Forskere: Så vigtige er kollegerne for succes med efteruddannelse
Rammerne for pædagogers efteruddannelse presses af både økonomi og travlhed. Faktisk er vilkårene for efteruddannelse så dårlige, at halvdelen af de adspurgte pædagoger i en BUPL-undersøgelse svarer, at de aldrig i har fået et reelt kompetenceløft i form af eksempelvis en hel eller dele af en diplomuddannelse.
Og selv hvis man rent faktisk får bevilget efteruddannelse, er der risiko for, at udbyttet drukner i en travl hverdag, hvor man skal tage hensyn til både børn og kolleger.
Succesfuld implementering af ny viden stiller ikke kun krav til de pædagoger, som tager efteruddannelsen. Også kollegerne og lederen skal være med på vognen, understreger en række forskere over for Børn&Unge.
Ny tænkning kan opfattes som kritik
En af dem er Bent Gringer, erhvervsforsker med en ph.d. i kompetenceudvikling:
»Som pædagog er du ikke en lonely cowboy, du arbejder i samspil med dine kolleger. Og når du kommer tilbage fra en efteruddannelse, ankommer du i en institution, hvor nogle af kollegerne muligvis ikke forstår, at I nu skal gøre noget anderledes. For det kan opfattes som en kritik af det, som dine kolleger – og du selv – har gjort, inden du var på efteruddannelsen.«
Og mangler der opbakning fra kollegerne, så bliver det rigtigt svært at bringe sin nye viden i spil, understreger han.
Frustration kan være tegn på, at du bruger ny viden
Pædagoger, som frustrerede over, at de ikke kan bringe deres nye viden i spil, overser dog ofte, at netop frustrationen er tegn på, at de rent faktisk allerede bruger deres nye viden.
Sådan lyder det fra Rie Thomsen, professor MSO og leder af master-uddannelsen i vejledning på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU:
»Frustrationen er et udtryk for, at man tænker og handler på en ny måde. Det er et langt og sejt træk at forandre praksis, og den nye viden fra efteruddannelse danner grundlag for at kunne byde ind i det arbejde,« siger hun.
Din leder er afgørende for at ny viden implementeres
Mulighederne for at opdatere den faglige praksis afhænger i høj grad af lederne, fortæller Bent Gringer. For succes med efteruddannelse stiller krav til kulturen på arbejdspladsen – og dermed til lederen, understreger han.
»De krav starter allerede inden, medarbejderen skal på kursus. Her skal lederen blandt andet stille tydelige forventninger til kursisten. Og efter endt uddannelse skal lederen følge op og understøtte, at medarbejderen kan implementere den nye viden.«
Brug kollegerne til faglig sparring
Pædagoger kan dog også selv gøre noget for at bringe deres nye viden i spil:
»Du kan for eksempel bede en god kollega om at hjælpe dig med at fastholde de nye tilgange og arbejdsformer. Gerne en, som forstår nytteværdien af din nye viden. Men det skal være en, som holder dig op på dine forpligtelser. Ikke en, som bare siger ”pyt med det,” hvis du ikke gør som I har aftalt.«
Denne kollega kan også hjælpe med at sprede viden, forståelse og nysgerrighed om din efteruddannelse blandt de andre kolleger.
Børnene er motivationsfaktor
På trods af udfordringerne med at implementere sin nye viden i praksis, har pædagogerne et stærkt våben, som kan motivere dem til at blive ved med at kæmpe for at styrke den praktiske hverdag, vurderer Bent Gringer. Et våben, mange andre faggrupper ikke har:
»Når du som pædagog ser, hvordan børnene får det bedre af, at du gør noget nyt – så er det fedt. Det er en kæmpe motivationsfaktor, at du så direkte får syn for, når noget, du har lært på en efteruddannelse, hjælper andre.«
