Statsministeren anerkender: Vi er nødt til at tale om løn og arbejdsvilkår

Statsminister Mette Frederiksen anerkender nu åbent, at lønnen spiller en rolle, hvis der skal skaffes flere pædagoger og andre velfærdsmedarbejdere. Men hvor ligger pædagogerne reelt lønmæssigt? Læs mere her.
en stabel mønter på orange baggrund

Sommerens katastrofalt lave optag på pædagoguddannelsen og flere andre professionsuddannelser inden for velfærdsområdet har tilsyneladende gjort indtryk på Folketinget.

Statsminister Mette Frederiksen (S) åbner nu for at kigge på velfærdsmedarbejderes løn og ansættelsesvilkår, hvis der skal gøres noget ved de rekrutteringsproblemer, som truer med at få velfærdssamfundet til at falde fra hinanden.

”Hvis vi skal have et velfungerende velfærdssamfund i fremtiden, bliver vi nødt til at kigge hele vejen rundt. Og anerkende, at her spiller løn- og arbejdsvilkår en rolle,” siger hun i et interview med Jyllands-Posten.

Test dig selv: Hvad ved du om pædagogers løn?

Pædagogers disponible livsindkomst er tre millioner kroner lavere end gennemsnittet for lignende faggrupper med samme eller lavere uddannelsesniveau.

BUPL har allerede gjort både Mette Frederiksen og resten af Folketinget opmærksom på problemerne med pædagogernes lønefterslæb. Og du kan også få overblik her på BUPL’s temaside om løn.

Har du i øvrigt styr på, hvor meget pædagoger tjener sammenlignet med andre faggrupper? Test din viden her.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.