Har du for meget på dit bord? Her er de 8 opgaver, du bør fokusere på

Særligt otte arbejdsopgaver er afgørende for den faglige ledelse i dagtilbud, lyder det nu fra Væksthus for Ledelse. Se de otte opgaver - og få råd til, hvordan du kan styrke dit fokus på dem.
tre pædagoger taler og lytter
Forventningsafstemning med både forældre, medarbejdere og egen ledelse er en vigtig vej til at udpege opgaver, du som pædagogfaglig leder kan nedprioritere. Sådan lyder et af de nye råd til de pædagogfaglige ledere.

Hvis du som pædagogfaglig leder føler, at du af og til er ved at drukne i administrative og praktiske opgaver, så er du ikke alene.

BUPL’s vilkårsundersøgelser har flere gange påvist, at de mange opgaver på ledernes bord æder tiden til faglig ledelse til skade for både ledere og pædagogers arbejdsmiljø.

8 opgaver er afgørende

De pædagogfaglige ledere bør dog være særligt opmærksomme på otte opgaver. Sådan lyder det nu fra Væksthus for Ledelse.

Disse opgaver er nemlig afgørende for den pædagogfaglige ledelse i dagtilbud. Og væksthuset har netop lanceret otte korte film, der via ledercases sætter fokus på de otte opgaver og giver inspiration til, hvordan du som leder kan styrke arbejdet med dem.

Læs også: 3 råd til at skabe mere tid til faglig ledelse

De ledelsesopgaver, som er særligt vigtige for den faglige ledelse, er:

1: Formidling og kommunikation om faglige mål

2: Faglige valg, der styrker kerneopgaven

3: Brug af evalueringskultur som drivkraft for faglig udvikling

4: Ressourceledelse med fokus på fagligheden og børnenes behov

5: Faglig udvikling gennem lederens nærvær og tilstedeværelse

6: Udvikling af dagtilbuddets samlede faglige kompetencer

7: Udvikling og samarbejde om løsninger på tværs

8: Afklaring af rammer for faglig ledelse

faglig ledelse på dagtilbudsområdet

Du kan læse mere om de otte arbejdsopgaver, der karakteriserer faglig ledelse på dagtilbudsområdet på Væksthus for Ledelses hjemmeside.

Her kan du også finde dialogkort med en række spørgsmål, som dagtilbudsledere og -chefer kan bruge som afsæt for at drøfte de faglige ledelsesopgaver og rammerne for at kunne bedrive faglig ledelse i hverdagen.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.