Pædagogmanglen er den største trussel mod kvaliteten i vores daginstitutioner
Så meget for tilliden og friheden til de mange dygtige pædagogiske ledere i vores daginstitutioner, tænkte jeg bare, da jeg læste sosu-skolernes formand rette en bredside mod os under overskriften: Institutionslederne er de eneste, der ikke har fået øjnene op for pædagogiske assistenter.
Det er en ærgerlig og skæv kritik. For det første underkender Per B. Christensen vores ledelsesmæssige dømmekraft og det kolossale ansvar, som de pædagogiske løfter for at sikre kvaliteten i vores daginstitutioner. For det andet er det udtryk for en manglende forståelse for de udfordringer, som vi står overfor.
Den allerstørste udfordring og trussel mod kvaliteten i vores daginstitutioner lige nu er manglen på pædagoger og pædagogfaglighed.
Eva Munck Immertreu, formand for Lederforeningen i BUPL
Som pædagogfaglige ledere har vi en bunden opgave. Nemlig at skabe daginstitutioner af højeste kvalitet. Vi skal realisere de gode og ambitiøse mål i den pædagogiske læreplan, der er grundstenen i dagtilbudsloven. Alt sammen for at sikre de bedste betingelser for børnenes trivsel og udvikling.
Det kræver, at vi som ledere kan ansætte medarbejdere med lige netop de kompetencer, vi har mest brug for. Og lad mig sige det lige ud: Den allerstørste udfordring og trussel mod kvaliteten i vores daginstitutioner lige nu er manglen på pædagoger og pædagogfaglighed.
Pædagogandelen er faldende
Som pædagogfaglige ledere værdsætter vi alle vores medarbejdere. Og vi ansætter både pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter. Men vi kan altså ikke ansætte dem i pædagogstillinger. Og når det gælder kvaliteten i børnenes hverdag, er det flere pædagoger og mere pædagogfaglighed, der er en absolut mangelvare.
Tallene taler deres eget alvorlige sprog. På landsplan er det kun hver anden pædagogiske medarbejder, som har en pædagoguddannelse. Pædagogandelen er faldende, og i flere daginstitutioner er der ikke engang pædagoger nok til at bemande alle stuer. Tusindvis af forgæves jobopslag vidner om akut pædagogmangel – og ikke kun i storbyerne.
Rekrutteringskrisen er dobbelt alvorlig, fordi der aldrig har været mere brug for pædagoger og høj pædagogfaglighed i vores daginstitutioner end nu.
Eva Munck Immertreu, formand for Lederforeningen i BUPL
Rekrutteringskrisen er dobbelt alvorlig, fordi der aldrig har været mere brug for pædagoger og høj pædagogfaglighed i vores daginstitutioner end nu. Antallet af børn med mentale helbredsproblemer og psykiske diagnoser stiger - også helt ned i vuggestue- og børnehavealderen. Det øger kompleksiteten i det pædagogiske arbejde og stiller højere og højere krav til personalets faglighed.
Så når den nye evaluering af uddannelsen til pædagogisk assistent viser, at halvdelen af de pædagogiske ledere mener, at assistenterne mangler de faglige kompetencer, der er relevante for den institution, de leder, så er det jo et klart udtryk for, at det er pædagoger og pædagogfaglighed, de har brug for. Det kan vi ikke løse ved at ansætte flere pædagogiske assistenter.
Vi har brug for pædagoger, som både kan udføre, undersøge og udvikle det pædagogiske arbejde. Det kan vi ikke forvente af en pædagogisk assistent. Og det er jo egentlig indlysende eftersom uddannelsen til pædagogisk assistent kun er adgangsgivende til pædagoguddannelsen på samme måde som uddannelsen til sosu er adgangsgivende til sygeplejerskeuddannelsen.
Det er heller ikke bare et spørgsmål om arbejdsdeling, som Per B. Christensen argumenterer for. Der er en række opgaver som pædagogmedhjælpere og assistenter ikke kan løse i hverdagen. Og vi skal for alt i verden ikke ende som i Norge, hvor andelen af pædagoger er helt i bund, og hvor pædagogfaglige ledere og pædagoger bruger al deres tid på at instruere andre i, hvordan de skal løse opgaverne, i stedet for selv at bruge deres faglighed til at udvikle praksis til børnenes bedste.
Flere meritpædagoger
Jeg har tillid til, at Per B. Christensen og ledelsen på sosu-skolerne ved præcis, hvilke kompetencer, de har brug for til at løse den opgave, de er sat i verden for. Og jeg går ud fra, at de rekrutterer efter det. Det samme gælder i ministeriet, håber jeg. Nu vil man så vride armen om på institutionslederne og bestemme, hvem vi skal ansætte, i stedet for at stole på at vi selvfølgelig ansætter de medarbejdere, som vi har mest brug for – med de ressourcer og muligheder vi nu éngang har,
Et statsligt diktat, om,at vi skal ansætte en bestemt faggruppe, harmonerer meget dårligt med intentionen bag regeringens nye velfærdsaftaler, der jo netop skal sætte fagligheden fri og vise tillid til de ansatte og deres faglige dømmekraft, herunder også de pædagogfaglige ledere i vores daginstitutioner.
Vejen til højere kvalitet i vores daginstitutioner er ikke uddannelse og ansættelse af flere pædagogiske assistenter eller pædagogmedhjælpere. Det er uddannelse af flere pædagoger.
Evalueringen af pædagoguddannelsen viser desværre, at det i dag kun er tre ud af ti pædagogiske assistenter, der videreuddanner sig til pædagog. Det er alt for få.
Eva Munck Immertreu, formand for Lederforeningen i BUPL
Det kræver, at vi investerer i en bedre pædagoguddannelse og går i gang med at uddanne erfarne pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter til meritpædagoger hurtigst muligt.
Evalueringen af pædagoguddannelsen viser desværre, at det i dag kun er tre ud af ti pædagogiske assistenter, der videreuddanner sig til pædagog. Det er alt for få. Især når vi ved, at der rent faktisk er 3000 pædagogiske assistenter og erfarne pædagogmedhjælpere, der allerede nu opfylder kravene for at begynde på meritpædagog-uddannelsen.
Det skal vi udnytte. Og det er helt i tråd med statsministerens forslag om, at flere års relevant erhvervserfaring inden for et fag eller en kort erhvervsuddannelse - som pædagogisk assistent-uddannelsen jo er - skal kunne bruges som adgang til en videregående uddannelse.