Så længe vi har kvindeløn, er kønsrollerne mejslet i sten

”Min mand får heldigvis en god løn”

Sådan lød nogle af svarene, da vi i BUPL for nylig sendte et spørgeskema til landets pædagoger om inflation og konsekvenserne for børnene, men også for pædagogernes privatøkonomi.

Selvfølgelig var der store individuelle forskelle på inflationens betydning for privatøkonomien. Men vi kunne ikke undgå at bide mærke i, at lige præcis den type svar dukkede op mange gange.

Langt fra alle pædagoger pegede på deres mands løn som redningskransen i en tid med stigende priser på alt fra madvarer til varmeregningen. Mindst lige så mange beskrev, hvordan krisen udfordrede hele familieøkonomien, og hvordan de prøver at spare og vende hver en krone.

Men svarene viser alligevel, at pædagogers indkomst ofte er den laveste i hjemmet. Og er den ikke det, er husstanden typisk presset.

Det kan føres tilbage til lønhierarkiet i Tjenestemandsreformen, som blev lavet af politikerne for over 50 år siden, hvor kvinders løn blev anset for at være et supplement til mandens. Traditionelle ’kvindefag’ blev indplaceret på meget lavere løntrin end ’mandefag’. Det har trukket lange spor økonomisk og i vores adfærdsmønstre.

Helt konkret betyder lønefterslæbet, at pædagoger har tre millioner kroner mindre at leve for over et helt liv. Og lønnen har afgørende betydning for, hvordan vi indretter vores familier. Vores liv.

Kvinder tager mere barsel end mænd, kvinder er oftere på deltid og kvinder tager oftere barnets første sygedag. Det skyldes ikke kun, at kvindens løn i gennemsnit er lavere end mandens. Men selvfølgelig er økonomien en afgørende del af forklaringen.

Øremærket barsel er endelig blevet vedtaget i EU og kommer til at gøre en forskel på det danske arbejdsmarked. Det er godt. Men da debatten rasede, var det ikke til at sparke sig frem for borgerlige stemmer, som mente, at familierne selv skulle have lov til at fordele barslen. At øremærket barsel er et indgreb i familiernes frihed til at bestemme selv.

Men sådan har det bare altid været for kvinderne. Deres barsel har altid været øremærket. Og lønnen er i høj grad med til at forstærke tendensen til, at kvinder oftere tager tjansen derhjemme.

Vi ved, at kvindernes barselsorlov går ud over vores indkomst resten af livet, og at regningen for kvinderne ovenikøbet bliver trukket med ind i pensionsalderen, så vi bliver fattigere pensionister. 

Der er væsentligt flere kvinder end mænd, der tager en mellemlang eller lang videregående uddannelse, men det har ikke i sig selv resulteret i ligeløn, for på så mange andre parametre er der lang vej igen. Og på den måde bliver vi et fattigere samfund, der ikke udnytter potentialet ved mere ligestilling og større diversitet. 

Vi mangler blandt andet flere kvindelige bestyrelsesmedlemmer, kvindelige politikere og flere mandlige sygeplejersker og pædagoger. Og vi mangler i den grad at gøre op med det massive lønefterslæb i de såkaldte traditionelle ’kvindefag’. Og det kommer ikke af sig selv. 

Så er vi tilbage hos pædagogerne, som svarer, at de heldigvis har en mand, der tjener mere.

Hvad gør man så, når barslen skal fordeles i familien, eller den ene forælder er nødt til at arbejde mindre i en periode, mens børnene er små?

Så bliver det kvindens tur igen.

Det kan der være mange gode grunde til, men det er ikke fordi, at kvinder besidder et særligt omsorgsgen. Fædre er heldigvis lige så gode omsorgsgivere, og de ville sikkert dyrke det endnu mere, hvis det var det, der bedst kunne betale sig for familien.

Det vil også være en gevinst for børnene. For børnene spejler sig i de kønsroller, de ser hos deres forældre og andre omsorgspersoner. Det er for eksempel meget sigende, at rollen som far i den klassiske ’mor-far-børn-leg’ altid er den mindst populære, fordi han går på arbejde, og så er han ellers ude af legen. Mens rollen som mor er hende, der står for omsorgen, bager boller og så videre. Det er til stadighed de kønsrollemønstre, og den ufrihed børn og unge kommer til at vokse op med, så længe vi som samfund bliver ved med at reproducere uligheden mellem mænd og kvinder.

Det er kort sagt et kæmpe svigt og en historisk uretfærdighed, at der stadig er så stor forskel på mænds og kvinders løn og på lønnen i fag, der traditionelt er domineret af enten kvinder eller mænd. 

Så længe vi har kvindeløn, er kønsrollerne desværre mejslet i sten. Derfor skal regeringen levere på sine valgløfter om et lønløft - og sikre mere strukturel lighed for både kvinder og mænd. 

(Bragt på Altinget 8. marts 2023)