Forsker i pædagogik: Følelser er mindst lige så vigtige som det, vi kalder fornuft

Den sociologiske dimension er også vigtig

I pædagogikken bruger man overvejende psykologiske begreber, når man taler om følelser, mener han, men der er grund til at have et bredere udsyn.

”Den sociologiske dimension er også vigtig, fordi den ikke kun supplerer, men også udfordrer den psykologiske forståelse. Der skal andet end psykologi på banen, hvis vi skal forstå følelser i nutiden, og det er netop opmærksomhed på de samfundsmæssige forhold.”

Vi lever i et affektivt samfund

Peter Østergaard Andersen mener, at vi lever i et affektivt samfund, hvor affekt er det overordnede begreb, der rummer underbegreberne ’emotion’, ’følelse’, ’stemning’ og ’atmosfære’. Hver for sig og tilsammen kan de forstås som affekternes udtryk.

”Det affektive slår igennem på mange niveauer. Jeg vil opfordre til, at vi øver os i analytisk at forstå vores liv i affektive termer. Vi skal forstå, hvordan følelsesmæssige forhold er en del af alle de sociale sammenhænge, vi indgår i. Hvis vi ikke er opmærksomme på det affektives grundlæggende betydning, bliver vi bare trukket rundt ved næsen, hvis vi ikke forholder os analytisk til følelser,” siger han.

Idealet er det glade, veltilfredse barn

Det affektive samfund har sat sit præg på arbejdet med børn og unge med det store fokus på trivsel og de mange trivselsundersøgelser, der ofte viser bekymrende omfang af mistrivsel blandt den opvoksende generation.

Den store opmærksomhed på trivsel udspringer netop af, at vores følelser helst skal være positive, især ud fra idealet om ’det glade, veltilfredse barn’, påpeger Peter Østergaard Andersen:

”Det er målet og det, der scorer højest. I trivselsundersøgelser er der ofte en graduering, hvor der under det hele ligger en forestilling om børn, som er glade, lykkelige og harmoniske. Men det er ikke nødvendigvis altid vigtigst. Man skal også have erfaring med at håndtere de smertelige og vanskelige følelser.”

Følelser er sammenblandede, flertydige og svære at skille ad

Der er masser af erfaringer og læringspotentiale i alle de følelser, der måske viser sig som problematisk trivsel i en undersøgelse, mener Peter Østergaard Andersen.

”Der er simpelthen så meget, trivselsundersøgelserne ikke får fanget, som er væsentligt i pædagogiske sammenhænge. Det er nogle magre og forenklede begreber, trivselsundersøgelserne arbejder med, hvis man vil have forståelse for det rodede hverdagsliv.”

Følelser er ofte sammenblandede, flertydige og svære at skille ad. Alligevel har Peter Østergaard Andersen forsøgt at gøre det i sin nye bog. Det har været en lang proces at udrede begreberne og analysere, hvordan de påvirker pædagoger og læreres arbejde.

Vi skal se på, hvordan følelser farver hele hverdagslivet

”Følelser er aspekter af al social handling. Der indgår følelsesmæssige elementer i alt, hvad vi gør med hinanden. Det gør det kompliceret at skille en enkelt følelse ud fra andre følelser.”

Derfor er det også vigtigt, at man ikke kun kigger på følelser, når der opstår problemer. I stedet kan man se på, hvordan følelser grundlæggende farver hele hverdagslivet, foreslår Peter Østergaard Andersen:

”Men det er faktisk ofte svært for pædagoger at sætte ord på netop følelserne i arbejdet med børn, viser vores interview med dem. De kunne ikke altid forklare, hvad der skete. Derfor kan de godt være gode til at arbejde med følelser i hverdagen, men i mange institutionskulturer er der ikke tradition for at prioritere fælles refleksioner over hverdagens affektive aspekter,” siger han.

Et fælles sprog kan skabe nye muligheder

Det er vigtigt, at pædagoger har et fælles sprog for følelser, da det vil gøre dem i stand til bedre at kunne få øje på deres egen andel i følelserne. 

