Det bedst opnåelige...

er lidt af en tabersætning, men nogle gange er det rigtigt. Efter 3 døgns intensive forhandlinger, ligger der nu en ny treårig overenskomstaftale, der snart skal til afstemning hos pædagoger og over 500.000 andre offentligt ansatte i kommunerne. Vi mangler stadig de vigtige forhandlinger om vores egne specielle krav, men de store linjer er på plads.
Elisa Rimpler, Formandens blog
En stejl corona-mur og få visioner

Forhandlingerne med arbejdsgiverne i KL blev lige så svære som forudset, da vi mødte ind til forhandlingsbordet fredag eftermiddag. Den snævre økonomiske ramme fra statens område blev den spændetrøje, vi havde frygtet, og det har virket som om corona-situationen endda har fået arbejdsgiverne til at stramme skruen et ekstra hak.

Det har mildt sagt været frustrerende, at vi ikke har kunne nå videre. For hvordan sikrer vi udviklingen af velfærdens og gode attraktive arbejdspladser, hvis fagforeningerne er de eneste med visioner og vilje til at se og løse de udfordringer, vi står med?
Vores krav om forbedring af vilkår for tillidsrepræsentanter, mere fædre-barsel, seniorrettigheder eller barns sygedag blev alt sammen afvist - og det meste med begrundelser om, at det går ud over “arbejdsudbuddet”. Paradoksalt, når vi nu ved, at det netop kan være med til fastholde pædagoger, at vi får bedre vilkår i vores arbejdsliv.

Lyspunkterne: Lønfremgang og et par gode puljer

Nå man har forhandlet nærmest uafbrudt i tre døgn, drukket alt for meget kaffe og kæmpet i timevis for selv små forbedringer, som man egentlig synes burde være indlysende og lige til, kommer man til at holde af de resultater, der trods alt er opnået. Også selv om det langt fra lever op til alle forventningerne. Men det så langt værre ud til at starte med - og vi har kæmpet for at udnytte rammen til sidste decimal.

For der ER lyspunkter. Først og fremmest er det trods den snævre ramme lykkedes at sikre en reallønsfremgang i de kommende tre år. De generelle lønstigninger blev på i alt 5,02 procent. Det ligger faktisk over det, som de statsansatte fik hevet hjem.

Ved siden af de generelle lønstigninger holdt vi fast i en ligelønspulje ligesom ved OK18. Den er reserveret til pædagoger og andre udvalgte faggrupper, der lider under et historisk betinget lønefterslæb, som går tilbage til tjenestemandsreformen i 1969, hvor vi blev placeret nederst i lønhierarkiet.

Ligelønspuljen er langt fra en bondegård, men sammen med en større organisationspulje, vi skal forhandle om senere på ugen med KL, er der midler til at tage et lille skridt mere i den rigtige retning.

Vi skal hente lønefterslæbet

Vi vidste godt, at man ikke indhenter 50 års lønefterslæb på en enkelt overenskomst eller to. Dertil er den samlede pulje ved overenskomstforhandlingerne simpelthen for lille. Men ligelønspuljen er en anerkendelse af, at vi har et lønefterslæb, og at der skal gøres noget ved det.

Derfor er jo også rigtig glad for, at vi på lønmodtagersiden nu har givet hinanden håndslag på, at vi skal bruge den kommende tid på at arbejde sammen om at se både lønsystemet og lønmodellen efter i sømmene. Det er jo det, der går ud over blandt andet pædagogernes løn. Vi vil kæmpe for, at det bliver til et mere håndfast krav til politikerne om at få løst vores lønproblem.

På den måde kan man sige, at den fordelingsnøgle og fælles forståelse, vi har nået med de 50 andre fagforbund på lønmodtagersiden, er mere visionær og fremadrettet, end det vi er blevet mødt med af arbejdsgiverne.

De specielle forhandlinger mangler

Der skal være noget at komme efter. Det har jeg hele tiden sagt. Og vi mangler stadig at forhandle og fordele vores ligelønspulje og vores organisationspulje, ligesom arbejdstid, lederoverenskomst, de pædagogstuderende, PFF og særlige stillinger mangler. Herefter kommer de private.

På arbejdstiden har vi forventninger om, at KL i de mindste sikrer, at skolepædagogerne får sammenlignelig indflydelse i forhold til lærerne, og at pædagogerne i daginstitutionerne får ret til at planlægge, udvikle og evaluere det pædagogiske arbejde. Det er sådan set også i kommunernes interesse.

Skal OK21 lande med et samlet resultat, vi trods alt kan leve med, SKAL vi høre andre toner ved de næste forhandlinger. Så min besked til KL er: Vi er kun lidt over halvvejs, og I skal gøre jeg mere umage for at vise, at I værdsætter pædagogerne og har visioner for det pædagogiske område.

Tak til alle jer, der bakkede op under forhandlingerne. Fortsæt med at “larme” og sprede vores budskab. Det er det, der gør os til et stærkt fællesskab, der skaber resultater.

 

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.