omsorg i naturen, fordi det var intuitivt og jordnært.

Hvad giver naturen tilbage, hvis vi lukker den ind

Gennem to år mødtes forskerne jævnligt med pædagogerne fra Børnehusene Kokkedal og Humlebæk for at drøfte erfaringerne med de bæredygtighedsaktiviteter, som institutionerne havde arbejdet med, og for at sætte ord på, hvad erfaringerne havde lært dem om omsorg.

Forskerne stillede spørgsmål som: Hvad kan naturen give tilbage, hvis man lukker den ind? Hvordan kan pædagoger inddrage de store eksistentielle problemstillinger, vi står overfor, i det pædagogiske arbejde og bruge omsorg for naturen til at skabe et stærkere fælles sprog for omsorg?

Pædagogik om bæredygtighed og omsorg

”De kommende generationer må opdrages til at forstå sig selv som en del af naturen. Det er vigtigt, at de får en oplevelse af, at det gode liv ikke kun hviler på forbrug og individuel behovstilfredsstillelse, men på omsorg og fællesskab. Derfor ville vi udvikle en bæredygtighedspædagogik med stærke faglige begreber om omsorg,” forklarer Ditte Winther-Lindqvist, ph.d. og professor på DPU, Aarhus Universitet.

Samtalerne mellem pædagoger og forskere blev allerede tidligt i forløbet til konkrete indsatser. 

Omsorg gælder ikke kun for mennesker

For eksempel etablerede børnehuset Græstedgård en hønsegård og købte fire høner, som børnene kunne drage omsorg for, blandt andet fordi de ville skabe forståelse for, at det at drage omsorg ikke kun gælder mennesker.

De lavede insekthoteller og drikkeskåle til bierne, byggede kvashegn og tegnede piktogrammer til skraldespandene, hvilket gjorde det til et sjovt og forståeligt projekt at sortere skrald selv for vuggestuebørnene.

Samtaler om omsorg for dyr, fremtiden og hinanden

Samtidig førte pædagogerne dagbøger, hvori de beskrev, hvordan oplevelserne i naturen fremkaldte samtaler om at drage omsorg for dyrene, fremtiden og hinanden, og hvordan de påvirkede børnenes relationer indbyrdes og til naturen.

”Det kom til udtryk i alle mulige situationer. Børnene krammede træerne, når vi var i skoven, som tak for, at træerne renser vores luft, hvilket de havde lært tidligere. De stoppede op og bar snegle eller orme på stien ind i sikkerhed i skovbunden. En dag havde en gruppe børn forsøgt selv at plante træer ved at stikke pinde i jorden på legepladsen, fordi de ville skabe mere skov,” siger Kamilla Frost.

Pædagoger og børn har sammen lært, at omsorg kræver ro og nærvær

Men det vigtigste udbytte er, at personalet sammen med børnene har udviklet et sprog for omsorg og forståelse for, at omsorg kræver ro og tid til nærvær. 

Projektet har gjort det lettere at insistere på langsomhed og fordybelse i hverdagen. Sådan blev det bredere begreb verdensomsorg brugt til at belyse og understrege vigtigheden af værdier i det, vi forstår ved pædagogisk omsorg – tid til ro, fordybelse og nærvær.

Fokus på omsorg har givet mere fleksibilitet og fordybelse

Pædagogerne i børnehusene har oplevet, at nye rutiner med mere tid og nærvær i forbindelse med aflevering giver en rolig start på dagen. Det har gjort det lettere at forklare, hvorfor det ofte fungerer bedst, når forældrene ikke går med ind til samling, da det kan forstyrre børnenes koncentration og rytme. 

Tidligere havde de en fast struktur med samling klokken 9, men nu har de åbnet for mere fleksibilitet, så børnene får mulighed for at fordybe sig i leg og aktiviteter uden at blive afbrudt.

Insisterer på omsorg med faglig stolthed

”Nu stiller vi maden frem i et længere tidsrum, så børnene kan komme og få mad, hvis de har lyst. Det har givet os mere overskud og skabt en accept af, at vi ikke skal skynde os, men give tid til det vigtigste: omsorg, leg og at have det rart. Vi har fået roligere overgange og muligheder for at blive i nuet sammen med børnene,” forklarer Kamilla Frost.

