Nu er det nok: Aflys den fødselsdag nu  

Han kan stadig mærke vinden i ansigtet, asfaltens svien i hudafskrabningen på knæet. Han kan endnu høre gøgens kukken - lade sig bevæge af stemningen, som nattergalens sang lagde ind i ham som barn.
»Min barndom var sanseligt symbiotisk. Når det regnede udenfor, regnede det også inde i mig,« konstaterer han.
Knud Romer voksede op på 1960’ernes Falster i naturens vilde eventyr, fri fra de voksnes indblanding.
Den frihed kunne noget, og det er fatalt, at børn ikke længere for alvor får lov til at opleve friheden på egen hånd, mener Knud Romer.
Da han i et debatprogram på DR2 hos Clement Kjærsgaard brød ud i en lang tale med budskabet: Vi skal give børn barndommen tilbage, gik videoen viralt. Den fik 33.000 likes, flere tusinde kommentarer og er blevet vist over syv millioner gange. 
Budskabet ramte en fælles klangbund og længsel efter at sætte barndommen fri. Og frihed var et gennemgående træk i Romers egen barndom.  

Stak afsted på æblerov

Hans far gik på arbejde, og moderen passede sit, mens Knud Romer stak afsted på æblerov i nabohaverne eller løb til havnen for at fiske. Sammen med vennerne sneg han sig igennem ’Rabarberkvarteret’, hvor de uartige drenge lå på lur. De løb ned til havnen, hvor de klatrede op på containerne. Fandt de en byggeplads, kravlede de op og gik armgang, som var det et klatrestativ.
»Vi havde ikke fjernsyn og måtte selv finde på,« forklarer han.
I grusbunkerne fandt de tordensten og forstenede søpindsvin. I pløjemarkerne stenøkser eller pile-spidse. Og i skoven samlede de bær og nødder.
»Det meste af min barndom gik med at forvandle omgivelserne til en legeplads. Af og til undrer det mig, at vi overlevede. Selvom isen var tynd, løb vi ud på den. Vi faldt i havnen og ned fra træet, lavede huler i høstakkene og kunne let være blevet kvalt eller være sunket ned i det dybe vand«.
»Men vi gjorde det ikke, for vi lærte at kende grænsen. Den overvågning og kontrol med børn, der finder sted i dag, er ikke sund,« siger han.

Helt vil fantastisk var det det

_{Knud Romer}

Når mange børn er plaget af ængstelighed, kan man få tanken, at det er den tiltagende kontrol, der gør, at børn ikke få lov til at møde frygten og lære at bemestre den, mener Knud Romer. For angst er en forestilling. Den eneste måde at overvinde den på er et realitetstjek.
»Børn skal lære, at de godt kan klare sig. Hvis ikke vi lader børn erfare frit, skaber vi frygtsomme børn og unge, der får diagnoser og medicin at klamre sig til. Børn har brug for at erfare, at smerte og angst er en del af livet«.

Farligt at slippe børnene fri

Vi lærer med vores sanser. Kroppen husker det, den har mærket, og børn skal slippes fri og have lov til at udforske og høste egne erfaringer, mener han. 
»Det er farligt at slippe børn fri, for de kan komme til skade. Men hvis vi pakker dem ind, fratager vi dem muligheden for at lære at håndtere angsten, som er et grundvilkår i livet,« siger forfatteren og kommer med denne pointe: Ligesom sanserne fornemmer angsten, er det også i sanserne, at erfaringen med at tæmme angsten lagrer sig.