Vi kæmper stadig for ligeløn

På Arbejdernes Internationale Kampdag i år fejrede vi, at den danske fagbevægelse har eksisteret i mere end 150 år.

Tillykke til os alle, for det danske samfunds succes kan i høj grad takke fagbevægelsen for, at Danmark i dag er et af verdens rigeste og mest lige lande. Dagen var også en påmindelse om, at der stadig er brug for fagbevægelsen og stadig meget at kæmpe for!

I Dansk Sygeplejeråd, Socialpædagogerne, BUPL, Dansk Socialrådgiverforening og Danske Bioanalytikere kæmper vi stadig for ligeløn. Fagbevægelsens kamp mod ulighed og uretfærdighed igennem 150 år er ikke vundet, før traditionelt kvindedominerede fag får løn, som afspejler uddannelsesniveauet, ansvaret og kompleksiteten i vores opgaver.

Det er uholdbart, at det kønsskæve lønhierarki, som politikerne skabte med Tjenestemandsreformen i 1969 efterfølgende har stået og stadig står støbt i cement.

Vi repræsenterer veluddannede medarbejdere, som hver dag sikrer, at der er kompetente fagfolk til at sikre trivsel og udvikling hos vores børn, unge, handicappede og sårbare, sikrer sygepleje, rehabilitering, udredning og diagnosticering af patienter, sørger for pleje og omsorg for vores ældre, hjælper ledige tilbage i arbejde og andre borgere med at komme oven på igen, når deres verden ramler. Det er velfærdsprofessionernes fortjeneste, at Danmark er så rigt og velfungerende et samfund i dag. Vores faglighed er i høj grad forudsætningen for den skandinaviske velfærdsmodel.

På trods af, at alle i landet nyder godt af og efterspørger vores høje faglighed, er det tankevækkende, at det danske velfærdssamfund stadig hviler på et grundfjeld, hvor omsorgsarbejde ikke værdisættes ud fra arbejdets sande værdi, men værdisættes ud fra en arbejdsdeling mellem kønnene, der er historisk i 2022.

Kønsskævt lønhieraki

Det er dokumenteret ad flere omgange, at de kvindedominerede velfærdsprofessioner med mellemlange videregående uddannelser (MVU) har et regulært lønefterslæb, når man sammenligner med mandsdominerede fag med tilsvarende uddannelsesniveau. Det er uholdbart, at det kønsskæve lønhierarki, som politikerne skabte med Tjenestemandsreformen i 1969 efterfølgende har stået og stadig står støbt i cement.

Vi håbede, at der ville ske noget, efter at Lønkommissionen i 2010 slog fast, at de mellemlange, videregående uddannelser ligger i bunden målt på afkast af uddannelse. Eller at Ligelønsloven kunne hjælpe. Men det er ikke sket. Til gengæld – eller måske netop på grund af stilstanden – er ligeløn i dag et emne, der optager rigtig mange.

De unge generationer, der i disse år skal vælge en uddannelse og debuterer på arbejdsmarkedet, fatter simpelt hen ikke, at ligelønsproblemet og lønefterslæbet for de store kvindedominerede velfærdsprofessioner ikke for længst er blevet løst

Vi er helt enige: Det er usagligt og ubegrundet. Og det skal stoppe nu. 2022 bør derfor markere året, hvor fagbevægelsen og alle andre, der ønsker et ligeværdigt Danmark, samler sig om kampen for ligeløn. Lad os nu få fjernet den skamplet! Vi er hinandens forudsætninger for fortsat velstand og velfærd. Vores kamp er alles kamp.