
To pædagoger og to støtter til fantastisk behandlings- og specialundervisningstilbud
Vi er en skole med ca. 38 elever fra 0. til 9. klasse. Vi har en profil, hvor den neuro-affektive udviklingspsykologi og det systemisk/narrative udgør de overordnede forståelsesrammer i arbejdet med og i undervisningen af eleverne.
Vores elever er lige så skønne som omgivelserne, men de har også nogle vanskeligheder inden for det socio-emotionelle samt udviklings- og/eller tilknytningsforstyrrelser, og de er derfor i et mindre og skærmet tilbud med voksne, der er tydelige, nærværende, interesserede og kan fastholde en planlagt og forudsigelig struktur.
Vi søger
Vi søger to pædagoger til at indgå i en vekselvirkning mellem teamsamarbejde i en større børnegruppe og evt. en specifik opgave på enkelte børn. Udover søger vi to støtter på to forskellige elever, den ene primært i skoletiden, den anden primært i SFO-tiden. I skoledagen vil du være en ”flyver”, der dækker ved fravær eller andre opgaver. Støtterne skal som minimum være PAU.
Vi har et tæt samarbejde med forældrene og lægger vægt på en løsningsfokuseret tilgang til arbejdet med den enkelte elev og familien.
Du vil løbende blive tilbudt relevante kurser og kompetenceudvikling og få faglig supervision med interne psykologer og dygtige engagerede kollegaer.
Så kom og være en del af noget velfungerende og samtidig være med til at sætte rammerne for det nye:-)
Ved spørgsmål kan du kontakte skoleleder Rikke Frederiksen 23997324 eller faglig leder Anders Brandt 23442567.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. august.
Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst samt principper om Ny løn.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist den 20. juni kl. 12.00.
Der vil være løbende samtaler frem til den 25. juni.