Uden gode daginstitutioner kan I glemte alt om at skaffe mere arbejdskraft

Når manglen på medarbejdere over alt på arbejdsmarkedet har gjort spørgsmålet om øget arbejdsudbud til den vægt, stort set alle politiske forslag vejes på, er det besynderligt, at vi ikke taler mere om at sikre kvalitet i velfærden. 

For hvem er det, der arbejder i virksomhederne? Og i velfærden for den sags skyld, som også mærker rekrutteringskrisens konsekvenser.

En stor del af dem er forældre til små børn. Der er 400.000 husstande med børn under 10 år i Danmark. Vi har bygget velfærdssamfundet på en kontrakt om, at deres børn er i gode hænder, når mor og far tager på arbejde. At der tages hånd om deres trivsel og udvikling. Og selvom daginstitutionerne og fritidsinstitutionerne er børns levede liv og altså meget mere og andet end en arbejdsmarkedsforanstaltning, kommer vi ikke uden om, at de er en grundpille for det danske arbejdsmarked. Uden dem, kan vi vinke farvel til vigtige ligestillingsmæssige fremskridt og uundværlig arbejdskraft.

Hvis hver anden husstand med små børn går fem timer ned i tid om ugen, vil det koste 22.000 fuldtidspersoner på arbejdsudbuddet. 22.000! 

_{Elisa Rimpler, BUPL-formand}

Og noget tyder på, at vi allerede er på vej ned ad en sti, der bør få både Finansministeriet, arbejdsgivere og erhvervsliv til at ryste i bukserne.  

Hver sjette familie har ifølge en ny undersøgelse fortaget af Epinion for BUPL sat arbejdstiden ned, fordi de ikke er tilfredse med kvaliteten i deres barns institution. Langt de fleste af dem er gået 5 til 10 timer ned i tid. Tæt på hver anden familie vil gøre det samme, hvis kvaliteten falder. Hvis hver anden husstand med små børn går fem timer ned i tid om ugen, vil det koste 22.000 fuldtidspersoner på arbejdsudbuddet. 22.000! 

Øget arbejdsudbud og kvaliteten i velfærden er ikke hinandens modsætninger. Tvært imod. Det er hinandens forudsætninger. 

Forældrene har en fair forventning om, at de med tillid og ro i maven kan aflevere deres børn i en institution, der ikke blot er børneopbevaring, men en tryg og stimulerende base, hvor der er nok kompetente pædagoger til at skabe de bedste betingelser for børnenes levede liv. 

Oplever forældrene, at staten ikke lever op til sin del af samfundskontrakten, tager de konsekvensen og skruer ned for deres ugentlige arbejdstid

_{Elisa Rimpler, BUPL-formand}

En helt rimelig forventning fra familier, hvor de voksne medlemmer gør, hvad de kan for at bidrage til samfundets velstand og sammenhængskraft. Og oplever forældrene, at staten ikke lever op til sin del af samfundskontrakten, tager de konsekvensen og skruer ned for deres ugentlige arbejdstid for at kunne aflevere senere, hente tidligere eller give børnene fridage. Nogle udskyder institutionsstart og andre igen går så vidt, at de helt dropper institution og melder sig ud af arbejdsstyrken.

Hver anden forælder i undersøgelsen svarer, at kvaliteten i deres barns institution har større betydning for deres arbejdstid end institutionens åbningstider. To ud af fem forældre svarer, at deres produktivitet på arbejdet ville være højere, hvis kvaliteten i deres barns institution var højere. Det handler altså ikke bare om antallet af timer på forældrenes kontrakt, men også om, hvad forældrene udretter, når de er på arbejde. For hvis bekymringen om personalesituationen på stuen i dag fylder, påvirker det unægtelig produktiviteten. 

Uden gode institutioner, kan I glemme alt om at få fuldt udbytte af forældrenes arbejdskraft. For de går ikke på kompromis med deres børns trivsel, når kvaliteten skrænter.

_{Elisa Rimpler, BUPL-formand} 

Investeringer i bedre normeringer og høj faglig kvalitet i landets dag- og fritidsinstitutioner burde derfor ikke kun være en dagsorden for forældre og pædagoger. Det burde også være noget, der fik erhvervsliv og arbejdsgiverne op af stolene. For uanset hvor umage pædagogerne i dag gør sig for at give børnene den kvalitet, de har krav på, kan vi ikke gøre det uden flere kollegaer. 

Kvalitet i dag- og fritidsinstitutioner handler selvfølgelig langt fra kun om arbejdsudbud og samfundsøkonomisk vækst. Med de børnebriller, jeg plejer at iføre mig, er argumentet endnu mere enkelt: Vi skal have gode institutioner, ganske enkelt fordi det gode børneliv har værdi i sig selv. 

Men kære erhvervsliv, arbejdsgivere og politikere på pengekassen: hvis I indimellem har svært ved at se den selvstændige værdi af at investere i gode institutioner og bedre normeringer, fordi regnemodeller og økonomiske teorier spytter et resultat ud, der går i minus, så husk i det mindste dette: Uden gode institutioner, kan I glemme alt om at få fuldt udbytte af forældrenes arbejdskraft. For de går ikke på kompromis med deres børns trivsel, når kvaliteten skrænter. 

Bragt i Avisen Danmark d. 21. april 2023