Sådan skaffer vi 3000 flere pædagoger
Daginstitutioner over hele landet søger forgæves efter pædagoger. På bare et halvt år har daginstitutionerne haft 3500 forgæves rekrutteringer til ledige pædagogjob. I flere vuggestuer og børnehaver er det mindre end hver anden af de ansatte, som har en pædagoguddannelse. Samtidig falder antallet af ansøgere til pædagoguddannelsen.
Det er en regulær bombe under kvaliteten i daginstitutionerne, som kun vil vokse sig større i de kommende år, når børnetallet stiger og loven om minimumsnormeringer træder i kraft. Men der er et stort uudnyttet potentiale for at skaffe flere pædagoger over hele landet, som kommunerne kan begynde at udnytte med det samme.
Og det skal de, var den klare besked fra Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil på KL's Børn og Unge Topmøde, som løber af stablen i Aalborg 16-17. maj 2022. Der skal oprettes flere uddannelsesstillinger og kommunerne bør sigte efter at 95 procent af personalet har en pædagogisk uddannelse.
3000 pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter i landets daginstitutioner lever nemlig allerede nu op til kriterierne for at kunne begynde på en merit-pædagoguddannelse. Det viser en ny undersøgelse som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for BUPL.
”Den pædagogiske opgave i vores daginstitutioner og fritidsinstitutioner bliver stadig mere kompleks i takt med at flere bør og mistrives og får en diagnose. Derfor er høj faglighed vigtigere end nogen sinde. Og vi bliver nødt til at finde nye veje til at rekruttere og uddanne pædagoger,” siger formand for BUPL, Elisa Rimpler.
Manglen på pædagoger er blevet udstillet under corona-pandemien og senest i den aktuelle Ukraine-krise, hvor der er udsigt til tusinder flere børn i de hårdt pressede daginstitutioner.
Med udsigten til faldende ungdomsårgange og mangel på arbejdskraft i flere brancher, er det derfor nødvendigt at se på hvilke andre muligheder, der er for at rekruttere og uddanne flere pædagoger, påpeger Elisa Rimpler.
”Det er helt oplagt, at arbejdsgiverne i kommunerne tager fat i de rutinerede pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, som allerede er i faget, og tilbyder dem en merituddannelse, så vi får løftet uddannelsesniveauet og øget pædagogandelen og dermed kvaliteten i vores daginstitutioner og fritidsinstitutioner,” lyder det fra BUPL-formanden.
Det kan lade sig gøre, hvis kommunerne opretter uddannelsesstillinger, så pædagogmedhjælperne og de pædagogiske assistenter for eksempel får mulighed for at følge undervisning to dage om ugen, hvor de dækkes ind af vikarer, mens de passer deres job i institutionen resten af tiden. Og med fuld løn.
”Det er en win-win-situation. Medarbejderne bliver dygtigere, og kommunerne får flere pædagoger, som de og børnene så desperat mangler,” siger Elisa Rimpler.
For at blive optaget på meritpædagog-uddannelsen skal man være mindst 25 år og have to års erhvervserfaring i faget. Derudover skal man også opfylde en række uddannelseskrav.
De kriterier, er der lige nu 3000 medhjælpere og pædagogiske assistenter, der opfylder. Men potentialet er endnu større, eftersom der hvert år vil komme nye til, som opfylder kravene. Det tager i dag tre år at tage en merituddannelse.
Oven i de 3000, der allerede opfylder begge krav, er der yderligere 3000 pædagogmedhjælpere i daginstitutionerne, som lever op til erfaringskravet og kan blive klar til en meritpædagoguddannelse efter en konkret kompetencevurdering.
I aftalen om minimumsnormeringer er der afsat en pulje på 100 millioner kroner i 2023 og derefter 200 millioner kroner årligt frem mod 2030 til opkvalificering af personale. De penge kan bruges på uddannelsesudgifter og vikardækning.
BUPL opfordrer regeringen og støttepartierne til at fremrykke puljen, så kommunerne allerede nu kan tilbyde en uddannelse som meritpædagog til alle de pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, der opfylder kriterierne.
”Pædagogmanglen vokser dag for dag, så der er ingen tid at spilde,” fastslår Elisa Rimpler.