Nu taler vi igen om folkeskolen uden et ord om fritidshjem og klubber
Man skulle næsten tro, at der ikke er mere på programmet, når klokken ringer ud, sådan som der i øjeblikket bliver talt om folkeskolen. Men alle forældre til børn i skolealderen ved jo, at det ikke er tilfældet. Den fortsætter for langt de fleste i sfo’en eller klubben, og jeg savner, at vi taler om den del som en betydningsfuld tid på dagen. For børns tid i fritidsinstitutionerne er overordentlig vigtig.
På ugeplanen står der måske halloweenpynt, bordtennisturnering og udeleg. Men for pædagogerne er endemålet ikke 55 versioner af en perfekt piberenseredderkop
Elisa Rimpler, BUPL-formand
På ugeplanen står der måske halloweenpynt, bordtennisturnering og udeleg. Men for pædagogerne er endemålet ikke 55 versioner af en perfekt piberenseredderkop og en rangering af børnenes evner med et bordtennisbat.
Vi har en helt anden agenda. Fritidspædagogerne har fokus på at åbne fællesskaberne op for børn, som måske har svært ved at finde nøglen til dem. De skaber pædagogiske rammer for dannelsen, hvor udgangspunktet er leg og kreative værksteder i stedet for dansk og matematik. På den måde er fritidsinstitutionerne et rum fri fra skolens test og præsentationspres, hvor børnenes nysgerrighed og egne interesser får lov at være styrende.
I fritteren øver børnene sig i at løse konflikterne og at indgå i demokratiske fællesskaber. Pædagogikkens formål er at opbygge selvværd og selvtillid.
Elisa Rimpler, BUPL-formand
Vi arbejder ikke med at lære børnene at læse og regne. Men hos os lærer de at øve sig i og at mestre andre ting. Man bliver varm indeni, når man får en ny ven, der kan hjælpe med at bygge en flot legobane. Man bliver glad, når man er en del af legen og bliver lyttet til. I fritteren øver børnene sig i at løse konflikterne og at indgå i demokratiske fællesskaber. Pædagogikkens formål er at opbygge selvværd og selvtillid.
Hvis det ikke er vigtigt, så ved jeg ikke, hvad er.
Sfo’ernes ressourcer er i dag en del af skolens samlede økonomi. Det kan der siges meget om. Men det vigtigste i denne sammenhæng er, at vi bør insistere på, at de derfor også bliver tænkt med som en betydningsfuld del af børnenes dag, når folkeskolen skal have en kærlig politisk hånd.
Fritiden må ikke betale prisen for kortere skoledage
Siden sidste skolereform er der barberet mere end 2 milliarder kroner af de kommunale budgetter til fritidsinstitutionerne.
Dengang gjorde man skoledagen længere og dermed også børnenes tid i fritidsinstitutionerne kortere. Sådan ser virkeligheden imidlertid ikke ud længere. Mange steder har man allerede været i gang med at gøre skoledagen kortere igen, og børnenes timer i fritidsordningen er igen blevet flere. Men pengene er ikke fulgt med retur. Nu blæser de skolepolitiske vinde med regeringens nye kvalitetsprogram for folkeskolen i retning af, at skoledagen skal kortes yderligere.
Så må og skal det være et lovkrav, at pengene følger med, så fritidsordningerne bliver kompenseret krone for krone for den udvidede åbningstid og ikke kommer til at betale regningen for kortere skoledage. Derfor er det bekymrende, at regeringen kun nævner fritiden i en bisætning, når de barsler med planer om at styrke folkeskolen. Det svarer helt ærligt til at kaste sig ud i en gennemgribende renovering af et hus, men at lade det utætte tag ligge. Det kommer til at dryppe ind, kan jeg lige så godt med det samme advare om med det samme.
Dagen slutter ikke for børnene i 2. A, når klokken er 13.30, og det ringer ud fra sidste dansktime. Den fortsætter i sfo’en. Spørgsmålet er så bare, om vi prioriterer at fylde de timer op med god pædagogik og aktiviteter på børnenes præmisser
Elisa Rimpler, BUPL-formand
For dagen slutter ikke for børnene i 2. A, når klokken er 13.30, og det ringer ud fra sidste dansktime. Den fortsætter i sfo’en. Spørgsmålet er så bare, om vi prioriterer at fylde de timer op med god pædagogik og aktiviteter på børnenes præmisser, hvor dygtige pædagoger skaber rammerne for omsorg, nærvær, leg og udviklende øjeblikke.
Eller om vi fortsætter med at udhule fritidstilbuddene. I dag er normeringen i gennemsnit mere end 18 børn per pædagog. Det er langt flere, end det bør være, og det dækker endda over store variationer. Nogle steder står pædagoger alene med mere end 40 børn. Hvordan i alverden når man så at være andet og mere end projektleder og brandslukker på halloweenværkstedet og hjælpe Frida, der brændte sig på limpistolen?
Halvdelen af fritidspædagogerne oplever kun i mindre grad eller slet ikke, at de har tid til at arbejde med børn i udsatte positioner. De bekymrende ringe normeringer gør det svært for pædagoger at lykkes med vores egentlige kerneopgave.
Fokus på børn og unges trivsel
Kommer fritiden endnu en gang til at stå i skyggen af skolen med fortsat udhuling af området til følge, er vi nødt til at have en ærlig snak om konsekvenserne. Allerede i dag er der alt for mange børn fra 2.A, som i stedet for at lege sammen i sfo’en går direkte hjem foran skærmen. Og hvad nytter det, at der er to undervisere og kvalitet om formiddagen, hvis børn er overladt til sig selv eller kaotiske fællesskaber om eftermiddagen?
Jeg er bekymret for, at man endnu en gang overser fritiden. Til trods for, at regeringens nye ambitioner for folkeskolen rimer påfaldende godt på sfo’ernes og klubbernes dna: Der skal være færre styrende læringsmål og mere tid til fordybelse. Større fokus på praktiske færdigheder. Mere rummelighed og bedre inddragelse af børn og unge.
Kreative værksteder, musik, teater, børnekultur og leg er fritids- og ungdomspædagogikkens fundament, og pædagogerne er uddannet til at arbejde med netop alle børn og unges trivsel og udvikling i inkluderende fællesskaber. Vi er godt 15.000 pædagoger i skolen, som går på arbejde for at sikre trivsel og gode fællesskaber for alle børn. En gennemgribende renovering af folkeskolen skal også give os de bedste rammer for at lave god fritidspædagogik. Skoledagen slutter ikke, når klokken ringer ud. Her starter en anden vigtig del af børn og unges liv.