Vores børn har fået flere voksne, men kun få er pædagoger
På et enkelt år er der ansat 1.720 flere voksne i daginstitutionerne som følge af aftalen om minimumsnormeringer, men kun 6 af dem er pædagoger.
Ja, du læste rigtigt. 6 ekstra pædagoger ud af 1.720 ekstra ansættelser i 2022. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Vi står midt i en buldrende faglighedskrise i daginstitutionerne, hvor der bliver længere og længere mellem pædagogerne, fordi det er usandsynligt svært at finde ledige pædagoger til de ledige stillinger.
Derfor er det nu kun halvdelen af de ansatte i daginstitutionerne, som er pædagoger, og hver fjerde er den eneste pædagog på stuen. Børnene må se langt efter en pædagog, mens pædagogerne kigger langt efter en pædagogkollega at sparre med.
Lederne må alt for ofte opgive ambitionen om at ansætte en pædagog og i stedet finde en anden løsning.
Johnny Gaarsdal, medlem af forretningsudvalget, BUPL
Det efterlader et kæmpe ansvar hos de pædagoger, som udgør en stadig mindre del af personalegruppen, og foruden at prioritere tid med børnene også tager ansvar for forældresamarbejde, dokumentation og planlægning af hverdagen.
Lederne opgiver at finde pædagoger
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at daginstitutionernes ledere gør en kæmpe indsats for at skaffe pædagoger til ledige stillinger. Rigtig mange ledere kalder pædagoger til samtale, så snart de får en god ansøgning ind i indbakken, fordi de ikke tør vente, til ansøgningsfristen udløber. De ved nemlig alt om, hvor vigtigt det er at styrke fagligheden, og hvor meget rift der er om pædagoger.
Men desværre må lederne alt for ofte opgive ambitionen om at ansætte en pædagog og i stedet finde en anden løsning. Det er dybt frustrerende, fordi vi i BUPL i flere år har gjort alt for at råbe politikerne op om pædagogmanglen.
Det er ikke alene os pædagoger, der kan se problemet. Den nye kvalitetsundersøgelse, som VIVE og EVA har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet med fokus på vuggestuer, viser helt tydeligt, at kvaliteten for børnene er højere i de vuggestuer, hvor der er pædagoger hele dagen.
Helt ærligt, det er altså heller ikke for meget at bede om!
Minimumsnormeringer kan ikke stå alene
Vi har hårdt brug for, at politikerne meget snart sætter skub i udviklingen af en ny og bedre pædagoguddannelse, og så skal vi igen have fuld fart på uddannelse af pædagoger via merit. Den mulighed er der nu afsat halvanden milliard til frem mod 2030, og de penge forventer jeg, at kommunerne bruger til at styrke fagligheden og pædagogandelen.
Men det kommer kun til at batte noget for alvor, hvis det bliver mere attraktivt at blive og være pædagog. Med arbejdsvilkår som både giver pædagoger lyst til at blive og får mange flere til at vælge verdens vigtigste profession. Hvorfor skulle flere ellers vælge at søge ind på pædagoguddannelsen?
Politikerne købte sig fire år til at gøre noget ved den rekrutteringskrise, som allerede dengang var under opsejling. Men siden er der sket for lidt.
Johnny Gaarsdal, medlem af forretningsudvalget, BUPL
Minimumsnormeringer er et vigtigt skridt på vejen mod bedre børneliv. Det kan slet ikke understreges nok, hvor afgørende det er, at vi endelig har fået en bund under kvaliteten. Men vi ved også, at kvalitet hænger sammen med faglighed, og derfor må politikerne ikke glemme, at fagligheden omkring vores børn skal følge med.
Tid til politisk handling
Med aftalen om minimumsnormeringer skrev politikerne samtidig under på, at uddannelsessammensætningen i daginstitutionerne skulle fastholdes. Det betyder, at pædagogandelen ikke må rasle ned, som det desværre sker lige nu.
Den lange indfasning af loven begrundede politikerne netop med, at der skulle være pædagoger nok, når loven trådte i kraft. Politikerne købte sig fire år til at gøre noget ved den rekrutteringskrise, som allerede dengang var under opsejling. Men siden er der sket for lidt.
Nu er loven trådt i kraft, og der er mere end nogensinde brug for flere pædagoger. Derfor skal politikerne levere varen og sikre, at fagligheden følger med, så vores børn kan få den kvalitet i daginstitutionerne, de har brug for.
Debatindlægget blev bragt på altinget.dk den 31. januar 2024