Pædagoger i fritiden er et stærkt værn mod stigende mistrivsel blandt børn

Der er noget galt i Danmark.

Hvert sjette barn under ti år har mentale helbredsproblemer eller bokser med decideret psykisk sygdom, konkluderede Vidensråd for Forebyggelse for nyligt.

Hver sjette. Fire børn i en almindelig skoleklasse. Det er til at tage og føle på.

Børn skal lege og sprutte af grin. De skal gå på eventyr. Glæde sig til i morgen og til livet. De skal have flere venner end bekymringer. Men sådan er det langt fra for alle i dag.

Senest har BUPL’s nyeste vilkårsundersøgelse, som er besvaret af mere end 23.000 pædagoger, vist samme tendens. Hver anden pædagog på skole- og fritidsområdet oplever en stigende mistrivsel blandt børnene. Kun tre procent oplever, at antallet af børn, som mistrives, er faldende.

De fortæller om børn, der er angste og kede af det, børn, der ikke har lyst til at være i skole, som er trætte og uoplagte, havner i konflikter og ikke føler, de har nogen venner. Det er ikke sjov læsning.

Besparelser presser nærvær og omsorg

Barndommen leves både i familierne og i forskellige sociale arenaer væk fra hjemmet. I vuggestuen, børnehaven, skolen og fritidsinstitutionerne. Rammerne for børns levede liv er derfor vigtige. At de opleves som meningsfulde. Og at børnene oplever, at der er nærvær og tid nok. Og vel at mærke tid til det, der betyder noget i et børneliv.

Årtiers besparelser har presset de vigtige arenaer for barndommen. Fra den omsorg pædagogen har tid til at give barnet i vuggestuen – til den tid og hjælp, vi kan give den unge, når livets uundgåelige problemer dukker op. Børns og unges ret er blevet et besværligt appendiks i samfundets jagt på vækst, forbrug og arbejdsudbud.

Den bekymrende udvikling i børns trivsel og mentale helbred er ikke til at tage fejl af. Men heldigvis melder flere aktører sig da også på banen, for målet kan der ikke herske tvivl om: Alle børn har ret til et liv, hvor de har det godt.

Og hvilke værktøjer skal vi så gribe efter, når samfundet forandrer sig, og de tektoniske plader under børnelivet rykker på sig? Karakterræs og en usund præstationskultur presser børn og unge. Den teknologiske udvikling forandrer sociale fællesskaber. Millionbesparelser har forandret virkeligheden i de fritidsinstitutioner, som udgør en vigtig arena i børnenes liv, når de har nået skolealderen.

Det første værn mod mistrivsel

Vi kan helt sikkert ikke nøjes med et enkelt værktøj fra kassen, men selvfølgelig spiller pædagoger, som netop er uddannet til at tage vare på børns trivsel og udvikling, en afgørende rolle. Det er vores fornemmeste opgave, at de børn, vi har ansvar for, har det godt i fællesskabet og er i god trivsel.

Pædagoger er det første værn mod mistrivsel. Vi er dem, der tager i hånden, før børnene snubler. Dem, der spotter, før noget springer i øjnene. Hvis vi er nok – vel at mærke.

I dag oplever kun hver syvende pædagog i skolen og fritiden, at de i høj grad har tid til at arbejde med den fuldstændigt afgørende kerneopgave, det er at styrke børnenes trivsel og udvikling.

Det er desværre ikke overraskende, taget i betragtning at pædagogerne i kølvandet på besparelser i omegnen af 900 millioner kroner ofte står alene med den samlede børnegruppe, som langt fra sjældent tæller mere end 30 børn.

Brug for fritidstilbud af høj kvalitet

Tager politikerne mistrivselsudfordringen alvorligt, bør de blandt andre initiativer skynde sig at sætte en prop i de besparelser og sikre flere pædagoger til børnenes fritid.

Her bliver børnene en del af positive børnefællesskaber. Her er der plads til bare at være, uden konstant at blive vurderet. Her øver de sig i at indgå i demokratiske fællesskaber, lærer at løse problemer og fordyber sig i lege, hvor fantasi, kreativitet og lyst driver værket.

Gode fritidsinstitutioner styrker børns selvtillid og selvværd og forebygger ensomhed og mistrivsel.

Netop derfor er der mere end nogensinde brug for fritidstilbud af høj kvalitet. Pædagoger i fritiden er også her det stærkeste værn mod den mistrivsel, der nager for mange børn og unge i dag.