Tilbage til stillingsannoncer

Pædagog til det særlige dagtilbud Regnbuen 

Har du lyst til arbejde specialpædagogisk og tværfagligt på en arbejdsplads med høj faglighed og et fantastisk arbejdsfællesskab med plads til både alvor og grin?
  • Stillingstype Pædagog
  • Timeantal 37
  • Kommune København
  • Arbejdsplads Det Særlige Dagtilbud Regnbuen, Rubinsteinsvej 53, 2450 København SV
  • Ansøgningsfrist 15-10-2026
Søg stilling
  • Stillingstype Pædagog
  • Kommune København
  • Ansøgningsfrist 15-10-2026
Søg stilling

Det særlige dagtilbud Regnbuen er et specialpædagogisk dagtilbud, normeret til 24 børn fordelt på fire stuer. Vi modtager børn i alderen 0-6 år med varige funktionsnedsættelser og gennemgribende udviklingsforstyrrelser, primært autismespektrumsforstyrrelse. Sårbare og sensitive børn.

Vi er en blandet personalegruppe i forhold til erfaring og alder og rummer pædagogisk personale, fysio- og ergoterapeut samt køkken- og rengøringspersonale. Derudover har vi et tæt samarbejde med talehørekonsulent og psykolog.

Regnbuen ligger på Rubinsteinsvej 53 i Sydhavnen. Institutionens åbningstid er kl. 07.45-16.45 alle hverdage. Vi holder aftenmøder ca. hver 2. onsdag.

Vi er en del af Specialklyngen i Københavns Kommune. Specialklyngen består af i alt otte særlige dagtilbud for børn i alderen 0-6 år. Institutionerne ligger rundt om i Københavns Kommune. Tag et kik ind i Regnbuen her.

 Vi tilbyder 

  • et godt arbejdsmiljø med kompetente, nærværende og positive medarbejdere
  •  en arbejdsplads med mulighed for indflydelse og medansvar
  • en institution i rolige omgivelser med stor legeplads og naturen tæt på
  • mulighed for udvikling af viden og faglige kompetencer
  • fokus på arbejdsfællesskaber
  • indflydelse på det gode børneliv
  • fast tilrettelagt supervision
  • nærværende ledelse og tydelig kommunikation

Vi søger en pædagog, der

  • har et godt humør, er udadvendt og loyal 
  • fremstår som en tydelig og anerkendende voksen, der kan skabe et roligt miljø omkring børnene
  • har interesse i at arbejde med totalkommunikation bl.a. PODD, PECS og tegn til tale
  • vægter samarbejde, også på tværs af faggrupper
  • vil være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi har fokus på at skabe en udviklende og god arbejdsdag for alle
  • har mod på at gå i bassin samt cykle på tandem og ladcykel
  • kan deltage i aftenmøder og udviklingsdage

Vi vægter, at du  

  • er uddannet pædagog
  • har humoristisk sans og et positivt livssyn
  • er interesseret i at arbejde tværfagligt
  • ønsker at bidrage til at værne om det gode arbejdsfællesskab
  • har lyst til at arbejde special pædagogisk med struktur, totalkommunikation og Low Arousal
  • kan rumme og tackle de udfordringer, hverdagen byder på, med en anerkendende tilgang
  • kan strukturere en hverdag med udgangspunkt i det enkelte barn og fællesskabet
  • har en særlig opmærksomhed på forældresamarbejde

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fastansættelse på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. december 2026. Du bliver ansat i Specialklyngen, som består af otte kommunale særlige dagtilbud med børn i alderen 0-6 år. Vi arbejder gerne på tværs af institutionerne i vores arbejdsfællesskab, og vi forventer og giver plads til, at alle i klyngen søger medindflydelse og tager medansvar. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere information?

Besøg Regnbuens hjemmeside. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Regnbuen på 36 46 84 40 og spørge efter Dorte Timm.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 15. oktober 2026

Vi holder samtaler fredag den 23. oktober.

Ansøgning skal sendes igennem linket


Venlig hilsen 
Københavns Kommune

Kontakt

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.