BUPL-kongres lægger linjen: Sådan skal vi vinde kampen om pædagogikken

BUPL’s kongres har vedtaget en plan for, hvordan BUPL skal styrkes i kampen om pædagogernes faglighed og arbejdsvilkår. Samtidig var der opsigtsvækkende gæstetaler fra både ministre og barndomsforsker Jan Kampmann.
Delegerede på BUPL's kongres 2024 med stemmesedler
Både de klassiske stemmesedler og elektronisk afstemning kom i spil på BUPL's kongres, som blev afholdt 28.-30. november i Nyborg.

Det faglige fællesskab, som sikrede pædagogerne et ekstraordinært lønløft ved trepartsforhandlingerne i 2023, skal levere varen igen. Og denne gang handler kampen om selve pædagogikken.

Sådan var budskabet fra BUPL-formand Elisa Rimpler, da hun fra talerstolen satte gang i 2024-udgaven af BUPL’s kongres, en af hjørnestenene i BUPL’s medlemsdemokrati.

Netop BUPL’s kongres havde i 2022 vedtaget en strategi, som var med til at sikre alle pædagoger et markant lønløft ved trepartsforhandlingerne året efter, påpegede hun.

”Det er penge, som tikker ind på kontoen og helt konkret viser os, hvad en stærk fagforening og en stærk fagbevægelse kan. Jeg er så hamrende stolt af vores fælles bedrift,” lød det fra talerstolen til hujende bifald fra de delegerede i salen.

’Kampen for bedre vilkår er vores faglige forpligtelse’

Pædagogernes kamp for mere i løn, højere pædagogandel, bedre normeringer, tid til forberedelse og en styrket pædagoguddannelse handler ikke kun om anerkendelse, understregede Elisa Rimpler.

Kampen handler også om noget, der er meget større:

”Når vi vil styrke fagligheden, så handler det i sidste ende om en bedre barndom. Om en bedre ungdom. Det handler om, at vi som pædagoger har store ambitioner for det samfund, vi gerne vil være. Det er vores faglige forpligtelse.”

BUPL-formand Elisa RImpler på talerstolen ved BUPL's kongres 2024

’I er blevet tvunget til at glemme jeres faglighed’

Der er god grund til at kæmpe for den pædagogiske faglighed, understregede barndomsforsker Jan Kampmann, som var inviteret til at holde oplæg på årets kongres.

Barndommen bliver nemlig i stigende grad effektiviseret og ’dataficeret.’ Og det er med til at marginalisere pædagogernes faglige vurderinger som ’synsninger.’

”De seneste 20 år er I blevet tvunget til at glemme jeres faglighed,” sagde han og pegede på, at pædagogernes faglige vurderinger i stigende grad er blevet reduceret til kryds og talværdier i kommunale skemaer om eksempelvis børns sproglige udvikling.

Og ja, det det kræver mod, højere løn og en styrket uddannelse at vinde kampen om pædagogikken, understregede Jan Kampmann.

”Men det kræver også en kamp om det pædagogiske sprog,” sagde han og opfordrede blandt andet pædagogerne til i langt højere grad at tale om omsorgs- og legemiljøer frem for bare læringsmiljøer.

Uddannelsesminister: Pædagogerne har været tydelige

Pædagoguddannelsen er et helt afgørende punkt i kampen om pædagogernes faglighed. På BUPL’s kongres erkendte uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), at pædagoguddannelsen har været politisk underprioriteret i årevis:

”I alt for lang tid har vi lavet politiske lappeløsninger på problemerne, men det slutter nu,” sagde hun til bifald fra salen med henvisning til den nye pædagoguddannelse, der forhandles om netop nu.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) var blandt gæstetalerne ved BUPL's kongres i 2024

Christina Egelund kvitterede også for BUPL’s input til udformningen af den nye pædagoguddannelse:

”I har efterspurgt forandringer i lang tid. I har været tålmodige, men I har også været tydelige. I vil have en bedre uddannelse, og I vil have mere anerkendelse til jeres vigtige fag.”

Børneminister var tavs om kontroversielt forslag

Regeringens forslag om, at det fremover skal være muligt at komme ind på pædagoguddannelsen efter bare to år på den kommende ungdomsuddannelse EPX, fik under kongressen hårde ord med på vejen fra Elisa Rimpler.