”Både pædagoger og lærere skaber hele tiden følelsesmæssige rum og stemninger for børn og unge. Hvis man har et sprog for, hvad man gør, kan man bedre arbejde med sin pædagogiske handle og fortolkningskompetence. På den måde kan man forstå, hvordan ens daglige handlinger skaber nye muligheder,” siger han.

Kan betyde, at situationer ikke opstår eller tilspidser sig

Bare det at blive mere bevidst om følelser kan skabe forandring, mener Peter Østergaard Andersen:

”Den måde, du tænker på, er jo også med til at afgøre, hvordan du handler. Hvis du først bliver opmærksom på, hvorfor børnene eller du selv for eksempel reagerer med vrede over noget, kan bevidstheden om følelserne betyde, at du agerer på en lidt anden måde. Det registrerer den, du er sammen med, også, og det giver mulighed for, at den anden kan gøre noget anderledes. At du selv forstår tingene på en anden måde, kan også betyde, at situationer ikke opstår eller tilspidser sig på samme måde.”

Nogle følelser er fundamentet i pædagogers professionsideal

Selvom følelser sjældent står helt rent, men snarere er et miskmask, der ofte trækker i forskellige retninger, kan man alligevel godt lave en sondring. Nogle følelser er grundlæggende accepteret som vigtige for velfærdsprofessionelles arbejde: empati, tillid og omsorg. De er også fundamentet i pædagogers professionsideal, påpeger Peter Østergaard Andersen.

Der er selvfølgelig også ’vanskelige' følelser, som kan være usynlige eller svære at forholde sig til – eller begge dele. Det kan være sympati eller kærlighed og på den anden side af følelsesspektret antipati, irritation og vrede.

Kærlighed er ikke et krav - men professionel omsorg er

Sympati og kærlighed er dilemmafyldte følelser i det pædagogiske arbejde, for målet er at behandle alle børn lige og rigtigt.

”Kærlighed er jo noget privat. Men pædagogisk omsorgsarbejde er professionelt, og der kan man ikke forlange kærlighed. Forventningen er der alligevel, men ofte uudtalt. Pædagoger ligger mere eller mindre under for den forventning, for forældre kan selvfølgelig have svært ved at overlade deres børn til nogle, som ikke nødvendigvis holder så meget af børnene,” siger Peter Østergaard Andersen.

Pædagoger er mere bevidste om deres følelser over for de enkelte børn

På den anden side er der de mere skamfulde følelser som antipati. Der vil altid være nogle børn, som man har det sværere med end andre, fortæller Peter Østergaard Andersen.

”Der er en stigende tendens til, at man godt kan snakke om det. De pædagoger, som vi interviewede, var ret bevidste om, at der var nogle børn, som det var svært at være retfærdige overfor og holde af.”

Koncepter skal lære os, hvordan vrede og omsorg ser ud

Netop fordi følelser er så komplekse og leves i det virkelige liv, er der grund til at være på vagt overfor de pædagogiske programmer eller koncepter, der skal træne børn i at forstå deres følelser, mener Peter Østergaard Andersen.

”Koncepterne vil ofte gøre følelser til noget generelt og abstrakt. Noget, man skal lære udefra og ind. Det sker sjældent med et særligt udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, man selv har. Man bliver sat i en situation, hvor man skal lære, at vrede for eksempel ser sådan ud, mens kærlighed og omsorg ser sådan ud.”

Tag udgangspunkt i pædagogernes kompetencer i stedet for i koncepter

Skal man som pædagog alligevel bruge koncepter, bør man forholde sig kritisk, mener Peter Østergaard Andersen:

”De er ofte opbygget ud fra andre ideer og traditioner for, hvad der er pædagogisk vigtigt at tænke og gøre. De risikerer derfor at komme til at virke som en blokering for nogle af de erfaringer, man har som menneske og pædagog. Man skal hellere tage udgangspunkt i den handle- og fortolkningskompetence, som pædagoger og lærere har.”