”Desværre er omsorg ikke skrevet så tydeligt ind i læreplaner. Det har mere ligget implicit mellem linjerne, at omsorgen bare er der. Men i en pædagogisk hverdag, hvor der bliver fyldt flere og flere opgaver på, kan man ikke bare regne med, at omsorgen er noget, der bare er der. Så det er vigtigt at udvikle et sprog for, hvad omsorg er, så vi kan insistere på omsorgsarbejdet med faglig stolthed,” siger Kamilla Frost.

Naturen taler til børns nysgerrighed og hittepåsomhed

Forskning viser, at naturen beroliger nervesystemet. Det er også, hvad pædagogerne på Græstedgård har oplevet, og aktiviteterne i naturen er naturligt blevet flere i de to år, de har været en del af projektet. 

Verdensomsorgsprojektet har også understøttet målet om at følge børnenes spor og børneperspektivet, oplever Kamilla Frost.

Måske fordi det at arbejde med natur og bæredygtighed kan være meget konkret og derfor taler til børnenes nysgerrighed og hittepåsomhed. For eksempel ønskede et barn at kunne tage bøger med hjem for at læse dem færdig med forældrene. Det førte til idéen at bygge et bogbytteskab i børnehaven, så bøgerne frit kunne bevæge sig mellem institution og hjem.

Vi genbruger og tænker kreativt med det, vi har

Børnehaverne, der har været med i projektet, er også begyndt at bygge og reparere en masse ting i stedet for at insistere på at købe nyt.

”Der er nærmest gået lidt sport i det, og vi inspirerer hinanden på tværs af husene til at genbruge mere og tænke kreativt med de materialer, vi allerede har,” siger Kamilla Frost.

Omsorg er også omsorg for hinanden som pædagoger

Men allervigtigst har projektet givet pædagogerne anerkendelse af omsorgsarbejdet, vurderer hun:

”Vi har fået blik for, at omsorg er meget mere end at drage omsorg for børnene. Omsorg er også egenomsorg, omsorg for fællesskabet og omsorg for hinanden som kolleger. Der har vi som pædagoger brug for at stå på tæerne for børnene hele tiden," siger den pædagogiske leder. 

Vigtigt, at forskere beskriver pædagogers omsorgsarbejde 

"At forskere anerkender og beskriver det omsorgsarbejde, vi hver dag leverer, gør en kæmpe forskel. Det styrker mandatet – vi passer ikke bare børn, vi udvikler fremtidens omsorgsfulde verdensborgere, og lige nu er det måske vigtigere end nogensinde.”

Selv om verdensomsorg er et stort projekt, er det også ligetil, oplever hun. Og i en tid med mangel på pædagoger kan ro og tid til langsommelighed og fordybelse måske være med til igen at gøre det attraktivt at være pædagog, mener hun:

”Friere rammer og et fælles sprog for omsorg giver mandat til at udføre arbejdet og sammen med børnene at sætte retningen. Forældrene har været en vigtig del af rejsen, og det tætte samarbejde har givet pædagogerne mulighed for at omsætte teori til praksis og dele deres viden på en måde, der også inspirerer familierne.”

Leder: Dette projekt har børnene fået allermest ud af

Når Kamilla Frost ser tilbage på de år, der er gået med projektet, glæder hun sig over, at de dengang sagde ja til at deltage:

”Jeg tror, at det her er det projekt, vi har deltaget i, som børnene har fået allermest ud af,” siger hun.

Spørger man Ditte Winther-Lindqvist, er det gennemgående for alle de institutioner, der har været med, at pædagogerne oplever, at det har banet vejen for en mere nærværende og langsommelig pædagogik.

Børnene får tidligt erfaringer med, hvordan de selv kan handle

”Det at drage omsorg for naturen hjælper os til at sætte tempoet ned og dvæle ved processen frem for målet. Flere har fortalt, at de er blevet bedre til at stoppe op og nyde turen frem for målet og det at nå frem på en bestemt tid,” forklarer Ditte Winther-Lindqvist.

Som led i projektet har hun og Anne Maj Nielsen, ph.d. og lektor på DPU, Aarhus Universitet, løbende interviewet børnene med afsæt i deres tegninger.

”Vi kan se i børnenes tegninger, at de er optaget af naturen og opmærksomme på at passe på den. Jeg tror på, at vi kan forebygge den klimaangst og bekymring, der kan opstå i skolen, hvor børnene får mere viden, hvis de tidligt får erfaringer med, hvordan de konkret selv kan handle og gøre noget godt for naturen og klimaet,” siger Ditte Winther-Lindqvist. 

Læs også artiklen Vi skal drage omsorg for naturen, så den kan drage omsorg for os