”Virkeligheden stiller tårnhøje krav til pædagoger og vores faglighed. Vi gør de unge en bjørnetjeneste, hvis ikke vi også stiller høje krav til dem. De unge skal ikke bare hurtigt igennem pædagoguddannelsen, de skal også blive dygtige pædagoger. Derfor siger vi rungende nej tak til EPX turbo,” sagde hun til klapsalver fra tilhørerne.

Også Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), påpegede fra talerstolen, at adgang til pædagoguddannelsen bør kræve tre års EPX-uddannelse og ikke bare to.

Morten Skov, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation var blandt gæstetalerne på BUPL's konges i 2024
”Pædagogfaget er ikke noget, man kan skyde genvej til,” sagde FH-formand Morten Skov Christiansen i sin gæstetale.

Manden bag forslaget om den toårige EPX, børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), nævnte dog ikke forslaget med et ord, da han gæstede kongressen. I stedet påpegede han fra talerstolen, at pædagogerne skal forvente, at en større andel af deres kolleger fremover vil være PAU’er.

Det fik dog Elisa Rimpler på talerstolen.

"Problemet med pædagogmangel kan ikke løses med personale, der har en mindre stærk faglighed end pædagoger," understregede hun til bifald fra tilhørerne.

Vedtaget af kongressen: Fagpolitisk højskole skal styrke tillidsvalgte

En vigtig del af kampen for pædagogers vilkår bliver taget af BUPL’s tillidsvalgte.

Og for at styrke de tillidsvalgtes mulighed for at løfte den opgave, vedtog BUPL’s kongres med overvældende flertal at oprette en såkaldt ’fagpolitisk højskole,” som ikke er en decideret fysisk højskole, men en ny tilgang til uddannelsen af tillidsvalgte.

”Vi ved, at stærke tillidsvalgte skaber resultater for vores medlemmer. De sikrer bedre vilkår på arbejdspladserne, værner om fagligheden og er med til at bygge det fællesskab, der gør os stærke. Vores opgave som organisation er derfor at gøre alt, hvad vi kan, for at klæde dem endnu bedre på til fremtidens udfordringer,” sagde Johnny Gaardsdal, faglig sekretær i BUPL, om baggrunden for forslaget.

BUPL’s fagpolitiske højskole indeholder blandt andet:

  • Tværgående kompetenceteam, som på tværs af lokale fagforeninger skal styrke kvalitet, sammenhængskraft og effektivitet i uddannelsen af tillidsvalgte. Det tværgående kompetenceteam kan bestå af både ansatte og politisk valgte
  • Et fælles fagpolitisk træf for FTR, LTR og faglige sekretærer, som afholdes hvert andet år for at styrke sammenhængskraft og kobling til BUPL
  • Uddannelsesplaner for hver enkelt gruppe af tillidsvalgte
  • Tilbud om digital introduktion samt grunduddannelse og fælles kursuskatalog med både lokale og centrale kursustilbud til alle tillidsvalgte

Kongressen afsatte 6,04 millioner kroner til at drive den fagpolitiske højskole i kongresperioden frem til 2026.

Kamp om pædagogikken: Kongres vedtager nye målsætninger efter heftig debat

Kongressen vedtog også hovedbestyrelsens forslag om at indføre en række målsætninger for Professionsstrategien i kongresperioden 2024-2026 under overskriften ’Til kamp for pædagogikken.’

Målsætningerne handler blandt andet om:

  • Øget faglig frisættelse – kommercielle koncepter og tilsynsmodeller skal udfordres, og systematisk evaluering i det pædagogiske arbejde skal styrkes
  • Lokale aftaler skal sikre tid til faglig refleksion
    En pædagoguddannelse, som er attraktiv for flere, og som har pædagogik som fag
  • Højere pædagogandel
  • Bedre vilkår for pædagogfaglig ledelse

Forslaget blev – med mindre ændringer – vedtaget med overvældende flertal.

Inden da havde et ændringsforslag dog medført stor debat:

BUPL Fyn havde foreslået, at målsætningen om højere pædagogandelen skulle erstattes af en målsætning om en pædagogandel på 80 procent i alle institutioner.

BUPL-formand Elisa Rimpler erklærede sig enig i intentionen, men hun påpegede, at BUPL allerede har en anbefaling om en pædagogandel på 80 procent. Samtidig advarede hun om, at BUPL med et decideret krav risikerede at forringe sin politiske indflydelse. Ændringsforslaget endte med at blive nedstemt med stort flertal.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.