Pædagogstuderende i praktik skal ikke ende som rå arbejdskraft

Det er afgørende, at regeringen kaster et kritisk blik på rammerne for praktikken, når de snart skal evaluere og forbedre landets største uddannelse; pædagoguddannelsen, skriver Elisa Rimpler i Altinget.

Første dag i børnehaven Humlebien. Sarah er forventningsfuld, da hun starter i lønnet praktik på sit nye praktiksted. Nu er tiden kommet til at afprøve al hendes teoretiske viden på denne nye pædagogiske øvebane. Men efter et kort velkomstmøde med praktikvejlederen, får Sarah at vide, at hun skal være på gul stue sammen med en vikar. Den faste pædagog er blevet syg, og med ét er Sarah indrulleret i normeringen.

Og sådan går det slag i slag. Dag for dag. Sarah slukker brande og indgår i det daglige arbejde på lige fod med det pædagogiske personale. Sparring bliver over det næste halve år reduceret til to fastlagte møder, resten bliver aflyst, da der ikke lige er tid på grund af underbemanding. Desuden har Sarahs vejleder aldrig fået uddannelse i at være vejleder.

Desværre er det alt for ofte de forhold, vi byder vores pædagogstuderende, når de lander i praktik i daginstitutioner, fritidsinstitutioner eller bosteder. De studerende ender på pædagogiske arbejdspladser, hvor vilkårene gør det umuligt at lave faglige fællesskaber med mulighed for planlagt og forberedt sparring og refleksion, og hvor praktikvejlederne har tiden og de nødvendige kompetencer til at påtage sig rollen som meduddanner for fremtidens pædagoger.

Derfor er det afgørende, at regeringen kaster et kritisk blik på rammerne for praktikken, når de snart skal evaluere og forbedre landets største uddannelse; pædagoguddannelsen.

Fem centrale forhold er vigtige at få sat fokus på, når det handler om praktikken, der udgør godt og vel en tredjedel af studietiden. Her skal den studerende have mulighed for at afprøve sin nye teoretisk viden, udforske praksis, få nye erfaringer og skabe rum for refleksion, så praktikken bliver den udfordrende, pædagogisk øvebane, der er behov for.

For det første skal de studerende ud af normeringen. De skal ikke stå alene med store børnegrupper, fordi der mangler personale. Pædagogstuderende må ikke ende som rå arbejdskraft. Tværtimod. Derfor skal praktikken være SU-finansieret, så den studerende får mulighed for og tid til at være nysgerrig på sin egen praksis i mødet med den pædagogiske virkelighed.

For det andet skal praktikvejlederne have en formel vejlederuddannelse, ligesom fx sygeplejerskerne har. BUPL gennemførte sidste år en undersøgelse, der viser, at hver femte praktikvejleder ikke har nogen efteruddannelse i praktikvejledning overhovedet, og kun fire ud af ti har et diplommodul i vejledning. Der skal stilles krav om, at praktikvejledere har relevant efteruddannelse.

For det tredje skal pædagogandelen forøges. Pædagogstuderende skal møde pædagoger. Det er indlysende, at faglig sparring kræver høj faglighed. Det får du ikke, når under 60 procent af personalet er pædagoger. Det kalder på en national handleplan for at rekruttere flere pædagoger.

For det fjerde skal vi have etableret netværk og styrket bånd mellem uddannelsesinstitutioner, kommuner og praktikinstitutioner. De tre parter har tilsammen ansvaret for praktikken, og der er behov for et langt tættere samspil om opgaven, rammerne og organiseringen af den studerendes praktik. Vigtig viden går tabt, når underviserne ikke kommer ud og ser, hvordan den pædagogiske praksis er i Humlebien og andre steder.

For det femte skal de pædagogstuderende have krav på minimum en times vejledning om ugen, gerne mere. Vi hører, at vejlederen har for travlt til at give tilstrækkelig feedback og sparre med de studerende. Flere steder oplever de pædagogstuderende, at der kun to gange i løbet af praktikken sættes længere tid af til faglig sparring. Det er ikke godt nok.

Gode praktikforløb er afgørende i udviklingen af fagligt stærke pædagoger. Det kræver ændringer af praktikken i forbindelse med den forestående evaluering af uddannelsen, for vi skal gøre alt, hvad vi kan for styrke kvaliteten i pædagoguddannelsen. En stærk uddannelse skaber fundamentet for det pædagogiske arbejde. Derfor er det vigtigt, at vi skaber vilkår for de pædagogstuderende, der giver dem mulighed for at være studerende også i praksis – og at vi samtidig sikrer kvaliteten, når de kommer ud på den anden side.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.