Ledelse af fritidspædagogik: Dyrk jeres særlige kendetegn
Fritiden er tilbage. Eksperter, organisationer og politikere helt op på ministerniveau taler om, at fritids- og ungdomspædagogikken skal styrkes og spille en større rolle i børn og unges liv.
Et vigtigt element er ledelse, men hvordan leder man bedst de pædagoger, som skal skabe det gode fritidstilbud til børn og unge?
Først og fremmest kræver det, at lederne af SFO’er og klubber er knivskarpe i forhold til, hvad fritidspædagogik er, og hvordan de kan bidrage til at udvikle den. Det siger Jesper Larsen, som er konsulent og forfatter med et alenlangt CV i den fritids- og ungdomspædagogiske verden.
Fokus på børnenes frie tid
”I de seneste mange år er vi gået fra at tale om fritids- og ungdomspædagogik til at fokusere på pædagogik i et 0-18-årsperspektiv. Forståelsen er, at man i en SFO kan lede på tværs af faggrænserne. Men i praksis er det som regel skolens logik, der dominerer,” siger Jesper Larsen.
Derfor er det nødvendigt at have en klar forståelse af, at i fritiden leder man netop med udgangspunkt i større børn og unges frie tid.
”For at kunne lede på tværs er vi nødt til at differentiere os og være noget andet end skoleområdet. Når man har differentieret sig, har man et godt udgangspunkt for at bygge bro,” siger han.
I samtaler om pædagogik kan man se en større interesse for fritidspædagogikken. Der er interesse for, hvilke kendetegn den har, og om den kan være en del af svaret på trivselsproblemerne blandt børn og unge."
Tim Ruben Bruhn Nielsen, uddannelsesleder, Københavns Professionshøjskole.
Større opmærksomhed
Tim Ruben Bruhn Nielsen er uddannelsesleder på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Han oplever også, at fritidspædagogikken har fået større opmærksomhed.
”I samtaler om pædagogik kan man se en større interesse for fritidspædagogikken. Der er interesse for, hvilke kendetegn den har, og om den kan være en del af svaret på trivselsproblemerne blandt børn og unge,” siger han.
Han peger samtidig på, at samtaler om fritidspædagogik ofte også kommer til at handle om skolepædagogik.
”Vi skal diskutere, hvordan vi kan forstå fritidspædagogikken som noget andet end at bedrive pædagogik i skolen.”
Vær tilstede på børnenes præmisser
”Skolen er domineret af krav og mål, mens fritiden handler om at være til stede og indgå i fællesskaber. Du skal ikke opnå noget, men være til stede i din egen ret. Det skal legitimeres at være til stede for børnene på deres præmis ser uafhængigt af læringsmål. Det vigtige er, hvad der for tiden er vigtigt for den enkelte og for fællesskabet,” uddyber Tim Ruben Bruhn Nielsen.
Det er Jesper Larsen enig i.
”I SFO’en er udgangspunktet for pædagogikken at understøtte børnenes deltagelse i legen, mens det i den øvrige fritids- og ungdomspædagogik handler om at lede og understøtte det, som de unge engagerer sig i. Det minder ofte om leg, men har en anden form, og de unge taler også om det på en anden måde,” siger han.
Det kræver, at vi kan differentiere os og være noget andet end skoleområdet. Derfor skal lederen være skarp i forhold til, hvad hun eller han selv står for, så det også bliver klart for omverdenen."
Jesper Larsen, konsulent.
De unges perspektiver og samfundets krav
Samtidig skal ledere og pædagoger i klubber forholde sig til samfundets krav og forventninger til, hvad de unge skal.
”Det er fritids- og ungdomspædagogikkens kerneopgave at forsøge at forene de unges aktuelle perspektiver på tilværelsen med de samfundsmæssige forventninger. Men afsættet er de pædagogiske relationer. Man tager udgangspunkt i de unges aktuelle livstolkninger med alle de ressourcer og udfordringer, der hører med. Dernæst kobler man dem sammen med samfundsmæssige forventninger,” siger Jesper Larsen.
Skal ikke trække skolen med over i fritiden
Det er grundlæggende lederens rolle at frisætte pædagogerne.
”Rammen skal være meget fleksibel, for pædagogerne skal kunne gå efter deres intuition og deres faglige vurdering af det enkelte barn. De skal have mulighed for at være i de nære relationer og samtidig følge børnenes spor,” siger Tim Ruben Bruhn Nielsen.
Det kræver ledelsesmæssigt overskud at forstå den målstyrede del og den ikkemålstyrede del, påpeger han.
”Man skal kunne lede i den forskel, der ligger i pædagogernes ansættelser. Ledelsen skal kunne rumme begge dele, men det er vigtigt som leder at sikre, at pædagogerne ikke trækker skolen med over i fritiden,” siger Tim Ruben Bruhn Nielsen.
Stå fast på brugen af lokaler
Det handler blandt andet om at blive ved med at fremføre fritidspædagogiske perspektiver i samspillet med de pædagoger, som deler arbejdsdagen mellem skole og fritid. Det samme skal foregå overfor det ledelsesteam, som SFO- eller klublederen er en del af.
Nogle gange kan det være på et helt lavpraktisk niveau, for eksempel i diskussioner om, hvem der skal bruge lokalerne på forskellige tidspunkter.
”Lokaler er vigtige i fritidspædagogikken. Børnene skal have adgang til musiklokalet, værkstedet, og hvad man nu har på den enkelte skole. Det er her, man arbejder pædagogisk med børn og unge, deres fritidsinteresser og det fælles tredje. Derfor skal man som leder sætte ord på og stå fast på, at det er vigtigt, at man som klub eller SFO har adgang til lokalerne og også har sine egne ting i de lokaler,” siger Tim Ruben Bruhn Nielsen.
Vær skarp på, hvad du står for
Jesper Larsen mener også, at ledelsesopgaven består i at sætte ord på pædagogikken overfor andre ledere, forvaltning og politikere i kommunen.
”Lokalt bygger muligheden for at arbejde pædagogisk på ustabile kompromiser, som kræver, at andre har forståelse for, hvad fritids- og ungdomspædagogik er. Det kræver, at vi kan differentiere os og være noget andet end skoleområdet. Derfor skal lederen være skarp i forhold til, hvad hun eller han selv står for, så det også bliver klart for omverdenen,” siger han.
Har lederen ikke selv et tydeligt billede af, hvad fagligheden i et fritidstilbud skal rumme, er det et stort problem, for man kan ikke forvente, at andre – udover pædagogerne – har det.
Mødet mellem børn, unge og verden
”Det er nødvendigt at have et professionelt sprog med afsæt i fritids- og ungdomspædagogik, og det har man ikke på skolerne. Skolelederne har et professionelt sprog for undervisningen, og det er også med det blik, at de ser på SFO’en og klubben. Differentierer SFO’en sig ikke fra skolens logik, mister den meget af sin værdi,” siger Jesper Larsen.
Han peger på, at fokus i fritids- og ungdomspædagogikken udvikler sig.
”Fagligheden skal understøtte mødet mellem børn og verden – mødet mellem børn og andre børn og med samfundet. Pædagogikken har længe fokuseret på, at man skulle have blik for potentialet i den enkelte unge. Nu vender vi i højere grad blikket ud mod andre, og det har ungdoms- og fritidspædagogikken store muligheder for at understøtte.”
Læs også artiklen Sådan sætter du fokus på jeres fritids- og ungdomspædagogik.